Læserbrev
Så Astrid Krag mener, at man udrydder fattigdom, ved at tage penge fra folk, eksempelvis dimittender. Interessant form for “logik”.
Log ind for at svareS-regeringen, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre er alt for langsomme med at bekæmpe børnefattigdommen i Danmark, som de ellers har lovet i deres fælles forståelsespapir – Retfærdig retning for Danmark.
Det mener Børnesagens Fællesråd, der derfor havde sat børnefattigdom på dagsordenen på den årlige høring, som de afholdt på Christiansborg den 28 september.
– Det kan undre, at børnefattigdom stadigvæk eksisterer, når man tænker på den generelle samfundsudvikling og den stigende udvikling i velstanden, som har fundet sted i samfundet gennem de mere end 100 år, hvor Børnesagens Fællesråd har engageret sig på området, sagde Lena Søgaard, formand for Børnesagens Fællesråd, da hun indledte høringen.
Børnesagens Fællesråd er en paraplyorganisation for 16 landsdækkende organisationer, som hjælper børn og familier. Organisationen krævede i det skriftlige oplæg udarbejdet til høringen, at børnefattigdommen i landet bekæmpes “markant hurtigere”, end S-regeringen og støttepartierne hidtil har lagt an til at gøre.
Det kan undre, at børnefattigdom stadigvæk eksisterer, når man tænker på den generelle samfundsudvikling og den stigende udvikling i velstanden, som har fundet sted i samfundet gennem de mere end 100 år.
Lena Søgaard, Formand for Børnesagens Fællesråd
Lena Søgaard undrede sig over, at vi stadigvæk i Danmark har børnefattigdom, når forskning har leveret masser af dokumentation på, hvilken skade det gør på børnenes trivsel og fremtidige muligheder i livet. Fattigdom går ud over det enkelte barns chancer i livet og påvirker også samfundsøkonomien både på kort og lang sigt.
Rådsformanden håbede, at dagens høring ville føre til, at der fra nu af kommer handling bag politikernes ord, så der for alvor kommer gang i arbejdet med at bekæmpe børnefattigdom.
Børnesagens Fællesråd havde til høringen samlet et panel af eksperter på området, som tilsammen skulle tegne et billede af, hvordan fattigdommen opleves af de berørte børn, hvilke konsekvenser den har på kort og lang sigt, og hvad der er de rigtige løsningsmuligheder. Social- og ældreminister Astrid Krag var også inviteret med for at give regeringens bud på, hvordan den fremadrettet vil arbejde med problemstillingen.
Der er børnefattigdom i Danmark
Lena Søgaard mener, at det er sværere for børn at vokse op i fattigdom i dag end tidligere, fordi børn i fattigdom i dag skiller sig markant ud fra andre børn på grund af manglen på materielle goder.
Dette blev grundigt illustreret af 23-årige Stephanie, som selv er vokset op i fattigdom. Hun fortalte sin historie til DR-journalisten Line Hoeck, som har været med til at lave TV-serien “Barndom på bistand”, hvor Stephanie også medvirker.
Stephanie var ældste barn af tre i en almindelig kernefamilie, som blev ramt af, at far pludselig døde. Det førte til, at mor fik depression. Problemer med ryggen forstærkede den negative spiral, hun var kommet i, og førte til, at hun røg ud af arbejdsmarkedet.
Mors depression bed sig fast, og Stephanie tog i tiltagende grad de huslige pligter og ansvar for sine mindre søskende på sig og trak sig samtidigt fra skolekammeraterne.
Hjemmet havde ikke penge til, at hun kunne deltage i skoleudflugter, lejrskoler og fritidsaktiviteter med pigegruppen fra skolen, og Stephanie skilte sig også ud, fordi der ikke var penge til nyt tøj.
Stephanie fik nye venner, som introducerede hende for stoffer. Hun fik et misbrug og solgte også – i en kort periode – stoffer for at kunne bidrage til familiens altid skrantende økonomi.
Hun blev gravid og fik 20 år gammel en lille pige, som var velskabt, bortset fra nedsat lungefunktion på den ene lunge.
Hun bor i dag sammen med barnets far og er i gang med en uddannelse som social- og sundhedsassistent. Hun er sikker på, at hun kan tilbyde sin datter en bedre barndom end den, som hun selv fik.
Et år i fattigdom kan have konsekvenser hele livet
Rune Vammen Lesner er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Han fortalte, at der de seneste år er sket “rigtig meget” inden for forskningen i børnefattigdom, og at man i dag tydeligt kan se, hvordan fattigdom i sig selv påvirker børns livsmuligheder på lang sigt:
– Man kan se, hvad det betyder for barnets livsmuligheder, hvis man tager nogle penge fra mor og far.
Læs også
Seniorforskeren forklarede, at forskningen viser, at lever børn bare et enkelt år i fattigdom, så sætter det varige spor i voksenlivet. Lavere lønninger, kortere uddannelse, lavere karakterer og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet er blandt de konsekvenser, som kan ramme børn, som døjer med bare et år i fattigdom. Samtidig viser forskningen, at hvis indkomsten øges, så øger det også parametre som karakterer, lønninger og beskæftigelse.
Rune Vammen Lesner kom også ind på, at den stress, som fattigdom kan føre med sig, kan skade et barn allerede inden det fødes.
Barnet af fattige mødre “bliver kortere tid i maven” og “har lavere fødselsvægt”, fortalte han og fortsatte:
– Samtidig har børn, som vokser op i fattigdom, dårligere fysisk og psykisk sundhed.
Han nævnte, at en lang række indsatser på det sociale og sundhedsmæssige område er vigtige ved bekæmpelse af fattigdom, og tilføjede:
– Højere indkomster bør også være en del af løsningen.
Stigende geografisk ulighed
I dag vokser cirka 60.000 børn op i fattigdom i Danmark, fortalte Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Der er sket et lille fald i tallet de sidste par år, men tallet er stadigvæk cirka dobbelt så stort, som det var i starten af nullerne.
Lars Andersen viste, hvordan fattigdommen gradvis bliver mere og mere koncentreret i bestemte landsdele som for eksempel på Lolland, Falster og Københavns vestegn, mens mennesker med høje indkomster i stigende grad klumper sig sammen andre steder, som for eksempel i kommunerne nord for København.
– Det er op ad bakke for mange kommuner, når der er så stor spredning i borgernes indtægter fra kommune til kommune, for når indkomsterne stiger i familier i de fattige kommuner, så flytter de andre steder hen, samtidigt med at nye fattige familier kommer til, sagde Lars Andersen.
Børn i fattigdom – nej tak!
Mads Bilstrup, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening, talte ved høringen som repræsentant for “Børn i fattigdom – nej tak.” Netværksinitiativet repræsenterer 20 humanitære organisationer samt faglige organisationer, herunder FOA, Dansk Socialrådgiverforening og HK.
Børn i fattigdom – nej tak har som formål at afskaffe børnefattigdom i Danmark, og Mads Bilstrup præsenterede netværkets fire punkter, som de ønsker at få gennemført.
For det første skal alle børnefamilier i Danmark have et økonomisk råderum, som sikrer, at børn ikke lever i fattigdom. Kravet skal også gælde flygtninge- og indvandrerfamilier, og det skal også sikres, at medicin- og behandlingsudgifter kompenseres, så behandling af sygdom ikke bringer børnefamilier ud i fattigdom.
Det andet punkt er sikring af, at børnefamilier kan bo i almene boliger, og at familierne ikke presses ud af de store byer.
Der skal også tages højde for, at et godt børneliv i dag stiller andre krav end for 20 år siden, hedder det i det tredje punkt. Børn og unge i lavindkomstfamilier skal have adgang til de samme teknologiske hjælpemidler som andre børn. Det kan for eksempel være en pc eller lignende.
Det sidste punkt, netværksinitiativet kommer ind på til bekæmpelse af børnefattigdom, lyder, at børn i lavindkomstfamilier skal kunne få et fritidspas, der kan støtte deres deltagelse i fritidstilbud. Det skal være en ret, som gælder, hvad enten man vil gå i SFO, fritidshjem eller klub.
Social- og ældreminister Astrid Krag fik ordet
Flere organisationer end nævnt her fik ordet ved høringen, som endte med en paneldiskussion blandt socialordførere. Samtlige partiers socialordførere havde fået en invitation, men Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti havde valgt ikke at sende en repræsentant til høringen.
Social- og ældreminister Astrid Krag fortalte i sit oplæg, at hun opfatter bekæmpelse af børnefattigdom som en meget vigtig opgave, men at man desværre i flere politiske partier mener, at der ikke eksisterer fattigdom i Danmark.
Hun mente selv, at man allerede på barselsgange kan identificere nyfødte børn, som har stor sandsynlighed for gennem hele deres liv at blive ramt af de konsekvenser, som børnefattigdom skaber. Hun mente, at forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er helt centralt for disse konsekvenser.
– Det skal ikke være barnets ansvar, at forældrene er uden for arbejdsmarkedet, lød det fra Astrid Krag.
Hun fremhævede regeringens nye udspil “Danmark kan mere I“ som et vigtigt tiltag til at løse problemerne med børnefattigdom og nævnte også, at regeringen har bevilget to milliarder kroner til bekæmpelse af børnefattigdom frem til 2025.
Astrid Krag understregede samtidig, at det er vigtigt ikke at tro, at størrelsen af sociale ydelser kan rykke særligt meget, og at disse ydelser ikke må rykke ved, at det skal kunne betale sig at arbejde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
