Kronik
Deprimerende læsning for en antimilitarist, men selv for den mere militærglade, er der godt nok ting der burde få seriøse alarmklokker til at ringe.
Log ind for at svareDansk militær skal de kommende år omstilles til at kunne indgå i EU’s militære opbygning. Det viser en aktindsigt, som Arbejderen har fået, i den plan, som Forsvarsministeriet har sendt til hovedkvarteret i EU’s permanent strukturerede militære samarbejde (PESCO).
I planen beskriver Forsvarsministeriet punkt for punkt, hvordan Danmark de kommende år vil leve op til de 20 juridisk bindende krav, som PESCO stiller til sine medlemslande.
Blandt kravene er, at Danmark skal bakke op om EU’s kampgrupper, støtte EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, opruste samt forske i og udvikle militært udstyr, som EU prioriterer er vigtigt i sin militære opbygning.
EU kræver også, at Danmark er i stand til hurtigt at træffe beslutninger om at sende soldater afsted til EU’s militære operationer.
Et opgør med det nationale forsvar
Folkebevægelsen mod EU har læst aktindsigten og er dybt bekymret over de juridisk bindende forpligtelser, som Danmark nu er underlagt.
– Medlemskabet af PESCO og denne “implementeringsplan” er et opgør med det nationale forsvar og en kærlighedserklæring til våbenindustrien. Det er en krænkelse af vores selvbestemmelse. Et nationalt forsvar er helt grundlæggende for enhver stat, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
– Planen er én lang gennemgang af, hvad regeringen allerede har gjort – og fremover vil gøre – for at indrette dansk forsvar efter EU’s krav og ønsker, tilføjer hun.
PESCO blev oprettet i 2017 og udgør drivkraften i EU’s militære udvikling. Et flertal i Folketinget meldte i marts Danmark ind i PESCO efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen 1. juni 2022.
Læs også
Derfor skal Danmark fremover hvert år indsende en plan til PESCO for, hvordan vi vil leve op til EU’s krav og ønsker om at harmonisere dansk militær til EU.
– Der er tale om en lang række håndfaste, meget konkrete juridiske forpligtelser, som et flertal i Folketinget har bundet Danmark til, da de meldte os ind i PESCO, efter at forsvarsforbeholdet blev afskaffet. Det er en krænkelse af vores ret til selvbestemmelse. Et forsvar er helt grundlæggende for, hvad det vil sige at være en stat, siger Susanna Dyre-Greensite.
EU vil styre indkøb og forskning
I planen beskriver Forsvarsministeriet, hvordan Danmarks indkøb af militært materiel fremover skal tænkes ind i EU’s samlede militære oprustning. Regeringen lover i planen at inddrage EU “på alle niveauer i den nationale forsvars-planlægningsproces”.
Konsekvensen er, at ikke-folkevalgte embedsfolk i EU skal inddrages i Danmarks indkøb af militært materiel, advarer Folkebevægelsen mod EU.
– Det er en voldsom afgivelse af selvbestemmelse, at ikke-folkevalgte embedsfolk i EU skal tages med på råd, når Danmark fremover skal beslutte, hvilket materiel vi skal indkøbe, og dermed også hvordan vores forsvar skal indrettes og bruges, advarer Susanna Dyre-Greensite og fortsætter:
– Det er banebrydende, at EU nu får ret til at blande sig så direkte i den måde, vi indretter vores forsvar. Vi forpligter os til at prioritere EU’s interesser over vores egne nationale interesser, når det gælder indkøb af materiel. Det fastlåser en enorm del af Forsvarets ressourcer på EU’s præmisser.
Forsvarsministeriet lover, at man allerede i år vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal koordinere Danmarks indkøb, så de passer ind i EU’s militære opbygning.
EU’s Forsvarsagentur udgiver hvert år et overblik over EU-landenes samlede militære kapaciteter – inklusive en kortlægning af, hvor der er huller og mangler militær slagkraft.
Heri anviser EU, hvilke militære indkøb medlemslandene skal foretage for at sikre, at EU har en bred vifte af militære midler til rådighed – lige fra kampvogne, droner og krigsskibe til kampfly.
Også danske universiteters og virksomheders forskning og udvikling i militært udstyr skal harmoniseres med EU, som har oprettet en Forsvarsfond med 60 milliarder kroner i perioden 2021-2027 til fælles forsknings- og udviklingsprojekter i våbenindustrien og på universiteterne.
Regeringen lover i sin PESCO-handleplan, at den vil se på mulighederne for at deltage i fælles militære forsknings- og udviklingsprojekter i EU.
PESCO har sammen med EU’s Forsvarsagentur, EU’s Forsvarsfond og våbenindustrien i EU søsat hele 60 militære projekter, der skal opruste EU militært til lands, til vands og i luften. Danske våbenfirmaer og universiteter deltager i øjeblikket i 26 militære projekter under EU’s Forsvarsfond.
Planen er et opgør med det nationale forsvar og en kærlighedserklæring til våbenindustrien. Planen er én lang gennemgang af, hvad regeringen har gjort – og hvad man fremover vil gøre – for at indrette dansk forsvar efter EU’s krav og ønsker.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Blandt PESCO’s krav er, at Danmark støtter udviklingen af en europæisk våbenindustri. Det skal blandt andet ske, ved at indkøb, forskning og udvikling sker “i samarbejde og koordinering” med våbenindustrien. Og Danmark er langt fremme, når det gælder om at støtte og inddrage våbenindustrien.
Målet med fælles indkøb og fælles forsknings- og udviklingsprojekter er at sikre “EU’s autonomi”, det vil sige sikre, at EU ikke er afhængig af våbenproduktion fra USA, Kina eller Rusland, samt at sikre at EU udvikler sin egen våbenindustri.
Skjuler dansk bidrag til EU’s militære missioner
Et af PESCO’s 20 juridiske bindende krav til Danmark er, at vi skal “… yde betydelig støtte til EU-kampgrupperne” og “… yde betydelig støtte til FUSP-operationer og -missioner med personel, materiel, træning, øvelser, infrastruktur eller lignende”. FUSP står for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Arbejderen har fået aktindsigt i store dele af den danske PESCO-handlingsplan. Men netop afsnittet om Danmarks bidrag til EU’s kampgrupper og til EU’s militære operationer er fyldt med sorte streger.
Offentligheden må ikke få indsigt i, hvor mange soldater og hvilket militært udstyr regeringen har besluttet at stille til rådighed for EU’s kampgrupper og EU’s militære operationer.
I handlingsplanen til PESCO kan man dog læse, at regeringen lover EU, at den vil “… rapportere potentielt tilgængelige styrker til EU’s styrkekatalog”.
– Danmark har i årevis syltet FN’s fredsbevarende missioner. Vil regeringen nu pludselig til at afsætte soldater til at kunne indgå i EU’s militære operationer? Folkebevægelsen mod EU mener, at Danmark bør bakke op om FN, siger Susanna Dyre-Greensite.
Lande der deltager i EU’s militære PESCO-samarbejde skal leve op til 20 konkrete juridiske krav:
1. Øge forsvarsbudgetterne
2. Afsætte 20 procent af de samlede forsvarsudgifter til indkøb af nyt militært materiel
3. Styrke fælles EU-projekter om forsvarskapaciteter via eksempelvis EU’s Forsvarsfond
4. Afsætte to procent af forsvarsbudgettet til forskning og udvikling af militær teknologi
5. Sikre at disse forpligtelser løbende evalueres, som godkendes af EU’s forsvarsministre
6. Udvikle EU’s militære kapaciteter inden for rammerne af CARD (Den Årlige Koordinerede Gennemgang af Forsvarskapabiliteter)
7. Støtte CARD
8. Inddrage EU’s Forsvarsfond i indkøb militært materiel
9. Udarbejde harmoniserede krav til alle militære EU-udviklingsprojekter
10. Overveje fælles udnyttelse af eksisterende kapaciteter for at optimere ressourcer og øge omkostningseffektivitet
11. Samarbejde om cyberforsvar
12. Øge EU’s adgang til militære styrker og udstationering
13. Øge og udvikle de militære styrkers interoperabilitet
14. Tilstræbe en ambitiøs finansiering af EU’s militære missioner og operationer
15. Bidrage til at afhjælpe kapacitetsmangler, som EU har udpeget i sin kapacitetsudviklingsplan CPD og i CARD
16. Prioritere EU-projekter for at fjerne kapacitetsmangler på nationalt plan
17. Deltage i mindst ét PESCO-projekt
18. Bruge EU’s Forsvarsagentur som forum for fælles kapacitetsudvikling
19. Sikre at EU-projekter øger EU’s våbenindustris konkurrenceevne
20. Sikre at samarbejdsprogrammer har en positiv indvirkning på EU’s våbenindustri
Pr. 31. marts 2023 bidrog Danmark til FN’s fredsbevarende operationer med blot 14 militærfolk og ingen politifolk.
Da Folketinget i marts besluttede at melde Danmark ind i EU’s militære PESCO-samarbejde, ville Socialdemokratiet ikke svare på, om partiet vil stemme for at sende danske soldater til EU’s militære operationer i Afrika.
Den socialdemokratiske forsvarsordfører, Simon Kollerup, ønskede under folketingsdebatten om Danmarks indmeldelse i PESCO ikke at løfte sløret for, hvad det kan få af konsekvenser for Danmark at blive en del af EU-militæret.
Ordføreren erklærede blot, at Socialdemokratiet “fra gang til gang vil forholde sig til de konkrete missioner, og hvordan de i givet fald skal se ud”.
EU kræver hurtige beslutninger om militære missioner
PESCO kræver, at Danmark hurtigt skal kunne støtte EU’s militære operationer. Derfor skal Forsvarsministeriet gennemgå den danske beslutningsprocedure for at sikre, at Folketinget kan træffe hurtige beslutninger om eksempelvis at sende danske soldater i krig.
Forsvarsministeriet forsikrer i sin PESCO-handleplan, at Folketinget i “nødstilfælde” kan dispensere fra Folketingets sædvanlige beslutningsproces” og træffe hurtige beslutninger.
– Vi kender alt for godt konsekvenserne af, at politikerne træffer hurtige beslutninger om at involvere Danmark i krige rundt i verden. EU forsøger at lægge pres på de danske politikere i Folketinget for at få dem til at træffe hurtige beslutninger. Det her er endnu et eksempel på, at EU’s overnationale karakter udhuler demokratiet, konstaterer Susanna Dyre-Greensite.
Forpligtet til konstant oprustning
“Regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne” er det første af de 20 PESCO-krav, Danmark skal opfylde. I handleplanen lover regeringen, at den vil “… øge forsvarsudgifterne i lyset af den ændrede geopolitiske kontekst og investere yderligere i dansk sikkerhed og forsvar”.
Folkebevægelsen mod EU undrer sig over, at regeringen binder sig til militær oprustning i en tid, hvor kommuner og regioner skærer ned på velfærden.
– En central del af PESCO er, at de danske politikere forpligter Danmark til, hvért år at forhøje vores forsvarsbudget. Det binder nuværende og kommende politikere på hænder og fødder. Hvad nu hvis der pludselig er politisk flertal for, at vi i stedet skal bruge pengene på velfærd? Det er ikke muligt, så længe vi er med i PESCO, konstaterer Susanna Dyre-Greensite.
Som en konsekvens af Danmarks tilpasning til NATO og EU-militæret har et flertal i Folketinget (bestående af regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige) besluttet, at der frem til 2033 skal bruges i alt 427 milliarder kroner på dansk militær.
Det er konsekvensen af det seneste forsvarsforlig, der øger det militære budget med yderligere 143 milliarder kroner.
Veje og havne indrettes efter EU’s militære mål
Danmark er forpligtet til at “… forenkle og standardisere grænseoverskridende militær transport i Europa med henblik på hurtig deployering af militær materiel og personel”.
EU vil nemlig hurtigt kunne sende soldater og militært udstyr over Danmarks grænser og rundt i resten af EU eller som springbræt til militære missioner i resten af verden.
Som et konkret eksempel på, hvordan Danmark forbereder sig på at tage imod tropper og materiel fra EU- og NATO-lande, fremhæves udvidelsen af havnen i Esbjerg som et projekt, der skal “… støtte og forbedre den militære mobilitet for allierede styrker indenfor eksempelvis personel, køretøjer og udstyr. Projektet omfatter blandt andet en aflæsningsrampe på havnen, udvidelse af jernbanespor og en styrkelse af havnens fundament”.
Regeringen lover, at den “… aktivt vil forbedre den militære mobilitet i EU” heriblandt at udarbejde en national plan for militær mobilitet samt tilslutte sig PESCO’s projekt om militær mobilitet i EU.
Foto: Lars Skjoldan/Forsvarsgalleriet
For EU er det vigtigt, at landene har de samme våbensystemer og samme type ammunition, så man kan købe stort ind, og danske soldater kan kæmpe sammen side om side med andre EU-landes soldater og bruge samme militære udstyr – lige fra håndvåben til kampvogne, missilsystemer og kampfly.
Derfor kræver PESCO, at Danmark køber våbensystemer, der har samme tekniske og operationelle standarder, som EU’s kampgrupper opererer med. Regeringen lover at støtte fælles våbenstandarder, som EU’s kampgrupper opererer med.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
