Blodige hænder byder dødens købmænd velkommen til våbenmesse
Anonyme israelske våbensælgere omgivet af bodyguards viste deres våbensystemer frem på våbenmessen i Ballerup i denne uge. De israelske våbenfirmaer reklamerer med, at deres våben er "afprøvet i kamp" af Israels militær i Palæstina.
Militærfolk, politikere, embedsfolk og sælgere for 700 våbenfirmaer blev mødt af “blodige” hænder og fredsflag, da de onsdag og torsdag samledes til Nordens største våbenmesse i Ballerup, der er lukket for offentligheden.
En af de 30 fredsaktivister, der er mødt op med fredsflag, er Irene Sørensen, der er aktiv i TID TIL FRED – aktiv mod krig samt FredsVagten ved Christiansborg. Aktivisterne er dukket op for at vise deres modstand mod den massive oprustning, der sker i disse år.
– Jeg håber på, at vores fredsflag bliver set. Det er vigtigt at gøre fredsbevægelsen synlig og vise et alternativ til frygt- og hadretorikken, understreger Irene Sørensen.
Aktivisterne spiller fredssange og deler flyers ud til forbipasserende og de mange bilister, der holder i kø for at komme ind til våbenmessen.
Deres skilte med “Dyt for fred” bliver godt modtaget. Det samme gør deres flyers.
– Folk dytter og vinker og tager imod vores flyers. Vi bliver godt modtaget af de forbipasserende, der også undrer sig over, at et flertal i Folketinget vil bruge så mange milliarder på oprustning, fortæller Irene Sørensen til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Vi får mange gode snakke med folk om politikernes blinde oprustning. De mange milliarder til våben kunne i stedet være brugt til velfærd. Og når vi opruster og tænker i militære løsninger, glemmer vi at lytte til hinanden, samtale og dialog, diplomati og konfliktløsning.
Ud over regnbuefarvede fredsflag har aktivisterne også medbragt palæstinensiske flag. De protesterer nemlig også imod, at et flertal i Folketinget er klar til at bruge milliarder af skattekroner på at købe ind hos israelske våbenfirmaer.
Aktivisterne uden for våbenmessen sang og spillede for fred. Foto: Henning Husum
– Vi er rystede over, at et flertal i Folketinget vil handle med morderiske israelske våbenfirmaer, hvoraf flere af dem er ejet af den israelske stat, der netop har besluttet at oprette flere ulovlige bosættelser i Palæstina. Det er forrykt og uforståeligt, at de israelske våbenfirmaer er velkomne på en dansk våbenmesse, og at et flertal i Folketinget er klar til at gøre forretninger med disse firmaer, fortæller Irene Sørensen.
Israelske våbenfirmaer tavse
Indenfor på messen vil de israelske våbenfirmaer gerne vise deres dødbringende produkter frem.
Men de afviser blankt at svare på spørgsmål om den død og ødelæggelse, deres våbensystemer forårsager især i Gaza.
De israelske våbensælgere har – modsat de tusindvis af andre deltagere på messen – ikke synlige navneskilte og er omgivet af bodyguards med solbriller, der bevogter deres stande.
Arbejderen tog en rundtur til de største israelske våbenfirmaer på messen for at spørge ind til deres deltagelse i Israels folkemord og konfrontere dem med de mange demonstranter uden for messen, der kræver, at de bliver smidt ud af messen, og at deres militærudstyr bliver boykottet.
Vil ikke svare på spørgsmål
Første stop på Arbejderens rundtur er det israelske våbenfirma Israel Aerospace Industries (IAI), der er ejet af den israelske stat. IAI producerer blandt andet droner udstyret med missiler og overvågningdroner, som Israels militær bruger i folkemordet på palæstinenserne.
De første, vi bliver mødt af, er to bodyguard-lignende typer i jakkesæt og solbriller, der nøje overvåger IAI’s udstillingstelt.
Foto: Henning Husum
Indenfor i teltet bliver vi budt velkommen af en herre i jakkesæt. Han har intet navneskilt på. Men forklarer på engelsk, at han repræsenterer IAI.
Han gør det hurtigt klart, at IAI ikke ønsker at svare på spørgsmål, samt at vi ikke må fotografere IAI’s sælgere.
Han tilbyder, at vi kan give ham vores kontaktoplysninger, og så vil han videregive dem til IAI’s hovedkvarter i Israel. Arbejderen afleverer kort med navn, mail og telefonnummer. IAI er endnu ikke vendt tilbage.
Vi ville gerne have spurgt IAI’s repræsentanter om IAI’s deltagelse i Israels folkemord i Gaza.
IAI bliver blandt andet hængt ud i den omfattende FN-rapport “Fra besættelsesøkonomi til folkedrabsøkonomi“, som kortlægger de virksomheder, der tjener tykt på at levere militært udstyr til Israel midt under folkemordet på palæstinenserne.
“Droner, hexacopters og quadcopters har været allestedsnærværende dræbermaskiner i luftrummet over Gaza. Droner, der i vid udstrækning er udviklet og leveret af Elbit Systems og Israel Aerospace Industries, har længe fløjet side om side med kampfly, overvåget palæstinensere og leveret måloplysninger”, kan man blandt andet læse om IAI i FN-rapporten.
Ifølge IAI’s direktør Boaz Levy spiller IAI’s Heron-droner en afgørende rolle i Israels krig mod Palæstina.
Ifølge gravernetværket Investigate Europe støtter EU via sin såkaldte Forsvarsfond Israeli Aerospace Industries med millioner af euro. Israeli Aerospace Industries deltager i ikke mindre end 15 projekter, der får støtte af EU’s Forsvarsfond.
Elbit afviser fotografering og spørgsmål
Næste stop på Arbejderens rundtur er det private israelske våbenfirma Elbit, der har en af de største stande på den danske våbenmesse.
Det kræver plads at fremvise de store, mobile ATMOS-artillerisystem og PULS-raketsystemer, som Elbit producerer.
Men når det gælder om at svare på spørgsmål, er armbevægelserne knap så store hos Elbit.
De israelske våbensælgere har ikke synlige navneskilte og vil være anonyme. De forholder sig tavse og henviser til den danske PR-mand, som Elbit har hyret.
Danske militærfolk og indkøbere flokkes om Elbits store stand. Foto: Henning Husum
Elbits danske PR-mand kræver også være anonym. Han er umiddelbar meget imødekommende og byder på en kold cola.
Men da Arbejderen forsøger at spørge ind til Elbits deltagelse i Israels folkemord, får vi en kold skulder:
Den anonyme PR-mand tilbyder Arbejderen, at vi kan sende fire spørgsmål til Elbits hovedkontor i Israel – men hvis vi skal gøre os forhåbninger om et svar, skal spørgsmålene ikke være politiske, men alene handle om tekniske specifikationer i forhold til Elbits våbensystemer.
Arbejderen tager imod tilbuddet og sender fire spørgsmål til Elbits hovedkvarter i Israel. Elbit er endnu ikke vendt tilbage.
“For israelske virksomheder som Elbit Systems og Israel Aerospace Industries har det igangværende folkemord været en indbringende forretning. Den 65 procentvise stigning i Israels militærudgifter fra 2023 til 2024 – svarende til 46,5 milliarder dollars, en af de højeste per indbygger på verdensplan – medførte en kraftig stigning i deres årlige overskud”.
Elbit praler på sine hjemmeside med, at firmaets artillerisystemer er “combat-proven“, altså afprøvet i kamp.
Ifølge den internationale boykot Israel-bevægelse leverer Elbit 80 procent af våben og udstyr til Israels landstyrker og 85 procent af de kampdroner, der bruges af Israels luftvåben.
Elbit producerer blandt andet de MPR 500 multipurpose-bomber, som Israel bruger i sine angreb på Palæstina. Ifølge Elbits salgsbrochure indeholder bomben 26.000 fragmenter med “stor sandsynlighed for at dræbe”.
Israels militær brugte en MPR 500-bombe i sit luftangreb den 27. marts 2024 på et ambulancecenter i byen al-Habariyeh i Libanon, der dræbte syv civile hjælpearbejdere.
Samme type bombe blev, ifølge Amnesty International, brugt i tre luftangreb i april i Rafah, Gaza, der dræbte i alt 44 civile – heriblandt 32 børn – og sårede 20. Amnesty kræver, at Den Internationale Domstol efterforsker bombeangrebene som krigsforbrydelser.
Den 1. april sidste år angreb en af Elbits Hermes dræberdroner tre køretøjer fra den humanitære organisation World Central Kitchen nær Deir al-Balah i den centrale del af Gazastriben. Angrebet dræbte syv nødhjælpsarbejdere, der var i gang med at pakke fødevarer.
Elbit leverer også overvågningsudstyr til de ulovlige israelske bosættelser og til den kontroversielle mur på Vestbredden.
I 2023 købte Danmark 19 artillerisystemer og otte raketkastersystemer fra Elbit – regningen ventes at løbe op i omkring tre milliarder kroner.
Og der ser da heller ikke ud til at være nogen fine fornemmelser hos de danske indkøbere og nysgerrige mænd i militæruniformer, der fylder godt op i Elbits store hvide pavillon, hyggesnakker og griner og drikker kolde sodavand ved bordene.
Rafael afviser spørgsmål om krigsforbrydelser
Den danske våbenmesse har også åbnet dørene for det israelske statsejede våbenfirma Rafael. Også Rafael har ansat en dansk spindoktor til at håndtere pressen.
Hun gør det klart, at hvis vi vil lave et interview, så har vi fem minutter, og alle citater skal godkendes, og Rafael vil ikke svare på “politiske spørgsmål”.
Arbejderens spørgsmål handler ikke om politik – men derimod om internationale konventioner, krigens love, menneskerettigheder og jura, så vi takker ja til et interview og håber på at få svar på nogle af de spørgsmål, vi – forgæves – har forsøgt at få de israelske våbenfirmaer til at svare på.
Den danske PR-kvinde hiver fat i en af de israelske mænd i jakkesæt.
Det er Rafaels vicepræsident for internationale forretninger, Gideo Weiss. Han vil umiddelbart gerne svare på spørgsmål. Men åbenheden varer ikke længe.
Har Rafael nogen betænkeligheder ved at levere militært udstyr til Israels militær, der er under anklage for at begå folkemord og overtræde krigens love i Gaza?
– Det spørgsmål er ikke inden for mit forretningsområde. Jeg er ikke politiker. Det er ikke derfor, jeg er her. Dine læsere bør få at vide, at ved at samarbejde med os bliver Danmark mere sikker og får adgang til vigtig teknologi og får flere i arbejde.
Anerkender du, at Rafael skal overholde internationale konventioner? Flere internationale konventioner slår fast, at virksomheder ikke må medvirke til folkemord og brud på krigens love. Hvis der er den mindste mistanke om, at jeres produkter risikerer at blive brugt til at begå folkemord og/eller krænke internationale konventioner i Gaza, så er I forpligtet til at stoppe jeres leverancer af våben og andet militært udstyr til Israel. Er du enig i det?
– Det spørgsmål er ikke inden for mit forretningsområde. Det er meget underligt, at du bliver ved med at stille den slags politiske spørgsmål. Jeg er her som professionel repræsentant for Rafael. Jeg er her for at gøre forretninger med danske forsvarsvirksomheder og det danske forsvar. Jeg ønsker ikke at gå ind i en politisk debat. Den må du tage et andet sted. Du har helt klart ingen interesse i forsvaret af Danmark.
Og så griber den danske PR-kvinde ind og afslutter interviewet. Vi får ikke lov til stille flere spørgsmål.
Rafaels vicepræsident for internationale forretninger Gideo Weiss (til højre) afviser at svare på spørgsmål om Rafaels deltagelse i Israels folkemord. Foto: Henning Husum
Arbejderen kunne ellers godt have tænkt sig at spørge ind til, hvorfor Rafael – helt åbentlyst – bruger det israelske militærs folkemord på palæstinenserne til at gøre reklame for sine produkter.
Rafael har blandt andet udgivet en reklamevideo, der viser deres drone Spike Firefly spore og dræbe en person i Gaza.
Videoen, der er lagt ud på firmaets sociale medier, viser Rafels bevæbnede drone svæve over et kvarter i Gaza fyldt med murbrokker. Dronen identificerer en person, der går ned ad gaden, og angriber straks personen.
Videoen har titlen “Spike Firefly i bykrigsførelse” og ledsages af dramatisk musik i militær stil. Ifølge teksten til videoen “identificerer dronen målet”, “sporer det” og “neutraliserer truslen”.
Videoen viser Firefly svæve lydløst, inden den dykker ned mod personen, der ser dronen og løber i dækning. Derefter sker der en eksplosion, der “neutraliserer truslen”.
Det er uklart, om den person, som Rafaels drone dræber, er civil. Personen ser ikke ud til at være bevæbnet og går alene langs vejen og ser ikke ud til at udgøre en trussel for nogen.
Det er en åbenlys krigsforbrydelse at dræbe en person, der ser ud til at være ubevæbnet, går på gaden og ikke er involveret i militære aktiviteter.
Artikel 3 i den fjerde Genève-konvention slår fast, at: “Personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder medlemmer af væbnede styrker […] skal under alle omstændigheder behandles humant uden nogen form for negativ forskelsbehandling”.
Og ifølge Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol er det “bevidst at rette angreb mod civilbefolkningen eller mod individuelle civile, der ikke deltager direkte i fjendtlighederne”, en krigsforbrydelse.
Sidste år omsatte Rafael for 4,8 milliarder dollar, hvilket er en stigning på 27 procent i forhold til året før.
Afvist i Holland og Frankrig
Modsat Danmark så er de israelske våbenfirmaer ikke velkomne i Holland og Frankrig.
Når Hollands største våbenmesse NIDV Exhibition Defense & Security (NEDS) løber af stablen til november, bliver det uden israelske våbenfirmaer.
I juni lukkede Frankrig ned for en række israelske våbenfirmaers stande på den internationale våbenmesse Paris Airshow, fordi de israelske firmaer nægtede at fjerne deres angrebsvåben fra udstillingen.
Men i Danmark byder regeringen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der står bag den enorme våbenmesse, de syv israelske våbenfirmaer velkomne.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Jeg ved ikke hvad Hamas regnede med, da de angreb Israel den 7. oktober forrige år? Men nu har de i hvert fald et decideret taber-samfund, der står ydmyget med tiggerskålene fremme. En situation, der genkendes fra ludfattige lande, men som i Palæstina´s tilfælde fremkalder paternalistiske og humanitære reaktioner fra det meste af omverden minus Israel og USA – men altså også selektive reaktioner, som den libyske og syriske befolkning kan kigge i vejviseren efter. Her er der ingen støtte og hjælp at hente fra USA og EU, som var enige om at ødelægge de respektive samfund.
– Så måske skulle Hamas have gennemtænkt konsekvenserne og udviklet produktivkræfterne og det palæstinensiske samfund generelt såvel uddannelsesmæssigt, socialt, socioøkonomisk som i sekulær retning før de evt. gik til angreb mod Israel, og dermed mod USA. Så havde Palæstina alt andet lige stået bedre, mere værdigt og mere relativt selvstændigt.
Nu fremstår palæstinenserne i stedet som en samling tiggere – som den neoliberale omverden – bag den paternalistiske og humanitære facade, foragter.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
