Aktivister forstyrrer klimaministres morgenmad i Helsingør
Der er ingen adgang for ngo'er og videnskabsfolk til det vigtige klimamøde, der samler mere end 30 klimaministre i Danmark. Arbejderen tog i morges til klimademonstration foran et afsides hotel i Helsingør, hvor verdens førende klimaministre støber kuglerne forud for det næste klimatopmøde.
Klimaaktivister i røde kedeldragter og forskere i hvide kitler har taget opstilling foran Marienlyst Strandhotel i Helsingør.
Indenfor går slipseklædte politikere og embedsfolk rundt om morgenmadsbuffeten og fylder deres maver, inden de tager hul på dagens forhandlinger og debatten om de rige landes klimagæld til de fattige lande.
Det vigtige møde er lukket for forskere og ngo’er.
Derfor har aktivister fra Scientist Rebellion, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Bedsteforældrenes Klimaaktion og Mellemfolkeligt Samvirke taget opstilling uden for hotellet.
“Keep it in the ground – just keep it in the ground!” råber de 30 aktivister, der har fået lov til at demonstrere ved bagsiden af hotellet, hvor de kan kigge direkte ind i den sal, hvor morgenmaden bliver serveret.
En ung aktivist i hvid kittel fra Scientist Rebellion – lektor på Københavns Universitet, Fernando Racimo – tager en megafon og retter blikket mod hotellet:
– Det er et møde for lukkede døre mellem fossile brændstofselskaber og politikere: Ingen forskere eller medlemmer af civilsamfundet har adgang. Alligevel er vi her i dag, på dette afsidesliggende hotel, for at fortælle al-Jaber, Babayev og Dan Jørgensen, at de ikke kan gemme sig for videnskaben.
– For at undgå de værste klimascenarier er det bydende nødvendigt, at regeringerne stopper alle subsidier til fossile brændstoffer og stopper alle nye gas- og olieprojekter, råber han i megafonen til stor jubel blandt de fremmødte.
Et stort politiopbud forhindrede klimaaktivisterne i at få klimaministrene i tale. Foto: Arbejderen
Mødet bliver ledet af direktør i olieselskabet Abu Dhabi National Oil Company, Ahmed al-Jaber fra Forenede Arabiske Emirater sammen med den kommende præsident for COP29-klimatopmødet, der finder sted til november, Mukhtar Babayev, der er tidligere vicepræsident for Aserbajdsjans statsejede olieselskab SOCAR.
– Det er første gang, at to ledere inden for fossile brændstoffer leder et COP-ministermøde. Selv om 2023 var det varmeste år i historien, og forskere verden over peger på fossile brændstoffer som årsagen til den igangværende nedbrydning af vores klimasystemer, og vi ser den ene klimakatastrofe efter den anden – byder den danske klimaminister Dan Jørgensen de to oliemagnater velkommen i Danmark for at fastlægge den globale klimapolitik, fortsætter forskeren i den hvide kittel fra Scientist Rebellion.
Indenfor vil mere end 30 klimaministre fra hele verden i dag forsøge at sætte en ramme for diskussionerne forud for det næste globale klimatopmøde (COP29) i Aserbajdsjan til december.
Klimaaktivist fra Uganda
Blandt de mange klimaaktivister er Hilda Flavia Nakabuye.
Hun er en ugandisk klima- og miljørettighedsaktivist, der grundlagde Ugandas Fridays for Future-bevægelse, der samler 53.000 mennesker.
– Uganda har ikke været med til at skabe den klimakrise, vi står midt i. Men det er os og befolkningerne i verdens øvrige fattige lande, der først og fremmest mærker konsekvenserne af klimakrisen, siger Hilda Flavia Nakabuye til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– I øjeblikket bliver der slået nye varmerekorder i Uganda. Det har store konsekvenser. Vi er et landbrugsland, hvor befolkningen er dybt afhængig af at kunne dyrke jorden. Men ekstrem varme, tørke og oversvømmelser underminerer store dele af befolkningens levebrød og muligheder for at dyrke afgrøder.
Samtidig er den franske energigigant Total – godt hjulpet på vej af danske pensionskasser – i gang med at bygge en 1443 kilometer rørledning mellem oliefelter i Uganda og Tanzania.
Rørledningen har tvunget 100.000 mennesker væk fra deres hjem og den jord, der har været deres eksistensgrundlag. I Uganda er 178 landsbyer allerede gået til.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at lagre og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Når du giver samtykke til disse teknologier, giver du os mulighed for at behandle data såsom din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på hjemmesiden negativt.
Funktionelle
Always active
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at gennemføre overførslen af en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.