Stort flertal stemmer for baselov trods uklarheder og ubesvarede spørgsmål
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop i en analyse dokumenteret, at der frem til 2031 vil være en stigning i antallet af unge uden uddannelse. Særligt de unge mænd fra arbejderklassen er tabere i uddannelsessystemet. I 18 kommuner forventes hver fjerde, 25 procent, af de unge mænd at være uden en kompetencegivende uddannelse om otte år.
Som det fremgår af nedenstående figur, er det meget tydeligt i hvilke bestemte områder i landet, hvor særligt de unge mænd vil stå uden en ungdomsuddannelse. I 59 kommuner forventes mere end hver femte unge mand at stå uden uddannelse. Det tæller økommunerne samt de fleste jyske, fynske og sydsjællandske kommuner. I 18 kommuner forventes mere end hver fjerde dreng, der forlod folkeskolen efter 9. klasse i 2023, ikke at have en uddannelse efter otte år.
En uddannelsespolitik for Gentoftes bedste yngel
Omvendt ser billedet ud i de seks kommuner, der ligger nord for København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm og Furesø, her vil færre end hver tiende unge stå uden uddannelse om otte år. Af de 20 kommuner, hvor færrest unge forventes at stå uden uddannelse, ligger de 19 i hovedstadsområdet.
Svigt og udsultning af folkeskolen
Folkeskolen er fundamentet for at sikre, at så mange unge som muligt kan få en uddannelse og senere få fodfæste på arbejdsmarkedet. Eller rettere burde være det. Efter et par årtier, hvor flere og flere unge har fået en ungdomsuddannelse, er det i de sidste fem år gået i den forkerte retning, begyndende med at flere og flere elever forlader folkeskolen uden afgangsprøven. Særligt udviklingen i 2023 burde have slået alarm og skabt store overskrifter.
I 2023 havde 11,6 procent af eleverne ikke bestået afgangsprøven, en stigning på cirka 34 procent på landsplan sammenlignet med perioden 2016-19. I en række kommuner i Sydjylland var stigningen på 60 procent og i Vest- og Sydsjælland på 45 procent.
Tallene fra 2024 er desværre ikke blevet forbedret. Stigningen er fortsat.
Folkeskolen har i årevis råbt op om manglende ressourcer. Tallene og udviklingen i 2023 burde som det mindste have kastet en voldsom investering af sig. Men hvad skete der? Vi har investeret mere end én milliard mere i folkeskolen, var det politiske svar. Hvilket også er korrekt, men tal er taknemmelige. Det kræver en forklaring.
Priser og lønninger er steget med fire procent i 2024. Det er i al fald de fire procent, som Finansministeriet bruger i deres beregninger, når de skal sammenligne udgifter fra året før i finansloven. I 2024 var de samlede udgifter til at drive folkeskoleområdet på 52,8 milliarder kroner, svarende til en stigning på 1,6 milliarder i forhold til 2023. Men skal man bruge de fire procent som en rettesnor, og skulle udgiften have fulgt med pris- og lønudviklingen, så skulle landets folkeskoler have haft knap 53,2 milliarder kroner – for bare at være status quo. Så faktisk er der blevet 400 millioner kroner mindre at drive folkeskoler for end sidste år.
Det er den pris, som særligt unge mænd med arbejderklassebaggrund nu skal betale med en manglende uddannelse.
Trist og grotesk i en situation, hvor man næsten på ugebasis “finder” flere milliarder i det såkaldte råderum. Men de skal jo som bekendt bruges til anden side.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
