Ældre Sagen er ikke i tvivl: Valgkampen skal handle om bedre og mere omsorg til de ældre.
Derfor kræver Ældre Sagen, at politikerne forpligter sig til en “omsorgsgaranti”, der skal sikre, at der bliver mere tid til omsorg, bedre normeringer, de rette fagligheder og en forsikring om, at man bliver grebet, hvis man oplever svigt.
– Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi er blevet lovet, at vi får en god pleje, hvis vi bliver svækkede. Og det løfte bliver lige nu brudt mange steder i Danmark, siger administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.
Ifølge Ældre Sagen bliver ældre hver dag udsat for omsorgssvigt. Og hver dag modtager Ældre Sagen nødråb fra fortvivlede pårørende, der oplever, at deres mor, far eller ægtefælle ikke får den pleje, de har brug for.
Ældre Sagens rådgivningstelefon har fået 50 procent flere henvendelser det seneste halve år.
– Det er nogens mor, der ligger i sit eget opkast i timevis. Det er nogens far, der trykker på nødkald, uden at nogen kommer i timevis. Det er familier, der bliver slidt op og står magtesløse tilbage. Det kan vi ikke acceptere i et velfærdssamfund som vores, siger Bjarne Hastrup.
Retten til omsorg skal være lige så selvfølgelig som retten til skolegang. Derfor kræver vi en omsorgsgaranti.
Bjarne Hastrup, Ældre Sagen
Næsten halvdelen af landets plejehjem kæmper med at levere den fagligt nødvendige pleje.
92 ud af 98 kommuner har nedprioriteret ældreområdet.
At rette op på den situation kræver blandt andet realistiske køreplaner i ældreplejen, ensartede kvalitetskrav til den sundhedsfaglige behandling i kommunerne og en uafhængig ældreombudsmand, der kan gribe ind, når kommunerne fejler, mener Ældre Sagen.
– Danmark skal være et land, hvor man kan blive gammel med værdighed, ikke med frygt. Retten til omsorg skal være lige så selvfølgelig som retten til skolegang. Derfor kræver vi en omsorgsgaranti, siger Bjarne Hastrup.
En af dem, der har henvendt sig til Ældre Sagen, er Anne-Marie Engel.
Hendes mor faldt foran sit hjem. En læge vurderede, at der ikke var mistanke om knoglebrud, og hun blev derfor ikke sendt til scanning. Dagene gik. Moren blev dårligere og dårligere. Hun blev i sengen, spiste ikke og sygnede hen. Hjemme- og sygeplejen forklarede, at hun nok var ved at dø.
Anne-Marie Engel bor langt væk og har fuldtidsarbejde. Hun talte løbende med plejepersonalet, som forsikrede hende om, at der ikke var noget akut. Først flere uger senere så hun med egne øjne, hvor galt det stod til.
– Min mor lå med et ubehandlet hoftebrud i en hel måned, og ingen reagerede, fortæller Anne-Marie Engel.
Først da en scanning afslørede knoglebruddet blev hendes mor opereret.
– Det her er ikke en enkelt fejl. Det er et system, der svigter. Når et hoftebrud kan overses i en måned, så er det ikke bare et uheld, så er det manglende tid, faglighed og ansvar, siger Bjarne Hastrup.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
“Logikken” i at nedprioritere de ikke længere arbejdsføre, der har et absolut behov for omsorg og varetægt, ser måske godt ud på tegnebrættet, men det holder ikke i virkelighedens verden. Hvis vi slækker på denne form for omsorg, så er det ikke bare grusomt over for den enkelte medborger, men også en enorm slækkelse af et system, der burde være en selvfølgelighed i et land som vores.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
