Angreb mod solidaritetsbevægelse med Vestsahara
Den 2. februar 2002 satte faglige og politiske aktivister hinanden stævne i Odense og stiftede Boykot Israel Kampagnen.
En af stifterne var Irene Clausen, der her ser tilbage på aktiviteterne i de 20 år. Hun ser også på, hvor solidaritetsarbejdet med palæstinenserne står i dag.
Hun lader allerførst tankerne glide tilbage på året 2002, og hvorfor det var nødvendigt at stifte kampagnen.
Der er altid taxachauffører, som begejstret dytter i hornet, når de ser os på gaden med vores synlige orange banner.
Irene Clausen, Boykot Israel Kampagnen
– Vi ønskede at samle Palæstina-solidaritetskræfterne. Boykotten af Sydafrikas apartheidregime havde vist sig effektiv. Derfor valgte vi boykotten. Formålet var i første omgang at lægge økonomisk, politisk og kulturelt pres på Israel, siger hun til Arbejderen.
– Den anden vigtige opgave var – gennem afsløring af Israels forbrydelser – at mobilisere til modstand og støtte den palæstinensiske befrielseskamp. Derfor lyder vores parole: Boykot Israel – Frit Palæstina!, fortæller den 79-årige aktivist og ildsjæl, da vi møder hende i Solidaritetshuset på Nørrebro i København.
Hun tilføjer, at der i talen ved demonstrationen i anledning af fodboldvenskabskampen Danmark-Israel i Parken i april 2002 blev sagt: ”Boykot er en folkelig protestform, der anvendes, når rationelle argumenter og internationale regler og aftaler bliver mødt med foragt”.
Foran supermarkeder
Irene Clausen kommenterer på de mange supermarkedsaktioner, der igennem årene har gjort kampagnen kendt.
– Næsten hver måned i 20 år har vi arrangeret supermarkedsaktioner under overskriften: ”Boykot Israel går på gaden”. Vi uddeler boykot Israel-flyers og tjekker butikkernes hylder for israelske varer – og sætter klistermærker på apartheidvarerne. Vi gør supermarkederne og kunderne opmærksomme på, at ved at sælge og købe israelske produkter støtter de apartheidstaten.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
– Gennem boykotten gør vi opmærksom på den folkelige utilfredshed med den israelske besættelse og sender samtidig en solidaritetshilsen til det besatte palæstinensiske folk, siger aktivisten.
Hun beretter om mange “dramatiske hændelser” igennem bevægelsens 20-årige historie. Blandt andet blev en aktivist jagtet af vagter fra synagogen i Krystalgade i København, da kampagnen stod foran Tiger-butikken på Kultorvet, som solgte israelske varer.
- Aktivist i Boykot Israel Kampagnen.
- Født 1942 i Dalum, Odense.
- Har studeret fransk, men ikke færdiggjort studier.
- Postarbejder og tillidsrepræsentant i mange år.
- Uddannet lærer i dansk som andetsprog og undervist på AMU, VUC og sprogcenter.
- Arbejdet tre år i det daværende Belgisk Congo (i dag DR Congo) på Det danske Undervisningshospital.
- Blev i 1992 aktiv i solidaritetsorganisationen Internationalt Forum.
- Aktiv i Palæstina-solidaritetsarbejdet.
- Var medstifter af Boykot Israel Kampagnen i 2002 efter den daværende israelske oppositionsleder Ariel Sharons provokerende besøg to år tidligere på Haram al-Sharif-pladsen i Jerusalem, hvor al-Aqsa-moskeen er beliggende, og som udløste den anden intifada.
- Udgav i 2018 bogen ”PFLP & Palæstina” på Internationalt Forums forlag.
- Bor i dag i Københavns Sydhavn og er “stolt sydhavner”.
– Vagterne ville have fingrene i dé fotos, som aktivisten havde taget af dem. Men hun løb fra dem, lyder det grinende fra Irene Clausen.
Hun føjer til, at aktivisterne, når de går på gaden, bliver “trænet i at argumentere” og “rystet sammen i gruppen”.
Fotograf: IC
– Desuden bliver Boykot Israel-kampagnen synlig for folk. Ja, der er altid taxachauffører, som begejstret dytter i hornet, når de ser os på gaden med vores synlige orange boykot Israel-banner. Og folk der tager fotos af aktionerne og sætter dem på sociale medier, beretter Irene Clausen.
Hun tænker tilbage på alle de mange forskelligartede aktiviteter, Boykot Israel Kampagnen har stået for.
Demoer, graffiti og vacciner
– Det er blevet til stribevis af demonstrationer ved Israels ambassade, men også demonstrationer ved sports- og kulturbegivenheder, når der deltog repræsentanter for staten Israel.
– Der har også været graffiti på gadeplan, og på et tidspunkt opbyggede aktivister symbolske apartheid-mure med kammeratlig hjælp fra stilladsarbejderne.
- 170 palæstinensiske organisationer opfordrede i 2005 omverdenen til at boykotte Israel økonomisk, politisk, akademisk og kulturelt – indtil landet overholder international lov og universelle menneskerettigheder og trækker sig ud af besatte områder.
- BDS-bevægelsen er global og står for Boykott, Deinvestment and Sanctions (boykot, deinvestering og sanktioner).
- En total EU-boykot af israelsk handel vil koste Israel 1,2 milliarder dollars.
- Israels parlament har vedtaget, at det er forbudt at opfordre til BDS i Israel.
- Næsten halvdelen af delstaterne i USA har vedtaget forbud mod BDS.
- Eksempler på udenlandske organisationer, der har tilsluttet sig BDS:
– Det sydafrikanske parti African National Congress
– Sydafrikas LO COSATU
– Det Grønne Parti i England og Wales
– Storbritanniens Lærerforening
– Det Grønne Parti i Skotland
– Canadas LO
– Canadas Grønne Parti
– Norges LO
– Verdenssammenslutningen af fagforeninger WFTU
– Socialistisk Internationale - Eksempler på kendte personer, der har tilsluttet sig BDS:
– Nelson Mandelas barnebarn Mandla Mandela
– Forfatteren Eduardo Galeano
– Kongresmedlem i USA Ilhan Omar
– Sangerinden Lauryn Hill
– Norges tidligere fodboldlandsholdstræner Egil Olsen
– Forfatteren Naomi Klein
Kilder:
– Vi har også lavet aktioner ved DR og TV2, der manipulerer og fortier vigtige fakta, hvis ikke der direkte er tale om pro-zionistisk og pro-israelsk propaganda, som forsvarer dét, der sker. Vi har besøgt COOP ved dets danske hovedsæde i Albertslund, da de forhandlede – og stadig forhandler – israelske varer. Da statsminister Mette Frederiksen rejste til Israel for at støtte den israelske vaccine-apartheid, troppede vi op ved hendes ministerium og protesterede, beretter Irene Clausen.
Hun tilføjer, at Boykot Israel Kampagnen desuden har deltaget i en række internationale kampagner sammen med den globale bevægelse kaldet BDS (Boykot, De-investering og Sanktioner).
Terma-våben – nej tak
Irene Clausen er lige ved at glemme en af de første aktioner, kampagnen lavede, nemlig ved våbenfabrikken Terma i Aarhus. Vi protesterede imod, at Terma leverede våbendele til F-16 fly, som blev brugt mod palæstinenserne i blandt andet Gaza.
Boykot er en folkelig protestform, der anvendes, når rationelle argumenter og internationale regler og aftaler bliver mødt med foragt.
Irene Clausen, Boykot Israel Kampagnen
– Vi agiterede for en våbenembargo mod Israel i stil med den våbenembargo, den danske regering og FN i sin tid støttede mod Sydafrika. Og i dag fører vi kampagne imod Elbit Systems, som er et israelsk våbenfirma, der afprøver sine våben på palæstinenserne i Gaza, lyder det fra Irene Clausen.
Venskabskampen Danmark-Israel
Dén demonstration, der alligevel står allerskarpest og lykkeligst i Irene Clausens erindring, er kampagnens allerførste demonstration, der blev afholdt i april 2002 ved Parken i København i anledning af de danske herrers fodboldvenskabskamp mod Israel.
Foto: IC
– Demonstrationen blev et slags startskud for Boykot Israel Kampagnen. Op til kampen havde vi ført en kraftfuld kampagne, hvor vi opfordrede til at droppe kampen. DBU aflyste ikke kampen, men tilbød tilskuerne, at de kunne få deres billetter refunderet, hvilket 5800 personer gjorde. Kampen, der endte 3-0 til Danmark, havde kun sølle 9598 tilskuere, erindrer Irene Clausen.
Hun fortæller, at demonstrationen gik fra Axeltorv, forbi et israelsk rejsebureau på Vesterbrogade til Sankt Hans Torv med godt 3000 deltagere.
Hun fortæller, at dagbladet Berlingske Tidende “måtte skrive” to artikler. Først en meget rosende artikel om den fredelige boykot Israel-demo og nogle timer senere en hadefuld artikel om de vilde “terrordemonstranter”. Under selve fodboldkampen i Parken løb en ung aktivist – i første halvleg – ind midt på banen iført sin orange Boykot Israel-T-shirt og med et Palæstinaflag i hånden.
– Dét billede gik verden rundt. Dén demonstration blev en kraftfuld start på boykot Israel-kampagnen, erindrer aktivisten.
Samarbejde på tværs af grænser
Hvordan foregår samarbejdet med den globale BDS-bevægelse, som arbejder for boykot, de-investeringer og sanktioner mod Israel?
– BDS blev dannet i 2005, og vi har deltaget i mange succesrige kampagner sammen med BDS, især vendt mod flere multinationale selskaber, for eksempel en boykot af sportsfirmaet Puma, men også sikkerhedsfirmaet G4S, Sodastream, HP, Elbit Systems og Teva. Konkret bliver BDS’ kampagner besluttet på konferencer eller Zoom-møder, fortæller Irene Clausen.
- 1993: Oslo-aftalerne. Yassir Arafat anerkender på vegne af PLO Israels ret til at eksistere. I løbet af fem år skal der oprettes et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, herefter skal Israel ud af de besatte områder ifølge FN-resolutioner 242 og 338. Israel får ret til at kontrollere palæstinensernes handel med omverdenen. Israel opfylder ikke Oslo-aftalerne.
- 1991: Fredsforhandlinger i Madrid arrangeret af den spanske regering og sponsoreret af USA og Sovjetunionen skaber grundlaget for fredsprocessen.
- 1987: Første Intifada. Mellem 1987 og 1993 øger Israel antallet af bosættere med 136 procent.
- 1979: Fredsaftale Israel-Egypten.
- 1978: Under Camp David-aftalerne presser USA Egypten til at anerkende Israel. Stærke protester i den arabiske verden og blandt palæstinenserne. Aftalen betyder også fredsløsning mellem Egypten og Israel og israelsk tilbagelevering af Sinaiørkenen.
- 1974: PLO erklærer, at de vil befri palæstinensisk territorium og oprette en uafhængig national myndighed i alle dele af det palæstinensiske territorium.
- 1973: Fredsforhandlinger i Genève arrangeret af USA og Sovjet. PLO må ikke deltage.
- 1970: USA’s Rogers-plan om at løse blandt andet Israel-Egypten-problemer og det palæstinensiske flygtningespørgsmål. Israel afviser aftalen.
- 1969: Yassir Arafat bliver leder af PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation).
- 1967: Israel erobrer Sinai fra Egypten, resten af Palæstina og Syriens Golanhøjder.
- 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
- 1948: Israel oprettes.
- 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
- 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
Kilder: leksikon.org, BBC, CNN
Hun mener, at den største fælles succes i de senere år var kampagnen “Boycott Eurovision 2019 in Israel”, hvor kampagnen i Danmark fik 13 kendte kunstnere til at skrive under, blandt andre Kirsten Thorup, Jesper Christensen, Raske Penge, Arne Würgler, Nils Vest, Nassim og andre.
– Det lykkedes ikke at få aflyst Eurovision i Israel, men vi fik for alvor sat Israels forbryderiske politik i forhold til palæstinenserne på dagsordenen, mener Irene Clausen.
Hun tilføjer, at Israels regering er meget skræmt over BDS-kampagnen.
En højtstående israelsk sikkerhedschef, Yossi Kuperwasser, udtalte allerede i 2018 ifølge den britiske avis The Guardian om den fremstormende BDS-bevægelse:
– Hovedtemaet er ikke, hvorvidt BDS boykotter os eller ej. Det værste er, hvis det lykkes dem – i den internationale diskurs – at plante opfattelsen af Israel som en illegitim jødisk stat.
Sejre og nederlag
Irene Clausen tøver ikke på spørgsmålet om, hvad Boykot Israel Kampagnen har opnået gennem 20 års aktiviteter.
– Det vigtigste er, at boykotten af Israel og den folkelige solidaritet med palæstinenserne er vokset. Og at stadig flere har droppet støtten til en såkaldt to-statsløsning, det vil sige forestillingen om, at en palæstinensisk stat kan leve i fred ved siden af den zionistiske og racistiske stat Israel.
- I starten af 2021 afgjorde en israelsk domstol i Jerusalem, at en række palæstinensiske familier i Østjerusalems Sheikh Jarrah-kvarter skal ud af deres huse.
- Israelske bosættere hævder, at det er deres huse, da palæstinenserne tabte retten til dem under den krig, der fulgte efter staten Israels oprettelse i 1948.
- I april 2021 kom det til uro i byen Jaffa i staten Israel, da det zionistiske Meirim Beyafo-seminarium gjorde krav på den palæstinensiske Jarbou-families hus.
- (Da staten Israel blev dannet i 1948, blev 95 procent af den palæstinensiske befolkning i Jaffa på 100.000 mennesker fordrevet.)
- 7. maj 2021 angreb israelske bosættere og politistyrker den muslimske helligdom Al-Aqsa-moskeen i Østjerusalem og smed tåregas og lydgranater ind i selve moskeen. Al Aqsa er verdens muslimske befolknings tredjehelligste sted.
- Modstandsorganisationen Hamas krævede straks efter, at Israel fjernede sine styrker fra Al-Aqsa-moskeen, og gav en tidsfrist til den 10. maj klokken 18. Det skete ikke. Herefter affyrede Hamas mere end 150 raketter mod Israel fra Gaza.
- Samme dag indledte Israel luftangreb i Gaza.
- Per 19. maj 2021 er mindst 219 palæstinensere dræbt i Gaza, herunder 63 børn og 36 kvinder, efter israelske angreb.
Kilder: Gazas sundhedsministerium, Times of Israel, AA, The Guardian
– Ja, det er i stigende grad blevet synligt for verden, at Israel er en apartheidstat. Og ikke “kun” en apartheidstat, men en kolonimagt der stjæler palæstinensernes land og fordriver den oprindelige befolkning gennem etnisk udrensning. Det er ikke vores fortjeneste, at presset mod den israelske besættelsespolitik er øget, men det skyldes den internationale solidaritetsbevægelse, som vi er en del af, siger Irene Clausen.
Hun mener, at selv om Boykot Israel ikke er en kæmpestor gruppe aktivister, så når budskaberne alligevel langt ud.
– Vi er i kontakt med Palæstina-netværk over hele verden og opdaterer dagligt vores Facebook-side og hjemmeside, siger Irene Clausen, der mener, at boykotbevægelsen på kultur- og sportsområdet globalt har opnået flest resultater.
Det er i stigende grad blevet synligt for verden, at Israel er en apartheidstat og en kolonimagt.
Irene Clausen, Boykot Israel Kampagnen
– Hver dag eller uge hører vi om den og den kunstner eller dét og dét sportshold, som nægter at spille for apartheid. Staten Israel bruger milliarder af kroner på at forskønne sit image og dermed dække over drab og tortur. Det kaldes hvidvaskning – og pinkwashing, når det handler om LGBT-sagen. Den kulturelle boykot bidrager til at afsløre apartheidstatens sande voldelige ansigt og er derfor afsindig vigtig.
Irene Clausen mener også, at der på de-investerings-området er sket en del. Flere pensionsselskaber boykotter multinationale selskaber, som arbejder på besat palæstinensisk område. Og FN har udarbejdet en sortliste over 112 israelske og internationale firmaer med aktiviteter i israelske bosættelser. Det vil sige selskaber, som samarbejder med Israel på bosætterområdet.
– Men vi er endnu ikke nået til, at FN og stater indleder sanktioner mod Israel, sådan som tilfældet var med Sydafrika. Men det vil komme, når vores bevægelse bliver stærk nok, lyder det fortrøstningsfuldt fra Irene Clausen, der dog er optimist i forhold til, at det norske LO på sin 22. kongres for nylig vedtog at kræve en international boykot af Israel.
– Men det understreger for mig, at Israel-boykotten og Palæstina-solidariteten endnu kun svagt er til syne i den danske fagbevægelse – bortset fra enkelte 3F-afdelinger. Dette kan hænge sammen med det danske socialdemokratis stærkt pro-zionistiske holdninger og tætte bånd til apartheidstaten Israel, mener aktivisten.
- Zionistisk stat.
- Hovedstad: Tel Aviv.
- Befolkning: 8,2 millioner.
- I 1922 viste den første folketælling i Palæstina, at der var 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
- Israel blev oprettet i 1948.
- De fleste palæstinensere måtte flygte efter 1948 på grund af trusler og terrorangreb fra zionistiske jødiske grupper.
- Et mindretal på 156.000 – eller 18 procent – forblev inden for den nydannede israelske stats rammer. I dag er antallet vokset til 1,1 millioner.
- Israel består af 81 procent jøder og 19 procent arabere og andre grupper.
- De 19 procent udgøres af 14 procent muslimer, kristne 2,7 procent, og den muslimske “sekt” druserne udgør 1,7 procent.
- Israel adskiller ikke på grund af racer, men mellem religioner. Kun jøder kan aftjene værnepligt og købe jord.
- Alle voksne borgere har stemmeret. Palæstinensere i de af Israel besatte områder har ikke israelsk stemmeret.
- Siden 1976 har USA givet 234 milliarder dollars i militær bistand til Israel.
- Kilder: Verdenbanken, PLO, CNN og BBC
Hun erindrer i øvrigt, at kort efter at forgængeren for 3F, nemlig SiD, i 2002 opfordrede til boykot af Israel, og de ansatte i SiD donerede kæmpe beløb til den nystartede Boykot Israel Kampagne, trak forbundet pludselig sin støtte.
– De droppede kampagnen, efter at forbundet var blevet så kraftigt hacket fra kræfter i USA, at hele SiD’s computersystem blev lagt ned. Herefter var det op til de enkelte faglige afdelinger at fastlægge sin Palæstina-politik.
Fremtiden – ”Retfærdigheden vil sejre”!
Kommer der nogensinde en selvstændig palæstinensisk stat?
– Ja, det tror jeg på. Retfærdigheden vil sejre, og koloniseringen af Palæstina vil blive stoppet, ligesom tilfældet var med koloniseringen af landene i Afrika.
– Der vil ske forandringer, hvis de folkelige kræfter i Mellemøsten radikaliseres, og hvis solidariteten med palæstinenserne vokser. Det kræver, at det kommer til at stå helt klart for verden, at dén apartheid og undertrykkelse, som palæstinenserne er udsat for, om muligt er endnu værre end den, der blev praktiseret i Sydafrika.
Israel-boykotten og Palæstina-solidariteten er endnu kun svagt til syne i den danske fagbevægelse, bortset fra enkelte 3F-afdelinger.
Irene Clausen, Boykot Israel Kampagnen
– Det er ikke sikkert, at USA og EU vil blive ved at støtte apartheidregimet! Hvis Israel på et tidspunkt bliver for stort et problem, kan vi måske se USA og EU droppe støtten til apartheidstaten. Det så vi jo, da imperialisterne droppede støtten til shahen i Iran og til henholdsvis Filippinernes og Zaires diktatorer, Ferdinand Marcos og Mobutu Sese Seko. Forandringen kom, i takt med at disse tyraner fik verdensopinionen imod sig!
– Hvordan en sådan palæstinensisk stat vil se ud, er det op til palæstinenserne at bestemme.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
