Filmklub
Torsdag den 20. marts og fredag den 21. marts afholder Kommunernes Landsforening (KL) kommunalpolitisk topmøde i Aalborg.
En af de store debatter på topmødet er udviklingen i den kommunale velfærd, der er under voldsomt pres.
I lighed med sidste års topmøde har en række byråd rundt omkring i landet stillet forslag med krav til den kommende økonomiaftale for 2026 mellem KL og regeringen. KL’s ledelse kan komme under massivt pres fra et vredt kommunalt bagland, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Forslag fra tre kommuner
Der er forslag fra tre forskellige kommuner: Bornholm, København og Aalborg.
Gennemgående for de tre forslag er kravet om, at KL’s bestyrelse skal lægge pres på regeringen og kræve en økonomiaftale, der sikrer rammerne for et reelt løft i velfærden.
“En eventuel økonomiaftale må nødvendigvis sikre tilstrækkelige økonomiske rammer og muligheder for at udvikle den kommunale velfærd. Udgiftspresset er fortsat markant på det specialiserede socialområde, og der er et stort behov for, at kommunerne har mulighed for at opprioritere klima og velfærd”, skriver Bornholms Regionskommune i sit forslag.
Bemærk ordet eventuel, der åbner for, at der ikke skal laves en aftale, hvis den ikke er tilstrækkelig god.
Bornholmerne kræver også, at KL’s ledelse har fokus på alle de elementer, der har betydning for økonomiaftalen som for eksempel stigende antal børn, ældre og mennesker med behov for specialiseret hjælp, refusionsordninger og grundskyld, der er den skat boligejere betaler for grundens værdi.
I forslaget understreges, at det skal sikres, “at kommunerne reelt har de nødvendige midler til at styrke indsatser, uden at de bliver tvunget til nye nedskæringer – sådan som tilfældet blev i op imod halvdelen af kommunerne med budgettet for 2025.”
Her henvises til situationen sidste år, hvor regeringen og Kommunernes Landsforening i maj præsenterede det, der blev kaldt den bedste kommunale økonomiaftale i 15 år, som skulle sikre et markant løft af den nære velfærd.
Resultatet kom efter lang tids pres fra kommunalpolitikere og kommunalt ansatte, der krævede forbedringer af den udsultede velfærd.
Forløbet sidste år
På sidste års kommunalpolitiske topmøde var presset fra vrede og utilfredse kommunalpolitikere så stort, at ledelsen i KL blev tvunget til at fremlægge et forslag til udtalelse, der var usædvanligt skarpt i forhold til den kommunale økonomiaftale for 2025. Det skete for at afværge forslag til en mere vidtgående udtalelse fra kommunalbestyrelsen på Bornholm. Det var med til at bane vejen for en bedre økonomiaftale end tidligere år.
Men få måneder efter oplevede omkring halvdelen af landets kommuner, at de ekstra penge fra økonomiaftalen blev ædt op af blandt andet en teknisk regulering i forbindelse med den økonomiske udligning mellem kommunerne.
Derudover fik mange kommuner i forbindelse med indførelsen af det nye ejendomsskattesystem lavere indtægter fra grundskyld end ventet. Det var ellers aftalt, at kommunerne skulle sikres samme indtægt fra grundskyld som tidligere, selv om der kom et nyt system.
Situationen førte til, at regeringen blev presset til at afsætte 2,5 milliarder kroner ekstra til de nødstedte kommuner på finansloven for 2025.
Samtidig rejste der sig et massivt krav fra mange af landets borgmestre om at få et nyt kommunalt udligningssystem. Det krav har regeringen nu erklæret sig enig i, men et nyt udligningssystem vil tidligst kunne træde i kraft i 2029. Indtil da vil skævhederne i det nuværende system vokse sig stadig større, og en lang række kommuner vil stå med voldsomme problemer.
Allerede sidste år kritiserede 49 borgmestre, at hjælpepakken på 2,5 milliarder kroner var en engangsydelse. De argumenterede for, at der burde være tale om et fast årligt beløb, indtil den nye udligningsordning træder i kraft.
Der er altså lagt op til heftige debatter på dette års kommunale topmøde, hvor finansminister Nicolai Wammen og en lang række partiledere deltager.
Kritik af etårige rammer
Københavns Borgerrepræsentation rejser i sit forslag til topmødet kravet om, at kommunernes økonomiske rammer ikke længere skal være etårige.
“Det er meget svært at drive kommuner, både i forhold til borgere og ansatte, med etårige driftsbevillinger, når der er tale om varig drift”, står der i forslaget fra København, der også stiller krav om en økonomiaftale, der sikrer et reelt løft af velfærden og tager højde for alle de elementer, der påvirker kommunernes økonomi.
Også Aalborg Kommune fastslår behovet for at forstærke presset på regeringen for at sikre en aftale, der giver tilstrækkelige rammer til at udvikle velfærden.
Fagforeninger indkalder til protest
Torsdag den 20. marts, hvor topmødet starter i Aalborg, gennemfører fagforeninger i hovedstadsområdet en markering klokken 16.30 foran Kommunernes Landsforenings hovedkvarter på Weidekampsgade 10 på Islands Brygge.
Også herfra lyder kravet om en økonomiaftale, der kan sikre reelle forbedringer af velfærden.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
