Underbetalt arbejdskraft
11 beboere i Mjølnerparken kan nu få rettens ord for, om ghettolovgivningen er diskriminerende.
Østre Landsret gav onsdag beboerne ret til at føre en retssag mod Indenrigs- og Boligministeriet. Sagen skal afklare, om ministeriets godkendelse af udviklingsplanen for Mjølnerparken, der betyder, at deres bolig skal sælges, udsætter dem for etnisk diskrimination.
Boligminister Kaare Dybvad havde ellers hyret kammeradvokaten til at forsøge at undgå, at der overhovedet kommer en retssag.
Det er et vigtigt skridt, for nu kan beboerne få retten til at vurdere, om de er blevet diskrimineret.
Eddie Khawaja, advokat
Det er en gruppe beboere fra Mjølnerparken, som sammen med advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja har anlagt et civilt søgsmål mod Indenrigs- og Boligministeriet, fordi de mener, at ministeriets godkendelse af udviklingsplanen er i strid med lov om etnisk ligebehandling, EU-retten og Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
I landsretten har statsadvokat Peter Biering argumenteret for, at sagen skulle afvises, da det ikke er Indenrigs- og Boligministeriet, der har besluttet at sælge lejlighederne i Mjølnerparken, men Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita og Københavns Kommune.
Læs også
Ministeriet kan ikke skjule sig
Afgørelsen betyder, at retten har anerkendt, at beboerne er direkte berørt af ministeriets godkendelse af en udviklingsplan for Mjølnerparken. Planen har den konsekvens, at de skal fraflytte deres bolig, der efter planerne skal sælges til en privat investor.
– Det er et vigtigt skridt, for nu kan beboerne få retten til at vurdere, om de er blevet diskrimineret, siger advokaten for Mjølnerparkens beboere, Eddie Khawaja.
– Landsretten anerkender med sin afgørelse, at beboere i Mjølnerparken er direkte berørt af den godkendelse, ministeriet er ansvarlig for. Afgørelsen viser, at ministeriet ikke kan skjule sig bag en kommune eller boligorganisation, der har været tvunget til at lave en afviklingsplan for boliger i et hårdt ghettoområde, siger beboernes advokat.
Landsrettens afgørelse vækker også stor glæde hos beboerne i Mjølnerparken.
FOTO: Aage Christensen
– Selvom sagen langtfra er vundet endnu, er afgørelsen i dag et vigtigt skridt i kampen for vores rettigheder og retten til at blive i vores hjem, siger Majken Felle, der er sagsøger og beboer i Mjølnerparken.
– Mange beboere i almene boliger landet over følger vores sag, hvad enten de som os er i fare for at skulle flytte fra deres hjem, eller de risikerer, at det sker i fremtiden. Afgørelsen i dag giver os håb om, at vi i sidste ende vil få rettens ord for, at det, vi opfatter som diskrimination og en fratagelse af almindelige borgerrettigheder, ikke bør finde sted i vores land, siger Majken Felle.
Ghettolov i strid med menneskeretten
Beboerne stævnede i maj sidste år Indenrigs- og Boligministeriet, fordi de mener, at ministeriet er ansvarlig for ghettolovgivningen og har godkendt den såkaldte udviklingsplan, der lægger op til at sælge deres boliger.
Dermed kommer sagsøgerne – hvoraf størstedelen har boet i Mjølnerparken i 20 år – til at miste deres hjem på grundlag af ghettokriteriet om “ikke-vestlige” beboere.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 at forskelsbehandle på baggrund af race og etnisk oprindelse. Derfor er ghettolovgivningen og ministeriet ansvarlig for diskrimination af beboerne i Mjølnerparken, mener sagsøgerne og deres advokat.
Beboerne afventer nu, om ministeriet vil indbringe afgørelsen for Højesteret.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
