Udtalelse
Asbest 1: Børn sat til at rive asbesttage ned
En Vestsjællands virksomhed har haft børn i alderen 12-16 år til at arbejde med at nedrive et stort tag indeholdende asbest. Det opdagede Arbejdstilsynet i september måned i forbindelse med tilsyn på en landejendom i Sønderborg Kommune. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Det er selve asbestfibrene, der er sundhedsskadelige. De er så små, at de kan trænge helt ned i lungernes mindste dele. Her kan de forårsage kræft og støvlunger (asbestose).
Lungehindekræft
Lungehindekræft (mesotheliom) er en meget sjælden sygdom, som kun kan opstå fra udsættelse for asbest. Der er ikke nogen helbredende behandling. Lungehindekræft kræver ikke langvarig eller kraftig udsættelse for asbest. Sygdommen er normalt 25-30 år om at udvikle sig.
Lungekræft
Det kræver en langvarig og kraftig udsættelse, før sygdommen opstår. Sygdommen udvikler sig først 10-30 år efter, at man har været udsat for asbestfibre. Rygere er i ekstra stor fare for at få lungekræft efter arbejde med asbest.
Andre kræftformer
Asbest kan desuden medføre andre kræftsygdomme – for eksempel i mave- og tarmsystemet og i struben.
Asbestose
Asbestose (også kaldet asbestlunge) er en kronisk lidelse. Den indebærer en ødelæggelse af lungerne (lungefibrose) og hjerteproblemer. Sygdommen kræver kraftig og relativt langvarig udsættelse for asbest. Asbestose kan udvikle sig over en periode på 10 til 30 år.
Kilde: Asbest-huset.dk
Børnene var i skolepraktik, og ifølge Arbejdstilsynet havde de medvirket til både nedtagning og indpakning af 550 kvadratmeter asbesttagplader uden brug af sikkerhedsforanstaltninger. Ligeledes gør AT opmærksom på, at børnene arbejdede uden opsyn af ledelsen, og at de arbejdede med asbestholdigt eternit, da Arbejdstilsynet ankom.
Asbest er forbudt i byggematerialer. Indånding af asbestfibre kan føre til livsfarlige lungesygdomme, og der er derfor skrappe regler for håndtering af materialer, der indeholder asbest.
Både politiet, Skattestyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Odsherred Kommune og Sønderborg Kommune er underrettet.
Asbest 2: Flere arbejdere i EU får lungehindekræft
I årene fra 2013 til 2021 blev der i EU registreret 13.530 tilfælde af lungehindekræft efter udsættelse for asbest på jobbet.
Efter mange år med færre nye tilfælde får et stigende antal europæiske arbejdere igen konstateret sygdommen.
Nye tal fra EU’s statistikorganisation Eurostat viser, at der i 2021 blev diagnosticeret 1.409 personer i EU med arbejdsrelateret lungehindekræft. Det er 135 flere end året før.
I 2021 var der i EU 2.380 dødsfald på grund af udsættelse for asbest på arbejdet. I Danmark var der samme år 49 dødsfald på grund af arbejdsrelateret lungehindekræft.
Trods forbud mod asbest i byggematerialer så kommer mange – især bygningsarbejdere – i berøring med asbest, når de renoverer eller river gamle bygninger ned.
Ifølge EU-parlamentet risikerer antallet af dødsfald at stige til 120.000 om året i 2029, hvis der ikke bliver grebet ind.
SVM-regeringen vil sælge CO2-kvoter
Midt i forhandlingerne om udmøntning af ‘Aftalen om et grønt Danmark’ har andre medier nu også opdaget det, som Arbejderen skrev, kort tid efter at den såkaldte historiske trepartsaftale var faldet på plads, nemlig at regeringen vil gøre det muligt at handle med CO2-kvoter for at skaffe penge til dele af den såkaldte historiske aftale.
“Så kan de store bønder opkøbe CO2-kvoter af de små – og det industrialiserede landbrug fortsætter”, lød det den 1. juli i en leder i Arbejderen.
I lørdags kunne Jyllands-Posten så fortælle, at “regeringen vil finansiere dele af aftalen ved at sælge CO₂-kvoter i massevis.” Fulgt op af advarslen fra en klimaøkonom om, at det vil “betyde flere CO2-udledninger i Europa”.
Kvotehandel kan foregå på tværs af landegrænser. Hvis en kvoteomfattet virksomhed ikke anvender alle sine tildelte CO2-kvoter, kan virksomheden sælge de resterende CO2-kvoter til andre kvoteomfattede virksomheder, der har svært ved at reducere deres CO2-udledninger til det tilladte. På den måde flyttes problemet blot fra et sted til et andet.
Ud over regeringen er følgende med i den grønne trepart: Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
S-borgmestre kritiserer grøn trepartsaftale
Landbruget slipper alt for billigt. Sådan lyder kritikken fra flere socialdemokratiske borgmestre i de kommuner, der er hårdest ramt af iltsvind i fjorde og havområder.
Borgmestrene har udtalt sig til Altinget, der har fået fingre i et lækket aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om et grønt Danmark. Ifølge Altinget vil regeringen “slække markant på indsatsen for at genskabe livet i visse fjorde og havområder” og konkret arbejde for den kvælstofmodel ud af tre mulige, der stiller mindst krav til landbruget om at skrue ned for deres kvælstofudledninger.
I dag står landbruget for omtrent 70 procent af Danmarks kvælstofudledninger.
Finansministeriet har udarbejdet en rapport, der opstiller tre scenarier for, hvor store kvælstofreduktioner der skal til for at sikre et sundt vandmiljø i de danske farvande:
Scenarie 1: 14.100 ton om året.
Scenarie 2: 13.600 ton om året.
Scenarie 3: 12.900 ton om året.
Kun scenarie 1 er ifølge Danmarks Naturfredningsforening – der er blandt parterne i den grønne trepart – ambitiøst nok.
Nogle steder vil scenarie 2 og 3 betyde, at der slet ikke skal reduceres i kvælstofudledningen. I seks vandområder vil scenarie 2 eller 3 nedjustere behovet for kvælstofreguleringen i forhold til scenarie 1, selvom områderne allerede har kraftigt eller moderat iltsvind. Det er Vejle Fjord, Haderslev Fjord, Djursland Øst, Det sydfynske Øhav, Aarhus Bugt syd, Samsø og nordlig Bælthav og Lillebælt (nordlige om snævringen), oplyser Danmarks Naturfredningsforening.
For nylig offentliggjorde forskere fra Aarhus Universitet en rapport, der slog fast, at området med iltsvind og fiskedød i de indre danske farvande nu er større end Fyn og Sjælland tilsammen. Iltsvindet er det næststørste nogensinde.
Greenpeace protesterer mod Danish Crowns store metanudledning
Tirsdag aften i sidste uge blev Danish Crowns hovedkontor ved Randers indhyllet i en lyserød støvsky. 10 aktivister fra Greenpeace troppede op ved indgangen med et kæmpe banner med teksten: “Danish Crown, your methane cooks our climate”.
– Danish Crown er med til at skrue op for blusset under de globale temperaturstigninger. Derfor stod vi går aftes med bannere og pink røg foran Danish Crowns hovedkvarter for at demonstrere mod slagterivirksomhedens store metanudledning – en hyperpotent drivhusgas, der står for en tredjedel af den globale opvarmning, skriver Greenpeace i en pressemeddelelse om aktionen.
Videre oplyser Greenpeace, at Danish Crown hører til verdens største svineproducenter og dertil har en stor mængde kvæg på det globale marked. Den danske slagterikoncern er ansvarlig for en metanudledning, der svarer til 83 procent af Danmarks samlede udledning af metan fra landbrugets dyreproduktion.
Greenpeace Nordic har netop udgivet en global rapport – “Turning down the heat: Pulling the Climate Emergency Break on Big Meat and Dairy”. Den handler om, hvordan Danish Crown og 28 andre af verdens største kød- og mejeriproducenter konkurrerer med verdens 100 største selskaber fra olie- og gasindustrien i at udlede metan.
Aktivister fra Greenpeace protesterede samtidig rundt omkring i verden mod nogle af verdens største store kød- og mejerivirksomheder. I Stockholm blev der således protesteret med lyserøde støvskyer ved Arlas svenske hovedkontor.
Flertal af danskere: Nej til højere pensionsalder
Til næste år forventes et flertal af Folketingets partier at stemme for en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år med virkning fra 2040.
Men beslutningen har ikke opbakning blandt danskerne. Det fremgår af den undesøgelse, som Epinion har foretaget for DR og Altinget.
Analyseinstituttet har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvorvidt pensionsalderen løbende skal blive ved med at stige. To ud af tre svarer, at pensionsalderen enten skal sænkes eller fastholdes på det nuværende niveau på 67 år og ikke stige yderligere. Konkret svarer 40 procent, at pensionsalderen skal fastholdes på det nuværende niveau og ikke stige mere, mens 27 procent svarer, at den skal sænkes til en lavere alder.
Otte procent svarer, at pensionsalderen skal stige det samme som middellevealderen. 18 procent at den skal stige men mindre end middellevealderen.
Stort pres på danske arbejdspladser
Sundhedsbarometer 2024, som omfatter 3.000 danskere, afslører en kedelig udvikling på arbejdsmarkedet.
Sundhedsbarometeret er udarbejdet af Falck og viser, at hver sjette dansker i job oplever ofte eller hele tiden, at arbejdspresset er for stort. Syv ud af 10 føler, at deres arbejdsplads mangler en kultur, der gør det muligt at tale åbent om trivsel og mentale udfordringer.
– Et højt arbejdspres er ikke nødvendigvis et problem, så længe det sker i en afgrænset periode. Men oplevelsen af et for stort arbejdspres kommer over tid også til at påvirke privatlivet negativt, og så bliver spiralen endnu sværere at styre, udtaler chefpsykolog Jacob Vindbjerg Nissen, Falck, i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen viser også, at otte ud af 10 danskere i job ikke synes, at ledelsen på deres arbejdsplads gør nok for at prioritere og støtte de ansattes mentale trivsel.
– Vi ved, at et fælles sprog og klare politikker, som giver medarbejderne mulighed for at håndtere arbejdspresset og få hjælp, er helt afgørende for trivslen på en arbejdsplads, udtaler Jacob Vindbjerg Nissen.
– Uden løbende trivselsinitiativer og retningslinjer bliver problemerne for nemt fejet ind under gulvtæppet eller behandlet på en måde, der ikke løser noget, men bare resulterer i, at medarbejdere bebrejder sig selv, ledelsen eller kollegerne for problemerne.
Akademikerne melder sig ud af Forhandlingsfællesskabet
Akademikerne med 75.000 offentligt ansatte medlemmer besluttede den 8. oktober at træde ud af Forhandlingsfællesskabet (FF).
– Vi har i Forhandlingsfællesskabet opnået mange ting sammen. Vi skal fortsat opnå stærke resultater på det kommunale og regionale område. Men i Akademikerne finder vi, at vi bedst adresserer de behov, vores medlemmer har, uden for FF, udtaler formand for Akademikerne Lisbeth Lintz i en pressemeddelelse.
Akademikerne har tidligere udtrykt kritik, når de er blevet præsenteret for forslag om lønløft for lavtlønnede og for kvindefag, ligesom det er velkendt, at de akademiske organisationer er uenige med FOA og 3F, der ønsker lønstigninger i kroner og øre for at mindste lønforskellene mellem højtlønnede og lavtlønnede og mellem typiske mandefag og typiske kvindefag.
Ved OK24 gik Akademikerne da også solo og tager nu den endelige konsekvens.
Mona Striib, forbundsformand i FOA og formand for Forhandlingsfællesskabet, ærgrer sig over beslutningen. Hun siger til TV2, at det altid er ærgerligt, når “nogen vælger at være sig selv i stedet for at være en del af fællesskabet”.
- Akademikerne dækker 75.000 medlemmer på det kommunale og det regionale område.
- På det kommunale områder er det 39.000, der blandt andet arbejder som psykologer, tandlæger, administrativt personale, fysio- og ergoterapeuter.
- På det regionale område blandt andet lægerne, fysioterapeuterne, ergoterapeuterne og jordemødrene samt administrativt personale, i alt 36.000.
Nyt revolutionært parti
I weekenden den 4.-6. oktober blev der stiftet et nyt parti i Danmark – Revolutionært Kommunistisk Parti (RKP). Det skete til en politisk weekendsfestival, som blev afholdt på Art Maze på Bryggervangen 7, København Ø.
I en pressemeddelelse bliver det understreget, at partiet bliver stiftet på et marxistisk grundlag.
Victor Murray fra Revolutionært Kommunistisk Partis ledelse udtaler:
– Der er ingen tvivl om, at der finder en politisk polarisering sted i samfundet. Det er tydeligt på højrefløjen, hvor det vrimler med reaktionære partier. Men der findes ikke et parti på venstrefløjen, som kan udtrykke den progressive del af polariseringen. Det vil vi gerne være i Revolutionært Kommunistisk Parti.
Der findes derudover følgende kommunistiske partier i Danmark: Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Kommunistisk Parti (KP) og Arbejderpartiet Kommunisterne (APK).
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
