GMO fri mad
Almene boliger er et godt tilbud til almindelige danske lejere, og kun hvor der er tale om rene “rottereder” bør de kondemneres. Ellers er løsenet RENOVATION.
Log ind for at svareDe igangværende og planlagte nedrivninger og salg af gode almene boliger må stoppes!
Sådan lyder budskabet fra beboere i almene boliger, efter at EU-domstolens generaladvokat har udtalt sig.
– Nedrivninger og salg af almene boliger må stoppes, så andre almene beboere ikke også bliver ramt af den ulovlige praksis, siger Majken Felle til Arbejderen.
Hun er blandt de beboere i Mjølnerparken, der i maj 2020 stævnede Boligministeriet, fordi de mener, at ministeriet er ansvarlig for ghettolovgivningen og har godkendt den såkaldte udviklingsplan, der lægger op til at sælge deres boliger.
Mjølnerparken blev i 2018 stemplet som en “hård ghetto” (der i dag bliver kaldt for “omdannelsesområde, red.”), der skal skære andelen af almene familieboliger ned til 40 procent inden år 2030 ved eksempelvis at sælge eller nedrive boliger.
Beboerne og deres advokat mener, at ghettolovgivningen og den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken – der sætter 260 boliger til salg og opsiger beboerne – krænker beboernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet.
Ghettolov bygger på stempling af “ikke-vestlige” beboere
Beboerne mener, at opsigelserne er ulovlige, fordi området er blevet stemplet som et omdannelsesområde på grund af andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Det afgørende kriterium, for om et alment boligområde bliver stemplet som en “hård ghetto”, er nemlig, at mere end halvdelen af beboerne har såkaldt “ikke-vestlig” baggrund.
– Hvis vi er blevet tvangsflyttet på baggrund af en ulovlig lov, så skal vi have vores hjem tilbage. Mange af vores boliger står der endnu. Derfor er det oplagt, at vi får ret til at vende hjem, mener Majken Felle.
Kravet om at stoppe ghettolovgivningens nedrivninger og salg af almene boliger over hele landet kommer, efter at EU-domstolens generaladvokat i en udtalelse i sidste uge slog fast, at: “Den danske lovgivning om almene boliger i omdannelsesområder udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet”.
Læs også
Det er Østre Landsret, der – efter krav fra beboerne i Mjølnerparken i København – har bedt EU-domstolen tage stilling til, om ghettolovgivningen forskelsbehandler ikke-vestlige beboere.
EU-domstolen ventes om to-tre måneder at træffe en endelig afgørelse i sagen. EU-domstolen følger ofte indstillingen fra generaladvokaten.
Når EU-domstolen kommer med en endelig afgørelse, genoptager Østre Landsret sagerne.
– Hvis EU-domstolen følger generaladvokatens indstilling og kender den danske ghettolov for diskriminerende, må ghettolovgivningen rulles tilbage. Og så skal vi have genoprettet retfærdigheden. Derfor ser jeg – og de øvrige tvangsudsmidte beboere – frem til at få oprejsning af det danske retssystem, lyder kravet fra Majken Felle.
Hvis vi er blevet tvangsflyttet på baggrund af en ulovlig lov, så skal vi have vores hjem tilbage. Mange af vores boliger står der endnu. Derfor er det oplagt, at vi får ret til at vende hjem.
Majken Felle, sagsøger og aktiv i Almen Modstand
Hun ærgrer sig over de hundredvis af beboere, der er blevet smidt ud af deres hjem med udgangspunkt i en lovgivning, som EU-domstolens generaladvokat nu har stemplet som diskriminerende.
– Vi har i årevis forsøgt at råbe op om, at ghettolovgivningen er diskriminerende. Og vi har krævet, at tvangsudsmidninger, nedrivninger og salg i det mindste bliver sat på pause, indtil det er afgjort, om ghettoloven er ulovlig. Men boligselskaber og politikere har bare tromlet deres udviklingsplaner igennem – uden hensyn til, om lovgivningen byggede på et lovligt grundlag, konstaterer Majken Felle.
Hun uddyber:
– Da vi anlagde sagen i maj 2020, var der hverken indgået aftale om salg, eller vi havde modtaget opsigelser. Det mest rigtige havde været at afvente domstolens afgørelse. Nu står vi beboere i en situation, hvor vi har fået opsigelser og er blevet tvangsflyttet. Vi beboere i Mjølnerparken har i årevis, siden ghettolovens vedtagelse i 2018, levet med stress og uvished for derefter at blive frataget vores hjem.
– Vi alle – heriblandt børnefamilier, børn og ældre – har oplevet at blive smidt ud af det, vi troede var vores trygge base. Konsekvenserne af denne hjerteløse lovgivning er skræmmende. Som et minimum bør vi få vores hjem tilbage, mener Majken Felle.
Også beboerformand i Mjølnerparken Muhammed Aslam glæder sig over generaladvokatens udtalelse.
– Det er meget tydeligt, at den danske stat har indført en diskriminerende ulovlig lovgivning, som de har brugt til at tvangsudsmide beboere både fra Mjølnerparken og andre steder i det ganske land. Det hører ikke til i et retssamfund og demokrati, siger Muhammed Aslam til Arbejderen.
Jubel i andre boligforeninger
Det er ikke kun i Mjølnerparken, at beboerne jubler over udtalelsen fra EU’s generaladvokat.
I det almene boligområde Bispeparken, der ligger få hundrede meter fra Mjølnerparken, er der også glæde – og krav om, at nedrivninger og salg bliver stoppet.
Bispeparkens forperson advarer om, at hvis tvangsudsmidninger, salg og nedrivninger fortsætter, risikerer boligorganisationernes ledelser at pådrage sig et ansvar.
Han mener, at udtalelsen bør have opsættende virkning:
– Alle nedrivninger, frasalg og tvangsflytninger af beboere i de såkaldte udviklingsplaner for “omdannelsesområder” bør øjeblikkeligt suspenderes. Hvis nedrivninger, frasalg og tvangsflytninger fortsætter efter dette, så pådrager boligorganisationernes ledelser sig et endnu større ansvar end hidtil for det, de gør imod de direkte ramte beboere, men også imod klimaet og alle os andre, siger Jean Thierry, der er forperson for Bispeparken og aktiv i Almen Modstand.
I Aarhus opfordrer Almen Modstand nu oppositionen til at kalde boligministeren i samråd for at gøre rede for, hvad der skal ske i de almene boligområder, efter at salg og nedrivninger ikke længere er muligt.
– Afgørelsen bør straks sætte en stopper for yderligere nedrivninger og salg af enhver art. Dernæst forventer vi, at ministeren snarest kaldes i samråd for at redegøre for sine planer efter dette. Det har vi opfordret Alternativet, Enhedslisten og de Radikale til, da de i sin tid stemte imod dette, siger aktiv i Almen Modstand i Aarhus Hans Jørgen Vad til Arbejderen.
Tavs boligminister
Boligminister Sophie Hæstorp-Andersen har også læst udtalelsen fra EU-domstolens generaladvokat, men ønsker ikke at kommentere den:
“Jeg har noteret mig generaladvokatens forslag til EU-Domstolens afgørelse. Østre Landsret har bedt om at få svar på, om parallelsamfundskriteriet vedr. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Udtalelsen fra generaladvokaten er ikke den endelige dom og er ikke bindende for Domstolen. Jeg vil derfor afvente, at dommerne ved Domstolen har truffet den endelige afgørelse. Det kender vi ikke datoen for, men vi forventer, at det bliver i løbet af foråret 2025”, skriver boligministeren i en mail til Arbejderen.
Flere retssager venter
Ud over de to sager afventer en række andre beboere på at få deres sager genoptaget ved de danske domstole, der afventer udtalelsen fra EU-domstolen.
Beboere i Bispehaven og Gellerup i Aarhus har anlagt sager som følge af kommunens udviklingsplaner, der er udarbejdet i samarbejde med Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig.
Og der venter også en afgørelse i Højesteret i en lignende sag om forskelsbehandling af beboerne i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør.
Herudover har beboere fra Vollsmose og andre boligområder rejst sager om forskelsbehandling for Ligebehandlingsnævnet, der også afventer udtalelsen fra EU-domstolen og afgørelsen i Højesteret.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
