Skandaløst.
Mellem jul og nytår gik to mænd fra boligselskabet Bo-Vita rundt og ringede på dørene til de 18 lejligheder, der udgør Mjølnerparkens seniorbofællesskab.
Med sig havde de en stak opsigelser, som de delte ud til alle de ældre i bofællesskabet.
– Det ringede på døren. Udenfor stod to mænd. De stak et stykke papir frem. De fortalte, at det var min opsigelse, og bad mig skrive under på, at jeg havde modtaget den. Det var meget ubehageligt, fortæller Lisbeth Saugmann til Arbejderen.
Dagen efter samledes de ældre.
– Mange af os vil protestere og gøre indsigelse mod vores opsigelse, fortæller Lisbeth Saugmann.
En anden af de opsagte beboere i seniorbofællesskabet er 85-årige Janni Milsted, der har boet i Mjølnerparken i 12 år og er næstformand i Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse.
– Vi skal have et møde med vores advokat, der kan hjælpe os med at forstå vores rettigheder og de muligheder, vi har for at protestere. Herefter beslutter vi, hvad vi gør, forklarer Janni Milsted.
– Vi er jo glade for at bo i Mjølnerparken. Det er noget, vi har valgt at gøre. Og vi er glade for at bo sammen med andre aktive ældre. Derfor er vi meget kede af det og frustrerede over vores opsigelser og hele forløbet. Vi er dybt chokerede. Vi havde fået at vide, at vi kunne bo her i længere tid. Og boligselskabet har endnu ikke fundet et sted, vi kan bo, uddyber Janni Milsted.
Hvis beboerne gør indsigelse mod deres opsigelse, må boligselskabet slæbe beboerne i boligretten for at forsøge at få dem smidt ud ad rettens vej.
Mjølnerparken er blevet opført på regeringens såkaldte omdannelsesliste (den tidligere “hårde ghettoliste”) og skal derfor nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent inden 2030.
Mjølnerparkens boligselskab, Bo-Vita, har indgået en aftale med investeringsselskabet NREP og Industriens Pension om at sælge ud af 260 af Mjølnerparkens i alt 476 almene lejligheder.
Vil fortsat bo sammen
– Vi flyttede til Mjølnerparken, fordi vi gerne ville bo i et fællesskab med andre ældre. Nu risikerer vi at blive splittet for alle vinde, fordi vores boligselskab og kommunen ikke kan finde et nyt sted, hvor vi har råd til at bo allesammen, siger Lisbeth Saugmann.
Hun aner ikke, hvor hun skal flytte hen. Selvom boligselskabet kræver, at hun skal være ude af sin lejlighed 1. april, er hun endnu ikke blevet tilbudt en bolig, som hun har råd til.
– Det er meget utrygt, at jeg ikke aner, hvor jeg skal bo om mindre end tre måneder. Vi er ikke blevet kontaktet endnu af boligselskabet. Jeg frygter, at jeg vil blive tilbudt en lejlighed, der er dyrere at bo i. Jeg – og de øvrige ældre – kan ikke få klar besked på, hvor vi skal bo fremover, selvom vi flere gange har rykket boligselskabet for svar, siger Lisbeth Saugmann.
Hun frygter, at hun vil blive sendt til en dyr lejlighed, der vil gøre et stort indhug i hendes sparsomme pension.
– Jeg har ikke meget mere at gøre godt med ud over min folkepension. Hidtil har jeg kunnet betale eksempelvis min tandlægeregning uden problemer. Jeg frygter, at jeg ikke længere vil have råd til den slags udgifter, hvis jeg skal bruge en større del af min pension på at betale husleje.
Seniorbofællesskabet er en del af Mjølnerparken på Nørrebro i København.
Bofællesskabet har eksisteret siden Mjølnerparken blev færdigbygget i 1987.
Her bor 17 personer mellem 60 og 85 år i toværelseslejligheder fordelt på to opgange.
Begge opgange har en lille forhave og fælleslokalet, der er mødested for beboerne, hvor der er eftermiddagste hver søndag og tirsdag og fællesspisning to gange om måneden.
Seniorbofællesskabets fælleslokale er også mødested for foreningen “Aktive ældre på Nørrebro”, der samler aktive ældre på Nørrebro. Foreningen arrangerer aktiviteter som it-undervisning og onsdagsklub.
Seniorbofællesskabet arrangerer en række sociale aktiviteter i Mjølnerparken – eksempelvis studenterfest, julefest, fastelavn og gårdfester.
Fik tilbudt dobbelt så dyre lejligheder
Seniorbofællesskabet er blevet lovet, at de ville blive fælles genhuset, så de fortsat kan bo sammen og bevare deres fællesskab. Men det løfte har vist sig svært for Bo-Vita at håndtere.
Først ville Bo-Vita genhuse de ældre i seniorbofællesskabet på Hothers Plads, tæt på Mjølnerparken. Men her skulle de ældre betale 132 procent mere i husleje i forhold til, hvad de betaler i dag.
Herudover skulle de ældre – hvoraf mange kun har deres folkepension – betale et indskud på næsten 40.000 kroner pr. lejlighed.
Derfor blev Bo-Vitas “tilbud” om fælles genhusning stemt ned af de ældre.
Arbejderen er i besiddelse af den opsigelse, som boligselskabet Bo-Vita har overrakt til de ældre. Her bliver de ældre tilbudt at flytte til Tagensvej 147. Men disse lejligheder er slet ikke bygget endnu. Grunden er ikke engang købt. Og – hvis tidsplanen holder – er de først klar til indflytning i 2024.
Janni Milsted undrer sig over, hvordan Bo-Vita kan love de ældre, at de kan flytte sammen i 2024.
– Hvor har Bo-Vita den oplysning fra? Der er ingen af os, der tror på, at vi kan flytte sammen igen i 2024. Byggeriet er ikke gået i gang endnu. Grunden, der skal bygges på, er ikke engang købt. Vi er ældre mennesker. Det er begrænset, hvor lang tid sådan et projekt kan trække ud. Og mange orker måske ikke først at skulle flytte én gang i en midlertidig lejlighed for derefter at skulle flytte endnu en gang i et nyt seniorbofællesskab, fortæller Janni Milsted.
Seniorbofællesskab har knoklet for integration
De ældre i seniorbofællesskabet har taget en lang række initiativer for at styrke integrationen og det sociale liv i Mjølnerparken.
– Vi har fejret Mjølnerparkens unge, der har taget en uddannelse, arrangeret fastelavn og julefest, samarbejdet med den bemandede legeplads og meget, meget mere, fortæller Janni Milsted.
– Det her er endnu et eksempel på, hvor destruktiv ghettolovgivningen er. Den er blot udtryk for politikere, der manifesterer deres magt. Det handler ikke om at gøre noget ved integration eller sociale udfordringer. Seniorbofællesskabet er blandt de aktive beboere, der har gjort en stor indsats for at styrke integrationen og taget en masse sociale tiltag. Og nu skal vi smides ud af Mjølnerparken. Det giver ingen mening, mener Lisbeth Saugmann.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.