Faglige klubber tager over
Efter halvandet års arbejde er Trivselskommissionen kommet med sine anbefalinger til regeringen. Kommissionen blev nedsat i august 2023 som følge af den stigende mistrivsel blandt børn og unge.
Rapporten fra Trivselskommissionen indeholder en række fakta om trivselsproblemerne blandt danske børn og unge. I øvrigt en udvikling der ses i mange vestlige lande.
Et flertal af danske børn og unge har en høj livstilfredshed. Men antallet er faldende, samtidig med at der er sket en markant stigning i børn og unge med lav livstilfredshed. I 2009 oplevede 8-10 procent af de 15-19-årige en lav livstilfredshed. I 2021 var det antal steget til mellem 14 og 18 procent.
– Det har for længe været diskuteret, om det nu også passer, at der er en stigning i børn og unge, som ikke trives. Den diskussion bør der være sat punktum for nu med de ret skræmmende tal, som rapporten fremlægger – en rapport, der desuden bidrager med mange af de nuancer, vi har manglet i debatten. Anbefalingerne er konkrete og tydelige, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Trivselskommissionen fik til opgave, at “belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes” for den brede, almene gruppe af børn og unge mellem 0-25 år. Det har altså ikke været kommissionens opgave at forholde sig til det stigende antal børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose.
Definition på trivsel
Kommissionen fremhæver i sin rapport betydningen af, at der er en fælles definition på, hvad trivsel er. Den foreslår selv følgende definition:
“Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.”
Kommissionen peger på nyere samfundstendenser, der kan bidrage til at forklare de stigende trivselsproblemer blandt børn og unge.
De seks tendenser er øget individualisering, et digitaliseret børne- og ungeliv, en tilværelse i højt tempo, nye urealistiske idealer, et forandret forældreskab samt sygeliggørelse af almenmenneskelige forhold.
Med det udgangspunkt kommer kommissionen med 35 konkrete anbefalinger fordelt på otte temaer.
Regeringens Trivselskommission kom den 25. februar 2025 med 35 anbefalinger til at sikre bedre trivsel blandt børn og unge. Her et udpluk:
- Vi skal tale om trivsel på en ny måde, hvor der skelnes mellem mistrivsel og psykisk sygdom. Man kan godt trives, selvom der er perioder med modgang og udfordringer. Der er brug for en klar definition af trivsel.
- Regeringen skal nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på årsager til og konsekvenser af, at et stigende antal børn og unge får en psykiatrisk diagnose.
- Pres på EU for strengere regulering af digitale tjenester. Udskyd børns smartphonedebut til de er fyldt 13 år. Aftaler om skærmbrug i hjemmet. Smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser. Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU og ungdomsuddannelser.
- Fokus på karakterdannelse i daginstitutioner og skoler. Bedre muligheder for at komme på efterskole og højskole. Flere unge i fritidsjob og med erfaringer fra frivillighed. Mere kunst og kultur for børn og unge.
- Øget brug af en tidssvarende pædagogisk praksis i daginstitutioner og skoler, der styrker engagement og karakterdannelse samt inkluderer alle.
- Kommunerne skal investere i almenområdet i daginstitutioner og skoler, derudover skal staten sikre et varigt økonomisk løft af almenområdet.
- Ændring af karakterskalaen og justering af prøvetrykket i folkeskolen.
- Alle børn bør have en fritidsaktivitet. Fritidspasordning i alle kommuner.
- Øget fokus på fysisk aktivitet i daginstitutioner og skoler.
- Fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel. Lettilgængelige pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser.
- Syv opfordringer til forældrene, blandt andet: Vær tydelig om rammer og værdier. Begræns overvågningen af dit barn. Hav tillid til, at dit barn selv vil kunne overkomme mange udfordringer. Lær dit barn, at det vil opleve perioder med nedtrykthed, uden at det er hverken er farligt eller sygeligt.
Mens politikerne de sidste årtier har haft fokus rettet mod børn og unges læring, faglighed, og hurtige vej gennem uddannelsessystemet, fremhæver Trivselskommisionen betydningen af fællesskaber og den enkeltes karakterdannelse som vigtige i forhold til at sikre trivsel.
Blandt de konkrete anbefalinger er opprioritering af almenområdet i både daginstitutioner og skoler, hvor kommunerne indenfor deres nuværende økonomiske rammer investerer i området, mens staten sikrer et økonomisk ekstra årligt løft på 236 millioner kroner, når det er fuldt indfaset.
Blandt andre anbefalinger er bedre økonomiske muligheder for at komme på efterskole og højskole samt, at flere børn og unge har fritidsaktiviteter og fritidsjob, hvor de bliver en del af fællesskaber. Der er også forslag om ændring af karakterskalaen og justering af prøvetrykket i folkeskolen.
Fokus på smartphones og råd til forældre
Disse anbefalinger er der meget lidt fokus på i den offentlige debat. Den har i stedet koncentreret sig om kommissionens anbefalinger omkring forbud af mobiltelefoner i folkeskoler og på ungdomsuddannelser samt, at børn først får en mobiltelefon som 13-årige.
Ligeledes har der været en del debat om Trivselskommissionens syv råd til forældrene om blandt andet at lade være med at overvåge barnet og have tillid til, at det selv kan klare udfordringer og konflikter. Disse råd blev offentliggjort flere dage før den samlede rapport.
Det var også i høj grad mobiltelefoner og råd til forældrene, som regeringens tre ministre lagde vægt på ved præsentationen af kommissionens anbefalinger.
– Jeg kan allerede nu sige, at regeringen bakker op om mobilfrie folkeskoler. Jeg går derfor nu i gang med at forberede en lovændring, der med respekt for lokal medbestemmelse kan få mobilerne ud af både klasselokaler og skolegårde. Derudover er der flere andre af kommissionens forslag, som vil blive til virkelighed. Vi har for eksempel i sidste uge besluttet at afsætte er stort beløb til, at flere familier med lave indtægter kan få deres barn på efterskole, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne.
Jakob Engel-Schmidt lagde vægt på anbefalingerne omkring mobiltelefoner samt rådene til forældrene, mens Stephanie Lose fremhævede betydningen af, at problemerne med mistrivsel bliver løst i fællesskab af børn, unge, forældre, familie, civilsamfundet, foreninger, fritidsliv, institutioner, skoler og erhvervsliv.
Regeringen har derimod ikke fokus på politikernes eget ansvar for den stigende mistrivsel og deres ansvar for at sikre løsninger på den for eksempel ved at rette op på mange års nedskæringer i skoler og daginstitutioner.
Forældre og ansatte kræver bedre rammer
Men behovet for, at politikerne nu sikrer ordentlige rammer i dagtilbud og folkeskoler, går igen blandt reaktionerne fra børneorganisationer og faglige organisationer på Trivselskommissionens anbefalinger.
Elisa Rimpler, der er formand for fagforbundet BUPL, har bidt mærke i, at Trivselskommissionen blandt andet peger på, at pædagogikken er central for, at børn oplever at have et godt liv. Det arbejde forudsætter, at pædagogerne i institutioner og skoler har de nødvendige rammer og ressourcer. Stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn kommer ikke af sig selv. Det skal prioriteres både lokalt og centralt af de ansvarlige politikere, påpeger hun.
– Det er for letkøbt og belejligt, hvis debatten om bedre forhold for vores børn og unge og de massive strukturelle ændringer, der er behov for, drukner i en snak om mobilforbud i skolerne eller nye krav til forældrene. Det kan være en vigtig debat, men også en gratis omgang for politikerne på et tidspunkt, hvor der er brug for handling, erklærer BUPL-formanden.
– Når kommissionen anbefaler et varigt løft til daginstitutioner og skoler med flere fagprofessionelle og mindre børnegrupper, skal politikerne handle. For faglighed og ressourcer er under hårdt pres i mange daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, og det går i sidste ende ud over den vifte af indsatser, der kan højne kvaliteten og forebygge mistrivsel, tilføjer hun og henviser til at kun halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne er pædagoer.
Også formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen, peger på nødvendigheden af flere ansatte med en pædagogisk uddannelse i landets dagtilbud.
– Vi skal stille med den rette støtte, hjælp og indsatser, før mistrivslen hager sig fast i det enkelte barn og måske udvikler sig til en diagnose. Det kræver, at vi samlet set løfter fagligheden blandt de ansatte i landets dagtilbud. For i nogle tilfælde kræver det en særlig faglig indsigt at vurdere, hvad det er et barn reagerer på, hvis det råber eller slår andre børn, ligesom det kræver faglighed at tage de svære forældresamtaler, siger han.
I dag udgør uuddannede pædagogmedhjælpere 47 procent af de ansatte i dagtilbud. Blandt dagplejere har 79 procent ikke en pædagogisk uddannelse. FOA peger på, at pædagogmedhjælpere og dagplejere, som er over 25 år og har mere end to års erfaring, kan tage den ellers godt tre år lange erhvervsuddannelse som pædagogisk assistent på under et år.
Skarp kritik fra FOLA
Forældreorganisationen FOLA mener, at Trivselskommissionens anbefalinger rammer helt skævt.
– Den her rapport afsporer debatten. Udsagnene om forældrene er ikke fremsat med baggrund i forskning og solide undersøgelser, men er rene påstande. Selvfølgelig er der forældre, som er bekymrede og er for meget eller for lidt, men det er simpelthen ikke det, politikerne skal regulere, hvis de vil sikre trivslen. De skal tage ansvar for det, der ligger i deres jobbeskrivelse: at sikre familierne gode rammebetingelser og høj kvalitet i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, siger Signe Nielsen, forperson for FOLA.
FOLA kritiserer rapporten for at fratage politikerne for skyld og peger på forældrene som problemet, og mener ikke, at kommissionen har forstået alvoren, når de betegner børnene og de unge som “forpustede” og peger på løsninger som fritidsjob og flere fritidsinteresser.
– Hvis jeg var en af de unge, som havde det svært, og hørte mig omtalt som forpustet, så ville jeg ikke føle mig taget alvorligt. Det lyder som om, de bare skal komme i bedre form, tage sig sammen, få et arbejde, blive frivillig og gå til håndbold. Forældrene har ikke trænet deres børn godt nok. Igen er det forældrenes ansvar, mens politikerne går fri, siger Signe Nielsen.
Hun undrer sig også over Trivselskommissionens anbefalinger omkring en “tidssvarende pædagogisk praksis”.
– Hvad tror de folk i kommissionen lige, at der foregår ude i landets institutioner? U-tidssvarende pædagogik? Det handler ikke om pædagogernes arbejde, men derimod de rammer, der politisk er givet til dem. Det er jo dem, der er utidssvarende – ikke pædagogikken, siger Signe Nielsen.
Forældreorganisation Skole og Forældre, der beskæftiger sig med forholdene i folkeskolen, finder også, at rådene til forældre er problematiske især i forhold til de forældre, der har et barn i massiv mistrivsel.
– Når man er forældre og har et barn hjemme på tredje år, fordi det mistrives og ikke kan være i skolens rammer, for eksempel fordi det ikke får den støtte, der er brug for, så kan det være svært at se, hvordan kommissionens anbefalinger skal hjælpe. Det er uheldigt, mener Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og Forældre.
– Hvis vi vil hjælpe børn i mistrivsel, så skal vi have fokus rettet mod samarbejdet omkring børn i mistrivsel i stedet for at forstærke skyld, skam og forældredeterminisme. Mange forældre oplever alt for ofte, at problemet udelukkende placeres i hjemmet, tilføjer hun
Skole og Samfund savner flere konkrete løsningsforslag i forhold til at sikre bedre rammer på skolerne og i skolefritidsordningerne.
Efterlyser massiv investering
Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er glad for, at Trivselskommissionen har en anbefaling om at styrke den lokale, almene folkeskole.
– Vi står med en ganske alvorlig udfordring med inklusion og stigende mistrivsel i folkeskolen, og konsekvenserne er ganske store. Vi ser mere støj og uro, flere børn i skolevægring, flere voldelige episoder og flere, der ikke får den rette hjælp og støtte. Det skal vi tage alvorligt, og jeg glæder mig derfor over, at Trivselskommissionen peger på en styrket almen folkeskole som en del af løsningen, siger han.
– Det er ganske enkelt ikke nok at tale om skærme og smartphones, hvis vi skal have flere børn og unge til at trives. Der er behov for skoler med større overskud, for faste klasselærere, hurtigere hjælp og støtte og mere tid til at arbejde aktivt med relationer, trivsel og fællesskaber. Skolerne kan spille en kæmpe rolle, men det kræver, at vi har rammerne til at løfte opgaven, tilføjer han.
Børns Vilkår er på linje med kritikken fra de andre organisationer. De havde gerne set, at kommissionen havde anlagt en lige så markant “stop ulykken” tilgang på skole- og dagtilbudsområdet, som den har gjort på det digitale område.
– Dagtilbud og skoler, hvor børn bruger en stor del af deres vågne timer, kan udgøre en vigtig beskyttelsesfaktor mod mistrivsel, hvis de ellers har ordentlige rammer og ressourcer. Det havde været godt, hvis kommissionen havde foreslået at styrke investeringstankegangen, så trivselsfremmende indsatser på skoler og i dagtilbud ikke blot blev set som en udgift i det statslige og kommunale regnestykke, men som en investering i vores fremtidige samfund, siger Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.
Skal pege på finansiering
Når der ikke er foreslået en massiv investeringsindsats fra kommissionens side, kan det hænge sammen med, at den af regeringen er blevet pålagt at peget på konkret finansiering af anbefalinger, der koster ekstra.
Samlet set vil kommissionens anbefalinger betyde ekstra årlige udgifter på en halv milliard kroner, når de er fuldt indfasede. Et beskedent beløb i betragtning af, at der siden år 2000 i gennemsnit har været et årligt overskud på de offentlige finanser på 24 milliarder kroner. De seneste år har beløbet været langt højere.
Men regeringen er ikke parat til at investere en del af overskuddet på at løse mistrivselskrisen.
I stedet foreslår kommissionen nedskæringer på andre områder for at finde den halve milliard kroner. For eksempel er der forslag om at fjerne reglen om, at der kun må være 26 elever i hver klasse fra 0-2 klassetrin. Et forslag Skole og forældre kritiserer for, at ville øge problemerne med uro i de små klasser. Et andet forslag er, at der skal være mindre støtte til efterskoleophold for højindkomstfamilier,
Det er nu op til regeringen at arbejde videre med anbefalingerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
