Udtalelse
Hvis en lejer i en almen bolig får en dom, skal han/hun – og eventuelle øvrige beboere i husstanden – straks og uden varsel kunne smides ud af sin lejlighed – også selvom dommen ikke er endelig.
Det er indholdet i et nyt lovforslag fra boligminister Kaare Dybvad.
Lovforslaget – der er en del af regeringens udspil “Tryghed for alle danskere”, som regeringen offentliggjorde i oktober 2020 – er netop nu i høring hos en række lejer- og boligorganisationer og menneskeretsorganisationer.
Ifølge forslaget skal den dømte – og hele hans / hendes familie – kunne smides ud “i umiddelbar forlængelse af en straffedom” og “uden forudgående meddelelse til lejeren”.
Beboerne i de almene boliger har en interesse i at bo i et sikkert boligområde – men beboerne har også en interesse i at være garanteret deres retssikkerhed.
Anders Svendsen, Lejernes Landsorganisation
Den dømte beboer skal smides ud, uanset hvor mange familiemedlemmer der bor i lejligheden, og uanset om der aldrig tidligere har været klager over beboeren.
LLO: Det handler om retssikkerhed
Hos Lejernes Landsorganisation, LLO, undrer man sig over, at regeringen er klar til at smide almene beboere på gaden, uden at der er afsagt en endelig dom.
– Beboerne i de almene boliger har en interesse i at bo i et sikkert boligområde – men beboerne har også en interesse i at være garanteret deres retssikkerhed, hvis de bliver anklaget for noget. Sådan er det i resten af samfundet. Tænk hvis man indførte den her slags regler i en andelsboligforening, i private lejeboliger eller i et ejerboligkvarter. Retssikkerhed bør gælder for alle, uanset hvor vi bor, siger Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation, til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Det er usikkert for alle beboere i almene lejligheder, at regeringen er klar til at iværksætte et så vidtgående indgreb i de almene lejeres liv som at sætte dem ud af deres bolig, før der foreligger en endelig dom.
Anders Svendsen mener, at det er vigtigt at vente på en endelig dom – så eventuelle fejl og misforståelser i en byretsdom kan nå at blive rettet.
– Det er ikke betryggende for retssikkerheden, at regeringen ikke vil vente på en endelig dom, før man smider beboerne ud af deres hjem, siger han.
Men ministeren virker ikke optaget af retssikkerhed. Målet med lovforslaget er – hurtigt – at få smidt en dømt ud af sin bolig.
“Der kan i dag gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver dømt for grov, utryghedsskabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen… Lovforslaget har til hensigt at rette op på dette, sådan at det fremover skal kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig”, skriver boligministeren i bemærkningerne til sit lovforslag.
Rammer vilkårligt
De nye regler rammer, hvis der er tale om kriminalitet begået indenfor en kilometer fra boligafdelingen. Det kan eksempelvis være trusler, vold, indbrud, afpresning, hærværk eller salg af euforiserende stoffer.
– Det rammer meget vilkårligt. Du og din familie kan jo blive smidt ud af jeres hjem, hvis et medlem af husstanden eksempelvis bliver dømt for at have deltaget i et slagsmål på et værtshus 500 meter fra din bolig. Men det siger jo intet om, hvordan du er som nabo, og om du skaber utryghed i boligkvarteret, forklarer Anders Svendsen.
Det nye lovforslag pålægger samtidig politiet at videresende oplysninger om dømte beboere til boligselskabet.
Politiet skal også give boligselskabet besked, hvis der blot bliver rejst en sigtelse mod en beboer. Herefter kan boligselskabet bede om, at beboeren og dennes husstand “i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen” bliver smidt ud af sin lejlighed.
Hvis en beboer og dennes eventuelle husstand bliver smidt ud af deres lejlighed – og efterfølgende bliver frikendt i landsret eller Højesteret, så skal boligselskabet betale beboeren en erstatning. Herudover har beboeren og hans/hendes familie ret til at blive genhuset – men ikke i deres gamle lejlighed. Boligselskabet skal blot sikre en “passende bolig” til den uskyldigt udsmidte familie.
– Det betyder, at de udsmidte, uskyldige beboere risikerer at blive henvist til en dyrere og mindre lejlighed et helt andet sted i kommunen. Selvom de er blevet frikendt i landsretten, får de ikke lov til at flytte tilbage i deres bolig. Jeg har svært ved at se, at sådan en retstilstand skaber tryghed i de almene boligområder, siger Anders Svendsen.
Ammende spædbørn og syge
Regeringen vil dog forsøge ikke at komme i konflikt med menneskerettighederne.
Derfor skal myndighederne overveje, om udsmidningen kan have store konsekvenser for eksempelvis “spædbørn, der ammes, eller mindre børn med fysiske eller psykiske behandlingskrævende behov”.
Herudover skal myndighederne også overveje, om “der i husstanden bor personer, der lider af en alvorlig sygdom eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre det vanskeligt at flytte”, skriver boligministeren i bemærkningerne til sit lovforslag.
Sætter beboerdemokrati ud af kraft
Det nye lovforslag gør det også klart, at bestyrelsen i en boligorganisation skal smide dømte og resten af deres familie på gaden, hvis en beboer bliver dømt for “utryghedsskabende kriminalitet” begået i nærområdet.
Boligministeren vil altså med sit nye lovforslag forsøge at presse de beboervalgte bestyrelser i boligorganisationerne til at udsætte dømte og “utryghedsskabende” beboere og deres familier.
Noget tyder på, at boligministeren frygter, at beboeroprøret fra FSB Blågården på Nørrebro i København vil sprede sig.
Læs også
Indland
Nye medlemmer til FSB’s bestyrelse
Boligselskab vil trække opsigelser af tre familier tilbage
Her har beboerne fyret dele af boligforeningens bestyrelse, fordi den ville smide fire familier ud, hvor enkelte medlemmer var blevet dømt oven på den uro, der opstod, da hadprædikanten Rasmus Paludan besøgte deres boligområde.
I et svar til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt – der spørger ind til netop de tilbagetrukne udsmidninger i FSB Blågården – gør boligministeren det klart, at med hans nye lovforslag “præciseres det over for boligorganisationerne, at der efter omstændighederne kan indtræde en pligt for udlejeren til at foretage ophævelse af lejeforhold, når en beboer idømmes en ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
