Kommentar
Lad mig lidt utraditionelt starte med et spørgsmål til læseren: Hvor mange elever i 9. klasse tror du ikke bestod folkeskolens afgangsprøve i 2023? (Her skal du ikke tælle elever på specialskoler/-klasser med).
4 procent, 11 procent, 25 procent eller 34 procent?
En stor del af disse elever fortsætter i dag deres skolegang i den kommunale 10. klasse. En 10. klasse som med den nye reform skal nedlægges helt og aldeles fra 2030.
Og nu til svaret på spørgsmålet: På landsplan er tallet 11,5 procent, men det dækker over nogle store regionale forskelle. De 4 procent finde du i kommunerne nord for København. De 25 procent finder du i kommunerne Ringsted, Bornholm, Odsherred og Vordingborg, og de 34 procent finder du i Lolland Kommune. I alt taler vi om næsten 45.000 elever! (1).
Dette aspekt ved reformen har foreløbig været fuldstændig forbigået og ikke italesat!
Karakterkravet vil også ramme skævt på kønnet. Der går i forvejen flest piger, 53 procent mod 47 procent drenge. Kravet vil udelukke 13 procent af pigerne, mens det vil dreje sig om 18 procent af alle drengene.
De kommunale 10. klasser løser i dag en kæmpe opgave med at løfte de mange elever videre i uddannelsessystemet. Og det er faktisk med rigtige gode resultater! Den kommunale 10. klasse er en af de få succeshistorier i en ellers kriseramt grundskole.
At lukke et velfungerende tilbud, som ovenikøbet løfter en række sårbare unge videre i uddannelse, er ikke bare vanvittigt, men tangerer en forbrydelse. Undervisningsminister Tesfaye bryster sig ellers med, at han har talt med hundredvis, hvis ikke tusinder af unge. Han har bare ikke nået dem i 10. klasse!
10. klasse skal erstattes af en ny gymnasial uddannelse/linje, EPX, men her vil der være et adgangskrav på at have bestået folkeskolens afgangsprøve med en minimumskarakter på 2. Så de mange elever, som ikke har bestået, i 2023 drejede det sig om næsten 45.000 elever, vil få et tilbud om en optagelsesprøve?! Ellers en plads i den lokale FGU, den forberedende grunduddannelse. (2).
En sort dag for dansk uddannelsespolitik
Ud over at lukke adgangen til den kommunale 10. klasse nedlægger forslaget også HF for at skaffe volumen til den nye uddannelse EUX. Den forsøger at blive solgt som en gymnasial uddannelse med indbygget studenterhue, et ligeværdigt tilbud til den kendte studentereksamen, STX. Eleverne skal gå ind ad den samme dør om morgenen og gå til de sammen fester, udtaler ministeren.
Men det holder ikke. Rektor Peter Brink i Halsnæs Kommune udtaler følgende om den nye EPX:
– Den kommer til at bestå udelukkende af fag på C-niveau, og det bliver i bedste fald en tredjerangsuddannelse, som man tillader sig at kalde gymnasial, fordi den kommer til at ligge på en uddannelsesinstitution, der tilbyder enten almengymnasial uddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse.
Han køber heller ikke ministerens udmelding om, at denne gruppe bliver inkluderet i et bedre studiemiljø, vogntog og studenterhue.
– Det er rent spin, for vurderingerne er, at op mod 50 procent af EPX-eleverne ikke kommer til at gå sammen med eleverne på STX.
En anden rektor, Anders Krogsøe fra Hillerød, kalder også omtalen af EPX som en gymnasial uddannelse for rent spin:
– De elever, som tidligere har skullet gå i 10. klasse, vil i stedet skulle gå på EPX. Dermed sammenligner man 10. klasse plus et år med gymnasiet, det er rent spin. (3).
Vil øge den sociale og regionale ulighed og skævhed
I forbindelse med etableringen af EPX’en, øges adgangskravet til det almene gymnasium fra et karaktergennemsnit på fem til seks.
Elever, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, vil blive hårdest ramt. Denne gruppe er i forvejen ikke stor i gymnasierne, da den udgør 3,5 procent af eleverne. Denne lille gruppe vil blive formindsket med 33 procent og dermed udelukket fra det almene gymnasie. Til sammenligning er det 11 procent af de unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, som vil blive forhindret adgang til gymnasiet. (4).
Karakterkravet vil også ramme skævt på kønnet. Der går i forvejen flest piger, 53 procent mod 47 procent drenge. Kravet vil udelukke 13 procent af pigerne, mens det vil dreje sig om 18 procent af alle drengene.
For unge med anden herkomst end europæisk vil det betyde, at dobbelt så mange vil blive forhindret i optag sammenlignet med unge af dansk herkomst.
På nogle gymnasier vil op imod en tredjedel af eleverne ikke kunne blive optaget. Det gælder blandt andre Tørring Gymnasium, Høje Taastrup og Ørestad Gymnasium i København. Generelt vil hovedstaden blive mindst ramt, og hårdest vil det ramme Nordjylland. I provinsen vil flere unge end i større byer blive forhindret i optag på det almene gymnasie.
Resultat: Det almene gymnasie vil blive fyldt op med elitens unge, med en klar overvægt af piger og etnisk danske.
Forøget mistrivsel i folkeskolen
Ud over at medføre en større ulighed blandt de unge vil reformen sætte sig i en større mistrivsel i folkeskolen. Tilbage til rektor fra Halsnæs Peter Brink:
– Den mistrivsel, vi ved allerede eksisterer blandt unge på grund af egne og omgivelsernes pres til dem for at præstere, frygter jeg, er minimal i forhold til, hvad vi vil se ske, når de unge bliver bekendt med, at der bliver et elitært tilbud på STX med adgangskrav på minimum seks fra folkeskolen, hvor ressourcestærke forældres børn skal gå.
En reform fra oven
Også fremgangsmåden og hele forløbet op til denne reform møder voldsom kritik fra flere rektorer. Tilbage til Peter Brink:
– Det er metoden, der er hel gal! Det bliver folkeskolereformen om igen, hvor man heller ikke tog parterne med til udformningen – og siden har måttet erkende, at meget måtte laves om. Det samme tror jeg kommer til at ske i 2035 eller deromkring, hvis reformen bliver vedtaget og implementeret som fremlagt.
Det tror jeg, rigtig mange undervisere på landets 10. klasser vil skrive under på.
Noter:
(1). En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
(2). FGU
(3). Frederiksborg Amts Avis den 9. oktober 2024
(4). Analyse om adgangskrav på 6.pdf (gl.org)
Jan Andreasen er tidligere formand for landets ungdomsskolelærere, heriblandt underviserne på ungdomsskolernes 10. klasser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
