Læserbrev
Når kommunalpolitikere fra hele landet samles til det årlige kommunalpolitiske topmøde den 21. – 22. marts i Aalborg, skal de diskutere krav til den kommende økonomiaftale med regeringen.
En enig kommunalbestyrelse i Bornholms Regionskommune mener, at ledelsen i Kommunernes Landsforening (KL) i år skal sige nej til at indgå en økonomiaftale for 2025 med regeringen, hvis der ikke kommer markante økonomiske indrømmelser.
Den 25. januar besluttede alle medlemmer af den bornholmske kommunalbestyrelse at stille et forslag, som topmødet skal tage stilling til.
En enig kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune besluttede den 25. januar at stille nedenstående forslag til topmødet i Kommunernes Landsforening (KL) den 21. – 22. marts:
KL’s delegeretmøde opfordrer KL’s bestyrelse til i økonomiforhandlingerne for 2025, som minimum at sikre kommunerne en økonomi, der tager højde for det demografiske træk, således at den kommunale velfærd fremover kan fastholdes og udvikles.
I lighed hermed bør en økonomiaftale også tage højde for de øgede udgifter indenfor det specialiserede socialområde. Ekspertudvalget på Socialområdets delrapport 1 fra maj 2023 dokumenterer, at kommunernes årlige udgifter er øget med 4,7 milliarder kroner fra 2018 og frem til 2022.
Kommunernes udgifter til fordrevne fra Ukraine bør også dækkes af en ny økonomiaftale, som minimum indtil lovens udløb den 17. marts 2025.
Endelig bør en økonomiaftale for 2025 også gøre det muligt for kommunerne at gennemføre de nødvendige investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling.
Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KL’s bestyrelse afvise at indgå en aftale.
Forslaget stiller en række konkret krav til en økonomiaftale for 2025. Udover at sikre, at der følger penge med, når antallet af ældre og børn stiger, skal aftalen også tage højde for de stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde og dække kommunernes udgifter til flygtninge fra Ukraine. Ligeledes skal der være den nødvendige økonomi til klimatilpasning, naturbeskyttelse og grøn omstilling.
“Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KL’s bestyrelse afvise at indgå en aftale”, slutter udtalelsen fra kommunalbestyrelsen på Bornholm.
Baggrunden for forslaget er, at der de sidste mange år har været det ene stramme budget efter det andet på Bornholm, fortæller Morten Riis. Han er viceborgmester og medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten.
Ved seneste kommunalvalg blev Enhedslisten det største parti på Bornholm med syv ud af i alt 23 pladser i kommunalbestyrelsen. Konservative er næststørste parti med fem mandater og har borgmesterposten.
I februar 2024 er der følgende mandatfordeling i kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune:
Enhedslisten: 7 medlemmer
Konservative: 5 medlemmer
Socialdemokraterne: 3 medlemmer
Dansk Folkeparti: 3 medlemmer
Moderaterne: 1 medlem
Kristendemokraterne: 1 medlem
Løsgængere: 3 (to afhoppere fra Venstre og en fra Socialdemokraterne)
– Senest har vi været igennem en stor nedskæringsrunde, hvor vi skulle spare omkring 100 millioner kroner på budgettet for 2024. Det har store konsekvenser, når kommunen over en lang række år har måttet skære alt det fra, som der ikke er lovgivningsmæssige forpligtigelser til, siger Morten Riis og tilføjer, at Enhedslisten ikke er med i budgetaftalen.
Blandt konsekvenserne af de seneste nedskæringer er blandt andet, at hjælp til rengøring hos ældre er afskaffet. I stedet må de ældre købe en robotstøvsuger. Der er også endnu engang gennemført sammenlægning af to folkeskoler. Gennem de senere år er en række folkeskoler blevet nedlagt, der er nu kun seks folkeskoler tilbage på Bornholm.
– Der er i dag flere private skoler, end der er folkeskoler. 35 procent af eleverne på Bornholm går nu i privatskole. Vi har også ret store udfordringer med anbringelser af børn. Udgifterne til det er steget med 70 millioner kroner over to år. Alt i alt er vilkårene for at drive kommune på Bornholm virkelig dårlige, konstaterer Morten Riis.
– Der var ikke hjælp at hente i økonomiaftalen for 2024. Der var 1,4 milliarder kroner ekstra til alle 98 kommuner. Men det meste af det beløb går til at dække stigende udgifter til flere ældre og børn. Der var ikke dækning af den store inflationsrate eller de stigende udgifter til det specialiserede socialområde, tilføjer han.
Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde blev øget med samlet set 4,7 milliarder kroner fra 2018 til 2022. Opgørelser tyder desuden på, at der alene i 2023 var en udgiftsstigning på omkring to milliarder kroner.
– Det skyldes blandt andet, at priserne på bosteder eksploderer. Problemet med de stigende udgifter til det specialiserede socialområde er ikke blevet imødekommet i nogen økonomiaftale endnu. Den store stigning presser både socialområdet og almenområdet. Der skæres ned på stort set alle områder, forklarer Morten Riis.
Også forslag fra andre kommuner
Også i en række andre kommuner er der vedtaget krav til den kommende økonomiaftale på linje med kravene fra Bornholm.
Det er sket i følgende kommuner: København, Aalborg, Syddjurs, Furesø, Helsingør, Ringsted og Rudersdal.
Men i ingen af de byråd er forslaget om at opfordre KL’s ledelse til at sige nej til en aftale, der ikke imødekommer kravene, kommet med i den endelige beslutning.
Enhedslisten har alle steder været enten eneste forslagsstiller eller har stillet forslaget sammen med andre partier.
I København stod både Enhedslisten, Alternativet, Radikale og Dansk Folkeparti bag et forslag i lighed med det, der blev vedtaget på Bornholm. Her stillede SF og Socialdemokraterne et ændringsforslag om at fjerne den sidste sætning om at sige nej til en aftale, der ikke imødekommer kravene. Det endte med at blive vedtaget.
I Svendborg stillede Enhedslisten et forslag i lighed med det fra Bornholm. SF stillede et modforslag, der ikke indeholdt noget om at sige nej til en for dårlig aftale. Ingen af forslagene blev vedtaget.
Morten Riis glæder sig til, at forslagene fra Bornholm og de andre kommuner bliver diskuteret på KL’s topmøde.
Alt i alt er vilkårene for at drive kommune på Bornholm virkelig dårlige.
Morten Riis, viceborgmester
– Det her kommer til at skabe debat og vil være med til at skubbe til bestyrelsen i KL og til udgangspunktet for forhandlingerne. Jeg håber selvfølgelig, at vores forslag bliver vedtaget, men alene det, at det bliver stillet, viser, at der er røre i det kommunale bagland. Allerede sidste år var der stor utilfredshed med økonomiaftalen blandt borgmestre fra hele landet på KL’s repræsentantskabsmøde, siger Morten Riis.
Han henviser til, at den store utilfredshed i landets kommuner og regioner pressede regeringen til at give 650 millioner kroner ekstra til kommunerne og 350 millioner kroner ekstra til regionerne i 2024.
Morten Riis tror ikke, at situationen vil ende med, at der ingen aftale bliver.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at regeringen har lyst til at drive 98 kommuner. Men det ville da gøre det helt klart, hvor ansvaret for nedskæringerne ligger. Problemet er, at KL’s top i høj grad består af repræsentanter fra regeringspartierne. Mit indtryk er, at de går enormt defensivt ind i det forhandlingslokale, erklærer han.
Enhedslistepolitikeren understreger, at en ting er, at debatten nu kommer op på topmødet. Noget andet er, at der også er brug for protester fra de ansatte og brugerne af velfærden i forhold til at presse KL’s top og regeringen.
– Vi så det sidst med demonstrationerne for minimumsnormeringer. Det var med til at skabe ændringer. Det ville være så godt med demonstrationer ved topmødet.
Demonstrationer 21. marts
Der bliver demonstrationer i København og Aalborg den 21. marts, oplyser Jan Hoby, talsmand for initiativet Nødråb fra kommunerne. I København er det klokken 16 foran KL’s hovedkvarter på Islands Brygge og i Aalborg klokken 8 foran Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor topmødet afholdes.
Bag initiativet Nødråb fra kommunerne står næstformændene i de såkaldte HovedMED, som er det øverste led i samarbejdsstrukturen mellem ledelse og de ansattes repræsentanter i hver enkelt kommune.
Op til Det Kommunaløkonomiske Forum i januar sendte medarbejderrepræsentanterne i 89 af landets 98 kommuner et opråb til kommunalpolitikerne i deres egen kommune.
“Vi skriver til jer, fordi vi i øjeblikket oplever et umenneskeligt pres på medarbejderne rundt i landets kommuner. Et pres mellem på den ene side at ville levere den velfærd, som borgerne har brug for og ret til, og på den anden side ikke at få stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed”, stod der blandt andet i brevet.
Vi oplever, at der er røre rundt omkring i landets kommuner. Presset er så stort derude. 55 kommuner var nødt til at genåbne deres budgetter i 2023 for at spare endnu mere
Jan Hoby, Nødråb fra kommunerne
– Vores krav er en ordentlig økonomiaftale. Vi oplever, at der er røre rundt omkring i landets kommuner. Presset er så stort derude. 55 kommuner var nødt til at genåbne deres budgetter i 2023 for at spare endnu mere, siger Jan Hoby
Ud over protesterne den 21. marts planlægger initiativet også at gennemføre demonstrationer i maj op til starten på forhandlingerne om økonomiaftalen for at lægge pres på regeringen.
Denne artikel er første gang udgivet den 9. februar 2024 og efterfølgende opdateret den 14. marts 2024.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
