Læserbrev
Tillykke med den nye layout !
Den glæder jeg mig til.
God RØD 1.MAJ.
På Arbejdernes Internationale Kampdag 2021 går Arbejderens nye hjemmeside i luften. Det sker efter lang tids forberedelse, men også på en baggrund af at læsertallet er steget de sidste to år, hvor Arbejderen udelukkende er udkommet digitalt.
Den 1. maj 2019 udkom den sidste papirudgave af Arbejderen, og det var med vemod, at den netop tiltrådte redaktør, Anders Sørensen, sendte den sidste avis på gaden.
Årsagerne var især, at udgifterne til at producere og distribuere avisen var steget over flere år, og det var blevet sværere og sværere at få økonomien til at hænge sammen.
– Det betød, at vi ikke havde ressourcer nok til at lave den avis, vi gerne ville. Den var blevet for tynd og for dyr, forklarer Anders Sørensen.
Vi kan vi se tilbage på to år, hvor det faktisk er gået over forventning. Vi har i dag flere læsere, end vi havde, da vi lukkede papiravisen.
– Men samtidig var det store spørgsmål jo, om vores læsere også var parate til fortsat at abonnere og betale for en avis, som udelukkende er digital.
– I dag ved vi, at det var de. Vi er endnu engang blevet bekræftet i, at vi har verdens bedste læsere, og vi kan vi se tilbage på to år, hvor det faktisk er gået over forventning. Vi har i dag flere læsere, end vi havde, da vi lukkede papiravisen.
Arbejderen.dk har lige nu omkring 20.000 ugentlige læsere. I det sidste år har Arbejderen haft 50 procent flere læsere sammenlignet med det sidste år før overgangen til digitalt dagblad (29. april 2018 – 29. april 2019).
Også med Magasinet Arbejderen, som sidste år udkom fem gange, er det gået godt.
– Magasinet er jo stadig et papirprodukt, som der er blevet taget rigtig godt imod. Det bringer længere og mere baggrundsagtige og teoretiske artikler, og det har fået langt større udbredelse, end vi havde turdet håbe på, siger Anders Sørensen.
Mobilvenlig hjemmeside
I dag glæder Arbejderens redaktør sig til at begynde arbejdet med den nye hjemmeside, som han forventer vil give flere, bedre og nye muligheder.
– Vores gamle hjemmeside har været god og flot gennem mange år, men den har nu udlevet sig selv. Udviklingen går ekstremt hurtigt på nettet, og det kræver, at hjemmesider er fleksible, så man kan justere og rette til.
– I 2012, da vi fik vores nuværende hjemmeside, læste man eksempelvis ikke nyheder på mobiltelefon – det gør man i dag. Derfor er en vigtig ændring på den nye hjemmeside, at den bliver mobilvenlig og kan passe til alle de forskellige enheder, som læserne bruger. Den vil være kompatibel til både pc, tablet og telefon. Det vil være en af de store og synlige forandringer, forklarer redaktøren.
Hjemmeside får også andre nye funktioner, som den nuværende ikke har.
– I udviklingen af hjemmesiden har vi tænkt meget over, hvad der kan skabe større værdi for vores læsere, fortæller Anders Sørensen.
– En vigtig ændring vil være, at kun betalende abonnenter kan kommentere de enkelte artikler. Og de skal ikke være logget ind på Facebook, som de skal i dag. Det, tror vi, kan skabe en bedre og mere seriøs debat.
– Der kommer også en nyskabelse, som vil kalder læser til læser. Her åbner vi for, at abonnenter kan oprette indhold direkte i vores “backend” – det kan både være artikler, for eksempel reportage fra en aktion eller et møde, det kan være anmeldelser af forskellig slags, eller det kan være debatindlæg og kalenderstof. Der skal dog fortsat en redaktør ind over, inden vi publicerer – vi har jo et medieansvar – men det vil som udgangspunkt være læsernes egne artikler, siger Anders Sørensen og tilføjer:
– Vi har altid set det som vores opgave at være talerør for den del af befolkningen, som ikke kommer til orde i den etablerede presse. Læser til læser er et skridt videre i den retning. De fleste af vores læsere er engagerede mennesker – og det her bliver en mulighed for at bringe det engagement med ind i Arbejderen.
Blød betalingsmur
Arbejderen.dk vil fortsat have en såkaldt betalingsmur, men langt de fleste artikler kan læses af alle – også ikke-abonnenter.
– Det er noget, som vi har overvejet meget. Spørgsmålet er, får vi flest til at abonnere og betale, ved at vores artikler er bag en “betalingsmur” – eller ved at alle kan læse artiklerne?
– Vi er nået frem til, at det, vi sælger, er det unikke ved Arbejderen. Vi tror på, at det er projektet Arbejderen, som er og skal være den bærende kraft. Vi er Danmarks eneste røde dagblad, og det forpligter. Vi udvælger artikler ud fra en anden prioritering og vinkling, end de fleste andre medier gør, forklarer Anders Sørensen.
Læs også
– Vi skal få læserne til at forstå, at vi er glade for, at de læser og deler vores artikler, men at vi også har brug for deres støtte, for at vi kan fortsætte med at eksistere. Derfor opfordrer vi læserne til at give et støttebeløb – for den enkelte artikel eller et månedligt bidrag. Men det allerbedste er at bliver abonnent. Et stort antal faste abonnenter giver en sikker grund, som vi kan stå på i udviklingen af vores dagblad.
– Vores erfaring er, at det er der rigtig mange, som godt forstår. Det kan vi jo blandt andet se på de støttebeløb, som vi modtager, og på de årlige indsamlinger, hvor en lang række forskellige aktiviteter over hele landet giver mange bidrag og aktiverer mange mennesker.
De sidste to år
Når Arbejderens redaktør skal opsummere, hvordan det er gået, siden papiravisen blev lukket for to år siden, fremhæver han, at læserne har taget hjemmesiden til sig og behandler den lige så kærligt, som de behandlede papiravisen.
– Jeg kan jo se i min indbakke og på de reaktioner, jeg ellers får fra læserne, at de bruger Arbejderen, forholder sig til den og kommer med forslag til, hvad vi kan gøre bedre, siger Anders Sørensen
Men han vedstår gerne, at der var bekymring over, hvilke konsekvenser lukning af papiravisen ville få. Og den bekymring gik på tværs af generationer.
– Derfor har vi også arbejdet meget med, hvordan vi kan fastholde en god forbindelse til vores læsere og gøre Arbejderen synlig. Avisen var jo meget fysisk og mindede om sin eksistens. Det gør en hjemmeside ikke på samme måde.
Et af de nye initiativer har været læsermøder. Det er debatmøder om aktuelle emner, hvor læserne har kunnet møde nogle af dem, som optræder i avisen.
– Inden corona lukningen blev der afholdt flere fysiske møder på redaktionen i Hillerødgade, og efter nedlukningen har vi afholdt digitale læsermøder, som vi livestreamer på flere platforme. Det har gjort det muligt, at endnu flere kan deltage – uanset hvor i landet man bor. Begge dele har været en pæn succes, og det er noget, som vi vil fortsætte med, både fysisk og online, siger Anders Sørensen.
Distribution, distribution
Nøgleordet i overgangen til digitalt dagblad er distribution.
– Da Arbejderen var en papiravis, landede den i læsernes postkasse hver dag. Det var på en måde meget enkelt. I dag skal vi fange læsernes opmærksomhed mange steder, fordi mennesker har forskellige vaner og bruger medier meget forskelligt, påpeger Anders Sørensen.
– Derfor arbejder vi i dag også med at distribuere på mange forskellige platforme. Vi har en nyhedschat på Messenger og udsender et nyhedsbrev på mail. Begge dele udkommer alle hverdage i løbet af formiddagen. Hovedartiklen i dagens nyhedsbrev er layoutet, så den kan printes ud og lægges i receptionen på fagforeningskontoret. Og så distribuerer vi artikler via de sociale medier. Vi er aktivt til stede på Twitter, Facebook og Instagram, samt YouTube.
– Derudover arbejder vi også med at indlæse udvalgte artikler, som distribueres på iTunes, Spotify og Sound Cloud – eller de steder, hvor man nu ellers hører sine podcast. Det er noget vi vil satse på fremadrettet, ligesom vi også så småt er begyndt at arbejde med video.
Så alt i alt ser Arbejderens redaktør optimistisk på fremtiden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
