Hej. Den der med en flaske vodka eller heroin for at få hverdagen til at “köre”; den går ikke. Der skal fuldständig stoffrihed, ellers skal de i narkobehandling. Din/jeres model kunne väre psykiater Preben Brandt, der med Projekt Udenfor arbejdede på gaden i de hårdest belastede kvarterer. Han hverken rög, drak alkohol eller tog stoffer i nästen 25 år. Sådan skal det väre! Derfor skal der oprettes afrusningsbehandling for alkohol, tobak, heroin og alle typer blandingsmisbrug derimellem. Disse afvänningssteder kunne med stor fordel henlägges under varme, hede himmelströg, hvor der er bagende sol som punkt et. Og som ligeså vigtigt: er der ingen stoffer er af nogen slags. Et behandlingscenter med danske pädagoger, psykologer og en psykiater til at lede og styre projektet. Det kunne väre i Afrika, i Saharas udkant, hvor varmen er stärk nok til at koge både heroin, alkohol og tobak ud. God arbejdslyst!
Politikerne skal lytte langt mere til de hjemløse, der er de største eksperter, når det gælder udformning af en hjemløsepolitik, mener Christina Strauss.
Hun har selv været hjemløs i lange perioder af sit ungdoms- og voksenliv, er formand for SAND – De Hjemløses Landsorganisation og starter i dag som blogger i Arbejderen.
– Med mine blogs vil jeg fortælle om virkeligheden fra hjemløses synsvinkel. Jeg vil forsøge at prikke lidt til folks fordomme og sikre viden som erstatning for fordommene, der ofte kommer af uvidenhed, siger Christina Strauss.
Hun har været formand for SAND’s bestyrelse siden 2017.
– Jeg er helt vildt glad og stolt over, at de hjemløse har valgt mig som deres formand. Jeg oplever gadens folk som min familie, konstaterer Christina Strauss.
Mangel på billige boliger
Som formand har hun meget kontakt til medierne og er til møder med ministre og politikere på både nationalt og lokalt plan. Dertil kommer samarbejde med andre organisationer på hjemløseområdet.
– Vi forsøger at få sat fokus på hjemløshed og de problemer, som hjemløse står med. Vi arbejder med at fortælle politikerne, hvad vi, der bedst ved, hvad der skal til, har af forslag. Derudover har jeg også meget arbejde som bisidder, hvor jeg prøver at hjælpe andre hjemløse med deres problemer, fortæller forkvinden.
Det er vigtigt, at vi har Rådet for Socialt Udsatte, men det er ærgerligt, at der ikke er flere brugerstemmer.
Christina Strauss
– Et af de helt store problemer er manglen på boliger, der er til at betale. Det er meget vigtigt. Og så er det tit meget svært at få kommuner og regioner til at arbejde sammen. Hjemløse har ofte andre problemer end hjemløshed som for eksempel psykiske problemer eller misbrug. Det er regionerne, der står for psykiatrisk behandling, mens kommunerne står for misbrugsbehandling. Men tit arbejder de ikke sammen, i stedet ender det i en kamp om, hvem der skal betale, og folk får ikke den hjælp, de har brug for, tilføjer hun.
SAND oplever, at mange, der har både en psykisk lidelse og et misbrug, bliver afvist på de psykiatriske afdelinger, fordi de har et misbrug, og bliver afvist i misbrugsbehandlingen, fordi de har for store psykiske problemer.
Hjemløse fik næsten halveret deres indtægt
Et andet problem, der har fyldt meget i SAND’s arbejde de seneste år, er kommuner, der sætter hjemløse på den lave overgangsydelse, der tidligere blev kaldt integrationsydelse. Det betyder 5.500 kroner mindre i månedlig indtægt.
I 2019 blev reglerne skærpet, så man nu skal have opholdt sig i Danmark i ni ud af de sidste ti år for at have ret til fuld kontanthjælp.
– Politikerne har lavet en lovgivning med omvendt bevisbyrde, hvor den hjemløse selv skal bevise, at han eller hun har boet i landet i ni ud af de sidste ti år. Men det er svært at gemme kvitteringer og papirer, når man lever på gaden og i øvrigt ikke har en bankkonto. Vi har kæmpet med at sætte fokus på det problem, der har været særlig slemt i København, siger Christina Strauss.
- Født i 1980.
- Formand for SAND – De Hjemløses Landsorganisation siden 2017.
- Medlem af Rådet for Socialt Udsatte og medlem af Aarhus Kommunes Udsatteråd.
- Opvokset i Skagen. Har været hjemløs i store dele af sit ungdoms- og voksenliv.
- Har i dag egen lejlighed i Aarhus.
- Er enlig. Venter barn til november.
Hun glæder sig over, at Ombudsmanden nu har fået presset Københavns Kommune til at betale millioner af kroner tilbage til 103 hjemløse, der uretmæssigt er blevet sat på overgangsydelse, selvom de har ret til kontanthjælp. Men det har taget godt to år, efter at SAND første gang henvendte sig til kommunen.
Et andet problem, SAND har brugt mange ressourcer på, er banker, der afviser hjemløse, der ønsker at oprette en konto eller få et hævekort.
– Det er nu langt om længe lavet en aftale mellem Finans Danmark og Kommunernes Landsforening med forslag til, hvordan bankerne indenfor nye stramme regler kan sikre, at hjemløse kan få en konto. Nu skal bankerne bare lige vænne sig til at gøre brug af det, konstaterer Christina Strauss.
Tre opfordringer til politikerne
Hvad for tre ting vil du opfordre politikerne til at gøre noget ved på hjemløseområdet?
– For det første sikre boliger, der er til at betale. For det andet sikre, at hjemløse får den hjælp og behandling, de har brug for. Og for det tredje at politikerne lytter til dem, det handler om.
Det, med at hjemløse skal tages med på råd, når det gælder deres egne forhold, ser Christina Strauss som meget vigtigt og helt afgørende. Efter hendes mening er det alt for ofte eksperter, der ikke har oplevet problemerne på egen krop, der skal vurdere, hvad hjemløse har behov for.
Det oplever hun for eksempel i Rådet for Socialt Udsatte, hvor hun har været medlem siden 2018.
– Det er vigtigt, at vi har sådan et råd, men det er ærgerligt, at der ikke er flere brugerstemmer. I det nuværende råd er der faktisk kun formanden for De Anbragtes Vilkår og mig, der er brugere. Jeg synes, at brugerne er de største eksperter, og at det ultimative råd kun skulle bestå af brugerrepræsentanter. Derudover er der brug for, at politikerne lytter meget mere til rådet.
I dag er det socialministeren, der udpeger medlemmerne af Rådet for Socialt Udsatte. Christina Strauss kunne godt tænke sig, at det i stedet var brugerne indenfor de forskellige områder som psykiatrien, hjemløse, sexarbejdere og så videre, der valgte hver især deres repræsentant.
Christina Strauss er også med i udsatterådet i Aarhus Kommune, hvor hun bor. Også her efterlyser hun en større brugerrepræsentation.
– For eksempel er direktøren for Det Grønlandske Hus, der er dansker, med i rådet. I stedet kunne en af de grønlændere, der bruger huset, være med, mener hun.
Når det er sagt, har Christina Strauss mange rosende ord til arbejdet i kommunens udsatteråd.
– Rådet gør helt sikkert en forskel. Aarhus Kommune er blevet gode til at lytte til os. Det har de ikke altid været. Men i dag bliver der virkelig lyttet, vi bliver taget seriøst og taget med på råd, når der er nye tiltag. For eksempel har vi over flere år bedt om at få et plejehjem for tidligere hjemløse og andre udsatte. Det skal være et sted, hvor det er i orden at drikke en flaske vodka eller tage stoffer, hvis det er nødvendigt for at få hverdagen til at hænge sammen. Forslaget er nu med i årets budgetforhandlinger. Nu må vi se, om det så bliver til noget.
Har fået et hjem efter mange års hjemløshed
I dag har Christina Strauss en lejlighed i Aarhus, som hun ser som sit hjem og ikke bare en bolig. Forud er gået mange år med et kaotisk liv med lange perioder som hjemløs, brug af stoffer og store psykiske problemer.
– Jeg har haft svært ved at passe ind i det almindelige. Psykiske problemer og misbrug har gjort det svært for mig at være i en bolig. Der er mange forskellige årsager til, at det har været sådan. Blandt andet har jeg været i nogle rigtig dårlige forhold, som jeg er flygtet fra, fortæller hun.
I den forrige bolig, Christina Strauss havde, kom hun aldrig til at føle sig hjemme og formåede ikke at skabe sig et liv. Resultatet var, at hun stadig sov på gaden og opholdt sig på herberget, selvom hun havde en lejlighed.
At det er lykkedes i den nye lejlighed er der flere årsager til.
– At jeg er blevet stoffri og har været det i en del år betyder noget. Og så har den støtte, jeg har fået, været helt afgørende. Det er ikke systemet, der har støttet mig, men andre fra SAND og steder som Kofoeds Skole og Kirkens Korshær, der har hjulpet mig med møbler og med at få min lejlighed gjort hjemlig med lamper og den slags. Værestedet i Aarhus betyder også helt afsindigt meget for mig, fortæller Christina Strauss.
– Derudover har jeg gennem arbejdet i SAND fundet ud af, at jeg også er noget værd. Jeg er begyndt at tro på mig selv. Den bedste terapi for mig har været at være rundviser på Povertywalks i Aarhus. Det er byvandringer, hvor nuværende eller tidligere socialt udsatte og hjemløse viser rundt. Det med at fortælle min historie igen og igen har betydet, at historien ikke længere har magten over mig, nu er det mig, der har magten over historien, tilføjer hun.
I dag har Christina så meget overskud, at hun tør blive mor. Hun er gravid og venter barn til november.
– Jeg glæder mig helt vildt. At få børn har jeg ellers valgt fra i mange år på grund af det liv, jeg levede. Jeg troede slet ikke, at det kunne lade sig gøre for mig, fortæller den vordende mor, der skal være alene med barnet.
Indtil nu har hjemløsearbejdet fyldt stort set hele Christina Strauss’ liv. Også fritiden er blevet brugt til at sætte sig ind i love og paragraffer for at have styr på hjemløses rettigheder. Nu går en del af tiden med at bygge rede og være klar, til barnet kommer.
Men babyens ankomst betyder ikke, at kampen for hjemløses vilkår bliver lagt på hylden. Christina fortsætter som formand for SAND og med sine andre aktiviteter.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.