Udtalelse
Klokken er lidt over otte på grundlovsdag, og vejret er blevet koldt og vådt på Rådhuspladsen i København. På dette tidspunkt er der ikke meget liv på pladsen, men en række aktivister fra en lang række organisationer er dukket op. Med sig havde de telte, pavilloner og bannere.
På mindre end en halv time har de sat omkring 20 telte op, afspærret området med tape, hvorpå der står “racismefri zone” og sat deres bannere og flag op. Flagene er palæstinensiske, og på bannerne står der ting som “Våbenhvile nu” og “Encampent for weapons embargo”.
Inspireret af teltlejren, som i over en måned var at finde på Københavns Universitet, har aktivisterne besluttet sig for at lave en lignende et mere offentligt sted. Lejren kalder sig selv “Palestine Square”, og kravet er kun et enkelt for lejren: At Danmark skal indføre en total våbenembargo mod Israel.
– Vi har valgt det her meget offentlige sted at sætte lejren op, fordi vi gerne vil få mest mulig fokus på vores krav, siger Veronika, pressekontakt for lejren, og tilføjer:
– Vi har i otte måneder set på, hvordan Israel begår folkedrab i Gaza. Den danske stat er med sin våbenhandel med Israel medskyldige i de drab. For eksempel når der sidder dansk producerede dele fra Terma i de F-35 fly, som Israel bomber civile med.
Vi har ingen planer om at flytte os, før der er et fuldstændigt våbenembargo mod Israel.
Veronika, pressekontakt for Palestine Square
Ud over Terma peger aktivisterne også på virksomheder som MyDefence, Systematic, Northcom, Multicut A/S, Brüel and Hottinger, SAAB Danmark, Flatirons Solutions og Folmer som virksomheder, der har våbenhandel med Israel. Danmark har også tidligere købt våben til sig selv fra det israelske firma Elbit.
Tre instanser som er involveret
Ikke længe efter, at lejren er etableret, ankommer en indsatsleder fra politiet. En repræsentant for lejren stiller sig hen til indsatslederen, som gerne vil høre lidt mere om lejren.
Spørgsmål som “har I tænkt jer at lave mad med åben ild?”, og “hvor længe har I tænkt jer at blive her?” kommer fra betjenten. Men der er ingen indikation på, at lejren vil blive ryddet. Blot aktivisterne respekterer deres omgivelser og ikke begår hærværk.
Politiet forlader hurtigt stedet igen efter at have fået svar fra aktivisterne. Herefter fortsætter opsætningen af diverse pavilloner og bannere rundt om i lejren. Efter to timer er der omkring 40 aktivister i lejren.
Om valget af lige præcis Rådhuspladsen fortæller Veronika, at der også er en mere symbolsk side af det. Hun påpeger, at der på den ene side af lejren er Dansk Industris hus, på den anden JP/Politikens Hus og over for dem selve rådhuset.
– Vi har altså tre instanser, som alle er involveret i sagen. DI, som afholder våbenkonferencer, JP/Politikens Hus, som er en del af medienetværket, som vedligeholder narrativet om Israel, og det politiske lag inde på rådhuset, som er dem, vi gerne vil have i tale, fortæller pressekontakten.
I solidaritet med sultestrejkende
Palestine Square på Rådhuspladsen er ikke den eneste protest, som foregår lige nu mod den danske stats våbenhandel med Israel. I over en uge har fem aktivister sultestrejket foran Christiansborg med det samme krav som den nyopståede teltlejr.
– Vi er selvfølgelig også i solidaritet med dem, da vi kæmper den samme sag. Vi håber derfor også, at vores lejr her kan være med til at lægge yderligere pres på den danske stat, så vores fælles krav bliver mødt, fortæller Veronika.
Hun håber også, at flere vil komme og støtte op om lejren fremadrettet. Som det også sås med Rafah Garden på Københavns Universitet, så har lejren brug for forskellige fornødenheder såsom tæpper og mad.
– Folk er også mere end velkomne til at komme forbi og tale med os. Vi vil jo gerne med lejren få mere opmærksomhed på det her problem med våbenhandel, så enhver, der gerne vil høre mere, politikere eller andre, kan komme forbi og få en snak med os, siger Veronika.
Og planen er, at I bliver her, indtil kravet er opfyldt?
– Ja, det er det. Vi har ingen planer om at flytte os, før der er et fuldstændigt våbenembargo mod Israel.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
