Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på den sociale ulighed i folkeskolen. For børn af arbejderklassen og familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet er tiden i folkeskolen forbundet med flere skoleskift, lavere trivsel, højere fravær og væsentlige dårligere faglige præstationer.
Disse kendsgerninger er med til at understrege, at vi i Danmark har en folkeskole i krise og forfald.
Vi har tidligere dokumenteret i Arbejderen, at folkeskolen på alle parameter er i forfald, både når det drejer sig om elevernes faglige tilegnelser og trivsel. Den nye analyse slår imidlertid fast, at forfaldet først og fremmest rammer arbejderklassens børn og unge, og at skolen er mere socialt opdelt, end den har været siden 1980’erne.
Både faglig og social trivsel er forskellig på tværs af samfundsklasser.
Den sociale og faglige trivsel kan ikke adskilles, og som det fremgår af nedenstående figur, er der stigende trivselsproblemer, men igen stor forskel rent klassemæssigt.
Flere elever kræver specialundervisning
Flere og flere elever modtager specialundervisning i et eller andet omfang. I AE’s klasseanalyse kan man se, at der er stor forskel rent klassemæssigt, hvor andelen er lavest blandt overklassens og den højere middelklasses børn. I de seneste år er det 4-5 procent af eleverne fra de to øvre klasser, der modtog specialundervisning i 8. klasse. Middelklassen ligger kun en anelse over de to med 6,5 procent, mens det er 10 procent af arbejderklassens børn, der modtager specialundervisning. Blandt børn fra familier uden for arbejdsmarkedet er det hele 15 procent.
Det faglige udbytte af skolegangen er klassebestemt
Folkeskolen burde være det sikre fundament for kommende uddannelses- og erhvervsvalg. Men det eneste sikre er, at folkeskolen fungerer som en sikker sorteringsmekanisme, som er tydelig klassebestemt.
I diverse testresultater kan det konstateres, at der er omkring ét karakterpoint til forskel mellem de sociale klasser. I matematik var den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter i 2022/23 på 4,8 for børn i familier uden for arbejdsmarkedet, 5,4 for arbejderklassen, 6,7 for middelklassen og 8 i den højere middelklasse.
Det bliver imidlertid rigtig alvorligt – og udskillelsen total – når det drejer sig om gennemførelsen af folkeskolens afgangsprøve, som kræver mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Omkring 16 procent af eleverne fra arbejderklassefamilier og omkring 25 procent fra familier uden for arbejdsmarkedet opnåede ikke den krævede karakter i dansk og matematik. Til sammenligning gjaldt det for otte procent af middelklassens børn. Tallene for den højere middelklasse og overklassen er henholdsvis fire og to procent.
Private skoler i vækst og til elitens børn
I det skoleår, som netop har ringet ind, er det snart hver femte elev, som går på en privat skole. Og også når det gælder skolevalg, er der tydelige og klare klasseskel. I udskolingen er det flere end hvert tredje overklassebarn, som går på private skoler. For arbejderklassen er det 14-15 procent.
Selv om der er tydelige forskelle på tværs af de sociale klasser på, hvem der frekventerer private skoler, så er det ikke kun elitens børn, der fylder i klasseværelserne, når vi kommer væk fra de større byer. I mange landdistrikter er folkeskolen blevet nedlagt og erstattet af en privat skole.
Over de seneste år er udviklingen kun gået en vej: Flere privatskoler med en stigende andel af børn fra overklassen og den højere middelklasse. Fra 2013-23 er andelen i af overklassebørn i 1. klasse vokset fra 22,6 til 28,2 procent. Børn fra den højere middelklasse er gået fra 18 procent til 21.
Folkets skole er stille og roligt ved at afgå ved døden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
