Kaos for borgere
Postliberaliseringen og det private selskab Dao’s overtagelse af brevomdelingen fra det offentligt ejede PostNord har haft store konsevenser for ældre, syge, mennesker med handicap og tusindvis af andre udsatte borgere.
Foreningen Ældre Sagen advarer om, at tusindvis af danskere har “været lukket ude af samfundet” og ramt på deres økonomi, sundhed, trivsel og retssikkerhed. Mange har reelt stået uden mulighed for skriftlig kommunikation med det offentlige på grund af den svigtende postomdeling, der har været en realitet siden den 1. januar – hvor liberaliseringen af postmarkedet for alvor slog igennem og Dao overtog brevomdelingen fra PostNord.
Alene i januar modtog Dao over 15.000 henvendelser fra frustrede borgere og virksomheder om forsinkede breve.
Hvad hvis du ikke når at svare på en beslutning fra kommunen inden for fristen?
Marlene Rishøj Cordes, Ældre Sagen
– Tænk hvis du ikke får indkaldelser til undersøgelser i tide. Hvad vil du stille op, hvis du ikke når at svare på en beslutning fra kommunen inden for fristen, hvis du ikke får dit valgkort, eller hvis du bare ikke er tryg ved at lægge dit reviderede testamente på disken i den lokale Dao-kiosk? Svigtende post er en meget direkte trussel mod den enkelte ikke-digitale danskers retssikkerhed, siger Marlene Rishøj Cordes, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Det har haft store konsekvenser, at Dao har overtaget brevomdelingen fra PostNord, advarer Ældre Sagen: Pludselig kan brevmærker kun købes på nettet eller meget få steder. Mange tusinde breve er helt forsvundet, bliver afleveret for sent eller når aldrig frem.
Og der kan være være meget lang vej for ældre og andre gangbesværede til nærmeste postafleveringssted, når man skal sende post: Danmark har et areal på 42.956 kvadratkilometer og kun 1587 Dao-shops.
– Forestil dig, at du er en af de 250.000 voksne danskere, som ikke har eller kan bruge en computer eller en smartphone. Det kan fungere, så længe du kan sende dine breve med posten, og så længe du får indkaldelser fra sygehuset, post fra kommunen, regninger, valgkort og anden vigtig post i din fysiske postkasse. Men det sluttede brat 1. januar, konstaterer Marlene Rishøj Cordes.
Var advaret om post-kaos
Det kaos der har ramt især de ikke-digitale danskere bør ikke komme bag på hverken de ansvarlige politikere eller Dao, mener Ældre Sagen.
Ældre Sagen – og flere andre organisationer herunder de faglige – har i årevis og gentagne gange advaret mod konsekvenserne af liberaliseringen.
Tilbage i 2023 og igen i 2025 advarede Ældre Sagen om, at ikke-digitale danskere risikerede at blive ramt.
Ældre Sagens fagpersoner advarede blandt andet i et høringssvar til Transportministeren, om at skiftet mellem det offentligt ejede PostNord og det privatejede Dao risikerede at koste de ikke-digitale muligheden for at kommunikere rettidigt med det offentlige.
Ikke-digitale står tilbage med regningen
Marlene Rishøj Cordes forklarer, at de ikke-digitale danskere – hvoraf mange er ældre og socialt udsatte – i dag står efterladt på perronen både økonomisk og retssikkerhedsmæssigt.
– Mange danskere risikerer at blive klemt. Regninger bliver sendt til inkasso, sygehusets indkaldelser når ikke frem, kommunens partshøringer når ikke rettidigt frem, og andre juridiske dokumenter, eksempelvis testamenter, går tabt i posten, lyder det fra Marlene Rishøj Cordes.
Derfor kræver Ældre Sagen, at dem der bliver ramt af økonomiske konskekvenser på grund af Dao’s forsinkelser, får erstatning.
– Det skal dels være for de økonomiske, sundhedsmæssige og sociale skadevirkninger, som svigtende postbefordring allerede har påført dem. Men det skal også være for de svigt, der kommer i de måneder, det tager Dao at rette op på uregelmæssighederne, siger hun.
Kræver lovændringer
Ældre Sagen kræver, at postloven bliver ændret, og foreningen har bedt om et møde med transportminister Thomas Danielsen for at drøfte, “hvilke forventninger befolkningen efter 1. januar 2026 kan have til en landsdækkende postvirksomhed. Det drejer sig blandt andet om afstanden til postindleveringssteder, adgangen til at købe postmærker og opretholdelse af brevhemmeligheden i postloven efter nedlæggelsen af postkasserne”, skriver Ældre Sagen i et åbent brev til ministeren.
– I Danmark har vi en tendens til at blive digitalt fartblinde. Vi glemmer let, at de digitalt fritagne danskere har et retskrav på at kunne kommunikere med det offentlige via fysisk post. De seneste måneder har med al tydelighed vist, at det netop er sket med den nye postlov, og derfor må postloven ændres, siger Marlene Rishøj Cordes.
Samråd aflyst på grund af valget
Transportministeren skulle torsdag have været i samråd i Folketingets Transportudvalg – men det blev aflyst på grund af udskrivelsen af folketingsvalget.
Ministeren skulle have svaret på, hvordan han forholder sig til de omfattende serviceforringelser på brevområdet
siden årsskiftet – herunder de omfattende forsinkelser i postomdelingen.
Liberalisering afskaffede befordringspligten
I 2023 vedtog Folketinget en ny postlov, der afskaffede den såkaldte befordringspligt, der hidtil havde sikret, at alle i Danmark – også borgere i de små byer på landet – får post.
Hidtil havde staten betalt PostNord cirka 200 millioner kroner om året for at sikre, at alle i Danmark – også i de tyndt befolkede områder – kunne modtage pakker og breve. Men med den nye postlov blev aftalen med PostNord opsagt.
I stedet blev det overladt til markedskræfterne at bringe breve, pakker, dagblade, magasiner og lignende ud i hele Danmark. Private postfirmaer blev godkendt som landsdækkende, så de kan levere breve og pakker i hele Danmark.
EU-liberalisering har banet vejen
Det er EU’s liberalisering, der har sparket døren op for at private firmaer kan tjene penge på at uddele breve og pakker.
I 2002 vedtog EU, at medlemslandene skulle liberalisere deres nationale, offentlige postvæsener.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
3F frygter ringere service og dyrere priser
EU's postliberalisering slår igennem: PostNord Danmark dropper uddeling af breve, og privat monopol tager over
EU liberaliserede i første omgang pakker og breve ned til 100 gram. Senere blev markedet for breve ned til 50 gram også liberaliseret.
Tilbage i 2011 skete der en fuld liberalisering af postmarkedet, og PostNords eneret på at uddele breve under 50 gram blev afskaffet.
EU’s liberalisering og de private selskabers indtog har betydet massefyringer i PostNord i Danmark. I 2011 var der 14.731 ansatte. I 2016 var der cirka 10.000 tilbage.
Postarbejderne har ellers advaret om, at EU’s liberalisering af postmarkedet vil få konsekvenser for PostNord – og dermed for borgernes ret til at modtage post.
Læs også
Indland
Frygter konkurrence på løn- og arbejdsvilkår
Tillidsmand: Postaftale varsler usikker fremtid for arbejdere og borgere
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
