Alle kommuner skal sættes fri for næsten alle statslige regler på konkrete velfærdsområder, erklærede statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale.
– Vi har givet syv kommuner mulighed for at blive fri af næsten alle statslige regler på en række velfærdsområder. I det nye år vil vi tilbyde alle landets kommuner det samme. Så I lokalt kan skabe den folkeskole, den ældrepleje og den børnehave, I ønsker. Det er mit håb, at de nyvalgte borgmestre og byråd vil tage udfordringen op. Og at Folketingets partier vil være med, sagde statsministeren.
Elisa Rimpler, formand for fagforbundet BUPL, hilser mere frihed til kommunerne velkommen, men understreger samtidig, at det kræver klare rettigheder for børnene i landets daginstitutioner.
Nej til kommunalt tag selv-bord
– Vi er meget enige i, at der skal være mere tid til det, der er vigtigt – og at børn og unge har brug for mere nærvær, omsorg og god pædagogik. Det kræver ordentlige normeringer alle steder, men betyder blandt andet også, at vi skal kunne minimere den tid, vi bruger på meningsløst bureaukrati og papirarbejde. At der skal være tillid til pædagogernes faglighed – og frihed til at gøre det, der er brug for i den enkelte institution. Og så bør der følge rettigheder med for børnene, siger Elisa Rimpler.
– Det må ikke blive et kommunalt tag selv-bord, hvor kommunerne kan bruge frihedsgraderne til at slække på standarderne på børneområdet. Sporene skræmmer desværre. Derfor er det afgørende for os, at børnene sikres klare rettigheder, som kommunerne skal leve op til – uanset frihedsgrader, tilføjer hun.
Det er afgørende for os, at børnene sikres klare rettigheder, som kommunerne skal leve op til – uanset frihedsgrader.
Elisa Rimpler, formand BUPL
Elisa Rimpler peger for eksempel på betydningen af, at kommunerne fortsat skal leve op til loven om minimumsnormeringer i 2024. Hun understreger samtidig, at de statslige regler sjældent er den største tidsrøver på børneområdet. Det er derimod ofte kommunernes egne programmer og koncepter, der gennem tiden er trådt i stedet for flere pædagoger og mere efteruddannelse.
Syv af landets kommuner har siden i sommers været omfattet af regeringens frihedsforsøg. De syv kommuner er Esbjerg, Holbæk, Langeland, Viborg, Middelfart, Helsingør og Rebild, der er blevet sat fri for stort set alle statslige regler på forskellige velfærdsområder som ældrepleje, daginstitutioner og folkeskole.
Oprindelig var der tale om en tre-årig forsøgsordning, men nu har regeringen besluttet at udvide ordningen til hele landet, stort set inden forsøgene er kommet i gang.
En ny ældrelov
På ældreområdet lægger statsministeren derudover op til, at der skal laves en helt ny ældrelov.
– Hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent. Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav, sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale.
Den melding bliver positivt modtaget hoa fagforbundet FOA og Ældre Sagen.
– Personalet skal i langt højere grad have frihed til at vurdere behovet hos det menneske, de står over for. Vi bakker regeringen op i at starte forfra på ældreområdet. Vi er klar til at gå ombord i arbejdet, og vi kan bidrage med rigtige mange erfaringer fra vores samarbejde med landets kommuner, siger Torben Hollmann, formand for FOA’s Social- og Sundhedssektor.
Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen, glæder sig til at se statsministerens ord efterfulgt af handling.
– Det er dokumenteret gang på gang, at alt for mange svækkede ældre ikke modtager en værdig ældrepleje. Der er så store problemer, at det ikke bare kan løses med flere penge eller ved at fjerne nogle få regler. Det er hele måden, plejen styres på, der skal laves om. Det menneskelige perspektiv er forsvundet, og det går ud over svækkede ældre, der får en uværdig hjælp eller slet ikke får den hjælp, de har behov for, siger Bjarne Hastrup.
For Ældre Sagen er det afgørende, at en nye ældrelov skaber mere selvbestemmelse for de ældre, der er afhængige af hjælp. Det er der stort behov for, og det er næsten umuligt i dag på grund af den stramme styring og den sparsomme økonomi, ældreplejen er underlagt, understreger Bjarne Hastrup.
Som et eksempel på mere selvbestemmelse peger han på, at kommunerne kunne give ældre mulighed for at visitere sig selv til hjælp uden at skulle gennem den kommunale visitation, der ofte bliver kritiseret for at være stiv og bureaukratisk.
– Når et ældre menneske kontakter kommunen, er det på grund af et reelt behov. Hvem vil bede om hjælp til at gå på toilettet, hvis det ikke er strengt nødvendigt, spørger Bjarne Hastrup.
Han opfordrer statsministeren til at lade hjælpen i ældreplejen tage udgangspunkt i menneskets behov og ikke systemets.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.