Analyse
En særlig paragraf i regeringens nye lovforslag om at oprette amerikanske baser på dansk jord åbner op for, at USA kan eksportere militært udstyr fra Danmark til krigsførende lande som eksempelvis Israel – uden forudgående tilladelse fra de danske myndigheder.
Men det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, advarer humanitære organisationer og menneskeretsorganisationer.
Danmark kan ikke fralægge sig ansvaret
FN’s Våbenhandelstraktat – som Danmark var blandt de første lande i verden til at underskrive – forbyder nemlig stater at tillade eksport og overførsel af militært udstyr og dele til militært udstyr, hvis der er risiko for, at udstyret vil blive brugt til at overtræde den humanitære folkeret eller menneskerettighederne.
– Der står klart og tydeligt i FN-traktaten, at det er de nationale myndigheder i det land, hvorfra våbeneksporten foregår, der skal vurdere, om eksport risikerer at krænke menneskerettighederne eller krigens love. Hvis våbnene bliver eksporteret fra dansk jord, er det Danmarks ansvar at tage stilling til, om de risikerer at blive brugt til at krænke menneskerettighederne. Det ansvar hverken kan eller skal vi fralægge os – heller ikke af hensyn til en af vores tætteste allierede, forklarer politisk rådgiver i Amnesty International Annette Stubkjær Rimmer til Arbejderen.
Lovforslaget giver USA ret til at oprette baser på tre militære områder i Danmark (de tre flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg).
– USA vil sandsynligvis opbevare en masse våben og andet militært udstyr på sine baser på dansk grund. Det udstyr åbner lovforslaget nu op for, at USA kan eksportere eller udføre til andre lande som eksempelvis Israel – uden at skulle indhente en tilladelse fra de danske myndigheder. Med lovforslaget forsøger regeringen at fralægge sig ansvaret for USA’s våbeneksport fra dansk grund. Men den går ikke, understreger Annette Stubkjær Rimmer.
Hvilke principper og regler følger USA?
FN’s Våbenhandelstraktat har til formål at forhindre, at våben, våbendele og andet militært udstyr bliver spredt til lande, hvor der er risiko for, at de vil blive brugt til at krænke menneskerettighederne.
Hvis lovforslaget om baseaftalen bliver vedtaget af Folketinget, bliver det alene op til USA at tage stilling til, hvilke lande og eventuelle paramilitære styrker og ikke-statslige militsgrupper man vil overføre militært udstyr til.
Ligesom det alene bliver op til USA at vurdere, om det militære udstyr risikerer at blive brugt til at krænke menneskerettighederne.
USA har ikke ratificeret FN’s Våbenhandelstraktat og er derfor ikke omfattet af samme forpligtelser om at forhindre eksport af militært udstyr, hvor der er risiko for, at det blive brugt til krænkelser af krigens love, som Danmark er underlagt.
– Hvis lovforslaget bliver vedtaget, er vi dybt bekymrede for, at USA’s militær vil sende militært udstyr fra sine lagre på baserne i Danmark til eksempelvis Israel eller Saudi-Arabien, der er kendt for at krænke menneskerettighederne og krigens love, konstaterer Annette Stubkjær Rimmer.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, er vi dybt bekymrede for, at USA’s militær vil sende militært udstyr fra sine lagre på baserne i Danmark til eksempelvis Israel eller Saudi-Arabien, der er kendt for at krænke menneskerettighederne og krigens love.
Annette Stubkjær Rimmer, Amnesty International
Amnesty International har holdt flere møder med Udenrigsministeriet om problemstillingen. Og her lyder det igen og igen, at man har fuld tiltro til, at USA foretager en grundig eksportkontrol.
– Men det er ikke godt nok, at vi har tiltro til USA. USA er ikke underlagt de samme internationale forpligtelser som Danmark. Så hvad er det for nogle principper, USA bruger i sin eksportkontrol? Og lever USA op til disse principper i praksis? Vi ved jo, at USA er det land i verden, der eksporterer flest våben til Israel – på trods af at det igen og igen er blevet dokumenteret, at Israel krænker menneskerettighederne og krigens love i sin krig mod palæstinenserne.
Annette Stubkjær Rimmer fra Amnesty mener, at som verden ser ud i dag, er det særligt vigtigt at stå vagt om FN’s Våbenhandelstraktat.
– Det er vigtigere end nogensinde at holde fast i FN’s Våbenhandelstraktat – der er verdens første og eneste fælles forsøg på at forbyde eksport af våben, der risikerer at blive brugt til at overtræde krigens love og menneskerettighederne, mener Annette Stubkjær Rimmer.
Hun uddyber:
– Salg af våben udgør en kæmpe industri med stærke interesser og en milliardomsætning. Våbenhandelen er på sit højeste niveau nogensinde. Vi ved, at en stor del af de her våben igen og igen bliver brugt mod civile og civil infrastruktur og krænker krigens love og menneskerettighederne. Samtidig er Trump USA’s nye præsident – og det er højst uklart, hvilke standarder han vil følge, når det gælder eksport af våben. Det understreger bare vigtigheden af, at vi fastholder, at det er danske myndigheder, der skal vurdere og tillade eksport af våben.
Høringssvar: Danmark risikerer eksport, der krænker menneskerettighederne
Hvis danske myndigheder ikke længere skal tage stilling til, om en given eksport af våben og våbendele risikerer at krænke menneskerettighederne, så vil det være i strid med international ret.
Amnesty advarer i sit høringssvar om, at Danmark med det nye lovforslag vil “… fravige sit ansvar for eksportkontrol og overlade det til Amerikas Forenede Stater, når genstande omfattet af våbenlovgivningen skal udføres af dansk territorium… Dette kan betyde, at Danmark ikke sikrer, at eksport af våben fra dansk territorium lever op til internationale menneskerettighedsforpligtelser og FN’s Våbenhandelstraktat”.
Også Dansk Røde Kors advarer i sit høringssvar om, at den nye våbeneksportregel giver anledning til “… væsentlige bekymringer om Danmarks overholdelse af forpligtigelserne under FN’s Våbenhandelstraktat”.
Samme advarsel kommer fra Institut for Menneskerettigheder, der i sit høringssvar påpeger, at:
“Den nye praksis gør det således lettere både for danske og udenlandske styrker at udføre våben mv. fra Danmark uden dansk eksporttilladelse. Den nye praksis synes endvidere at åbne op for øget risiko for omgåelse af kravet om dansk eksportkontrol og dermed øget risiko for omgåelse af FN’s Våbenhandelstraktat”.
Det er en særlig paragraf i det nye baselovforslag, der åbner op for, at der fremover skal kunne eksporteres militært udstyr fra Danmark til andre lande uden tilladelse.
Paragraffen slår fast, at “Amerikanske leverandører og danske leverandører kan i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen til brug for de amerikanske styrker indføre, besidde, bære, transportere og udføre genstande omfattet af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. og genstande omfattet af lov om knive og blankvåben m.v. uden en særlig tilladelse”.
Storbritannien: Klar risiko for at F-35-dele bliver brugt til at overtræde folkeretten
Dansk Røde Kors, Amnesty og Institut for Menneskerettigheder står ikke alene med deres bekymringer for, at dansk territorium vil blive brugt til at eksportere våbendele, der krænker krigens love.
I sidste måned indrømmede regeringen i Storbritannien, der producerer dele til F-35-kampflyet, for første gang nogensinde, at de dele, der ender i Israel, risikerer at bidrage til brud på krigens love.
Ifølge den britiske regering er der “… en klar risiko for, at F-35-komponenter kan blive brugt til at begå eller facilitere alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret”.
Det skriver den britiske regerings advokater i et svarskrift, som Danwatch og Information er i besiddelse af. Svarskriftet er dateret den 20. december og sendt til domstolen High Court of Justice i forbindelse med et søgsmål fra den palæstinensiske organisation Al Haq.
Den britiske regering har konkluderet, at “… der er en klar risiko for, at F-35-komponenter kan blive brugt til at begå eller facilitere alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret”.
Hollandsk domstol: Stop eksport
I februar sidste år beordrede en hollandsk landsret de hollandske myndigheder til at stoppe eksport af F-35-kampflydele fra Holland til Israel.
Den hollandske domstol henviste til, at sådan en eksport vil være i strid med FN’s Våbenhandelskonvention, fordi der er en klar risiko for, at kampflydelene ville blive brugt til alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret.
Sagen er indbragt for den hollandske Højesteret, hvor den p.t. stadig verserer.
Læs også
Udland
Menneskeretsorganisationer vinder retssag
Hollandsk domstol kræver stop for eksport til israelske F-35-kampfly
Læs også
Indland
Kan bidrage til krigsforbrydelser
Ngo'er sagsøger staten: Kræver våbeneksport til Israel stoppet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
