Læserbrev
En advokat, en juraekspert og to aktivister satte fra hver deres udgangspunkt fokus på terrorlovenes konsekvenser for borgernes ytringsfrihed i kølvandet på det palæstinensiske modstandsangreb mod Israel den 7. oktober 2023.
De fire var en del af panelet til Arbejderens årlige konference Revolutionære Stemmer, der fredag den 10. oktober løb af stablen i et fyldt kulturhus på Nørrebro.
Terrorlove og politisk pres
Advokat Erbil Kaya er formentlig den advokat i Danmark, der har forsvaret flest mennesker, der er bliver sigtet for terrorbilligelse, fordi de har udtrykt forståelse for den palæstinensiske modstandsbevægelses angreb den 7. oktober.
En alvorlig sigtelse der kan give op til tre års fængsel.
Han var advokat for en 29-årig kvinde, der ved Byretten i Esbjerg blev idømt 60 dages betinget fængsel for at have skrevet “Bedste nyhed at stå op til” efterfulgt af fem palæstinensiske flag som en kommentar til et opslag på Ekstra Bladets facebookside med overskriften “Israel angrebet med missiler”.
Foto: Henning Husum
– Hun blev dømt for terrorbilligelse – på trods af at hun kun havde læst og kommenteret på overskriften “Israel angrebet med missiler”. Det var overskriften, som hun reagerede på. Det var tidligt om morgenen, at hun skrev sin kommentar. Detaljerne om civile ofre var endnu ikke kendt. Hendes hyldest gik på, at endelig fik Israel sin egen medicin at smage, forklarer advokat Erbil Kaya.
Erbil Kaya har flere eksempler på, at anklagemyndigheden med terrorlovene i hånden forsøger at stække ytringer mod Israel og støtteerklæringer til palæstinenserne.
Han har også forsvaret en ung mand, der i et nu slettet opslag på Facebook skulle have kaldt Israel for “en terrorstat”, der har begået “drab, tortur, fængsling, overtagelse og besættelse af byer og uddrivelse af palæstinensere fra deres hjem”.
Han skriver også, at Israel endelig har smagt deres egen medicin, og tilføjer, at “palæstinensiske frihedskæmpere” nu har “vendt bordet”.
Læs også
Indland
Politi og anklager jager Gaza-solidaritet på nettet
Advokat har travlt med at forsvare helt almindelige borgere mod terrorsigtelser
Advokaten anser de mange sigtelser og tiltaler som udtryk for det politiske pres, som blandt andet kom til udtryk, da statsminister Mette Frederiksen kort efter 7. oktober-angrebet satte Justitsministeriet til at undersøge, om politiet og anklagemyndigheden kan skride ind over for demonstrationer og offentlige ytringer om Israels krig mod Gaza.
– Terrorbestemmelserne bliver i øjeblikket misbrugt til at ramme progressive stemmer. Statsministeren vil gerne have folk ned med nakken og sende et signal om, at borgerne skal tage regeringens linje og “de danske værdier” til sig. Budskabet er klart: Hold med Israel! Og hvis du støtter palæstinensernes sag i ord eller handling, risikerer du en terrorsigtelse.
De foreløbigt fire sager, hvor Erbil Kayas klienter er blevet frifundet, har anklagemyndigheden anket frifindelserne.
Den første ankesag starter til november næste år.
Erbil Kaya mener ikke, at anklagemyndighedens nidkærhed for at retsforfølge helt almindelige borgere og aktive i solidaritetsbevægelsen for ytringer på eksempelvis sociale medier er opstået ud af det blå.
I ugerne efter angrebet den 7. oktober blev der stort set ikke rejst nogen sigtelser for terrorbilligelse, selv om debatten om angrebet og Israels krig i Gaza rasede på de sociale medier.
Men det ændrede sig, da statsministeren i et åbent brev den 9. november bad justitsministeren undersøge mulighederne for at retsforfølge og straffe demonstranter og ytringer om Israels folkemord i Gaza.
– Vi har ikke været vant til sådan en politisering af vores retssystem. Det jo direkte politisk indblanding – fra højeste sted – i anklagemyndighedens arbejde. Noget tyder på, at det politiske pres virker: Pludselig bliver der nemlig rejst en masse sigtelser for terrorbilligelse. Jeg er ikke i tvivl om, at statsministerens opfordring har været med til at påvirke de mange retssager i kølvandet på 7. oktober, lyder det fra Erbil Kaya.
Bred terrorparagraf kriminaliserer ytringer
Professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller advarer om, at den danske terrorlovgivning gør op med det hidtidige princip om at straffe folk for deres handlinger, ikke deres holdninger.
– Vi har haft en lang tradition for, at vi ikke straffer folk for deres meninger, forklarer Sten Schaumburg-Müller.
Men det blev der lavet om på med terrorpakkerne i 2002 og 2006, hvor et flertal i Folketinget gjorde det strafbart at billige terrorhandlinger rettet mod udenlandske myndigheder og internationale organisationer.
– Før terrorpakkerne var udgangspunktet, at vi kun skal straffe folk for deres handlinger – og ikke for, hvad de siger og mener. Vi opfatter det som en kerneværdi i vores demokrati, at vi må mene, hvad vi vil, uddyber Sten Schaumburg-Müller.
Det er der en grund til, understreger han:
– En vigtig forudsætning for vores demokrati er, at vi kan være uenige og debattere det, vi er uenige om. Derfor er det problematisk, at det er blevet strafbart at “billige” – som egentligt bare betyder at “synes om” – en handling.
Det er straffelovens paragraf 136, stk. 2, der åbner op for at straffe personer, der “offentligt udtrykkeligt billiger” blandt andet terrorisme med fængsel i op til tre år.
– At man billiger noget, betyder jo ikke, at man opfordrer til noget ulovligt eller truer. Det betyder i bund og grund bare, at man synes om noget. Tre år er rigtig lang tid at sidde i fængsel, fordi man mener noget og ytrer det offentligt.
Amnesty: Vores ytringsfrihed er under pres
Amnesty International i Danmark er blandt de ngo’er og aktivister, der konkret oplever presset på ytringsfriheden fra toppolitikere og anklagemyndigheden.
– De sidste to år er der sket et pres på vores ytringsfrihed. Ikke fra ekstremister i mørket – men fra vores politikere og myndigheder. Mennesker bliver terrorsigtet for ytringer på sociale medier for opslag, for delinger og for at bruge ord, som magten ikke bryder sig om, konstaterer Manilla Ghafuri fra Amnesty International Danmark.
De sidste to år er der sket et pres på vores ytringsfrihed. Ikke fra ekstremister i mørket – men fra vores politikere og myndigheder. Mennesker bliver terrorsigtet for ytringer på sociale medier og for at bruge ord, som magten ikke bryder sig om.
Manilla Ghafuri, Amnesty International Danmark
Hun uddyber:
– Man forsøger også at lukke af for, at solidaritetsbevægelsen kan bruge kulturhuse og andre steder med kommunal støtte. Det kulturhus, hvor vi er samlet i aften, er også blevet forsøgt lukket for solidaritetsarrangementer.
– Når den slags sker i andre lande, bliver det kaldt for “autoritært” – men når det sker herhjemme, bliver det kaldt for initiativer, der skal “skabe tryghed” og at “tage ansvar”.
Hun er ikke i tvivl om, at undertrykkelsen af ytringsfriheden og de mange retssager sender et klart signal – også selvom folk bliver frikendt.
– Når unge bliver sigtet for terror, fordi de udtrykker solidaritet med et undertrykt folk, så sender det et klart signal: Ikke alt må siges, og ikke alle må tale, forklarer Manilla Ghafuri.
Hun fortsætter:
– Vi skal turde stille spørgsmålene: Hvem definerer, hvad der er ekstremisme? Hvem afgør, hvilken sorg der er legitim? Hvem bestemmer, at solidaritet skal kriminaliseres? Når staten bruger ord som “terror” og “uro” til at dæmonisere aktivisme, så flyttes grænsen for, hvad der er demokratisk deltagelse.
Institutioner bliver udfordret indefra
Formand for Kommunistisk Parti Lotte Rørtoft-Madsen advarer om, at de seneste angreb på ytringsfriheden er udtryk for, hvor det danske samfund er på vej hen.
– Vi lever i en bekymrende tid. Der er nogle tendenser i vores samfund – retssager for opslag på Facebook og en række andre angreb på vores ytringsfrihed i forbindelse med solidaritetsbevægelsen mod Israels folkedrab på palæstinenserne, forklarer hun og uddyber:
– Der bliver rystet ved den måde, vores samfund er opbygget på – parlamentarisk, demokratisk og med en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Samfundets institutioner bliver udfordret indefra.
Nedbrydningen af de demokratiske institutioner og retssamfundet sker ikke over en nat.
Hun har taget en planche med, der viser, hvad der – skridt for skridt – sker med et samfund, der bliver højredrejet.
– Første skridt er en ideologisk påvirkning af befolkningen. Næste skridt er at indskrænke mulighederne for at ytre modstand. Tredje skridt: Pludselig har du en helt anden styreform – nemlig fascisme, advarer Lotte Rørtoft-Madsen.
– Det er netop denne højredrejning af vores samfund, som vi er bekymrede for. Og de etablerede partier udgør ikke et bolværk mod den her udvikling. Tværtimod fremmer de den her udvikling – både ideologisk og via sin økonomiske politik, konstaterer hun.
Samtidig oplever større og større dele af befolkningen at få frataget sine muligheder for demokratisk deltagelse og indflydelse.
Et af de seneste eksempler er det lovforslag (L122) – som et flertal i Folketinget vedtog for nylig.
Den nye lov giver forsvarsministeren – og de øvrige ministre i regeringen – ret til, enerådigt, at annullere vigtige love, der skal beskytte miljø og drikkevand samt borgernes ret til at blive hørt og klage, når der skal bygges og drives militære anlæg og våbenfabrikker.
Men der er også lyspunkter midt i den mørke tid. Et af de lyspunkter er en dommer i USA, William Young, der for nylig erklærede, at det er ulovligt, at amerikanske myndigheder har frataget hundredvis af udenlandske studerende deres visum på grund af deres støtte til Palæstina.
Formanden for Kommunistisk Parti sluttede af med at citere den amerikanske dommer:
“Hvis terrorist fortolkes som propalæstinensisk eller antiisraelsk, og støtte omfatter ren politisk tale, så er de grundlæggende rettigheder til ytringsfrihed blevet bragt i fare”.
Hvordan gør vi modstand?
Spørgelysten er stor hos de op mod 70 fremmødte til Arbejderens konference.
Hvordan gør vi modstand? Hvordan forsvarer vi vores ret til ytringsfrihed og alle dem, der bliver anklaget? spørger en af de fremmødte tilhørere.
Det spørgsmål vil Manilla Ghafuri fra Amnesty gerne give sit bud på.
– Lad os organisere os så bredt som overhovedet muligt. Vi skal arbejde i flere lag – nogle arbejder juridisk, andre organiserer demonstrationer, og andre arbejder med rettigheder. Vi skal blive bedre til at sætte en dagsorden, være proaktive og arbejde sammen i fællesskab. Vi skal tro på os selv, opfordrer Manilla Ghafuri.
Udviklingen i Danmark og internationalt har fået Amnesty International til netop at fokusere på retten til at gøre modstand og beskytte dem, der protesterer.
Lotte Rørtoft-Madsen fra Kommunistisk Parti er enig.
– Ingen må føle sig alene. Vi skal holde sammen. Vi skal afsløre, hvad der foregår. De mennesker, der bliver tiltalt, skal føle fællesskabets styrke.
– Vi skal være en stemme i folkeopinionen. Kampen om meningsdannelsen i Danmark er benhård i øjeblikket. Det er svært at komme til orde med alternative opfattelser og med kritik af den herskende orden. Man bliver stemplet med det samme. Den udvikling skal vi have vendt.
Og vi skal fejre de sager, som Erbil vinder. Vi får så få sejre i øjeblikket, at vi skal fejre, når det lykkes. Det nytter at gøre noget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
