I dag – mandag den 20. januar – skal advokat Erbil Kaya i Byretten i Roskilde og forsvare en helt almindelig kvinde, som få timer efter angrebet den 7. oktober 2023 skrev “Fryd” på Facebook.
Ugen efter tager advokaten til Odense, hvor han skal forsvare en kvinde, der havde skrevet: “Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed”.
Til februar skal han i Byretten i Horsens forsvare en ung mand, der i et nu slettet opslag på Facebook skulle have kaldt Israel for “en terrorstat”, der har begået “drab, tortur, fængsling, overtagelse og besættelse af byer og uddrivelse af palæstinensere fra deres hjem”.
Han skriver også, at Israel endelig har smagt deres egen medicin, og tilføjer, at “palæstinensiske frihedskæmpere” nu har “vendt bordet”.
Til marts går turen igen til Odense, hvor Erbil Kaya skal forsvare endnu en ung mand, der er sigtet for terrorbilligelse.
Herudover venter yderligere tre sager, der endnu ikke er berammet.
Erbil Kaya er formentlig den advokat, der har flest sager om solidaritetsytringer med Gaza i kølvandet på Hamas’ og en række andre palæstinensiske organisationers angreb den 7. oktober 2023 på sit CV.
Der er en rød tråd, der går igen i alle sagerne:
– De mange ytringer på sociale medier er udtryk for, at helt almindelige mennesker føler sig frustrerede over Israels besættelse og krig i Gaza.
Advokaten frygter, at de mange sigtelser og tiltaler kan få konsekvenser for ytringsfriheden og i sidste ende også demokratiet.
– Når politiet og anklagemyndigheden giver efter for politisk pres fra statsministeren og justitsministeren og sigter almindelige mennesker i flæng for noget så alvorligt som billigelse af terror, så bliver folk bange. Der er jo tale om helt almindelige mennesker, der aldrig har været i kontakt med politiet, der nu bliver sigtet, fordi de i bund og grund har ytret sig om en konflikt og en besættelse, der har stået på i årtier, advarer Erbil Kaya.
Han uddyber:
– Anklagemyndigheden har – efter politisk pres fra højeste sted – valgt at tage mange af de her sager i retten. Så det er klart, at folk bliver bange. Alene truslen om at blive dømt for terrorbilligelse har store konsekvenser for ytringsfriheden, og dermed demokratiet. Folk bliver bange for at ytre sig. Folk frygter naturligvis at have på sin straffeattest, at man er dømt for terrorbilligelse. Det er klart, at det lægger låg på folks ytringsfrihed.
Det handler jo ikke om at billige terror. Det er jo langt mere nuanceret. Der er ingen, der hylder civile drab.
Erbil Kaya, advokat
– Terrorbilligelse er noget af det værste, man kan blive tiltalt og dømt for. Det lukker en masse døre, og risikoen for at få en ubetinget fængselsstraf er stor. Det kommer til at stå på din straffeattest, og du kommer i PET’s søgelys. Det kan altså have store konsekvenser at sidde bag en skærm og udtrykke din frustration og afmagt over Israels bomber og give udtryk for, at nu slår den anden side tilbage på årtiers besættelse.
– Retstilstanden bliver ikke bedre af, at grænsen for, hvad “terrorbilligelse” er, er meget uklar. Det er meget svært for helt almindelige mennesker at vide, hvad man må give udtryk for. Derfor vælger folk at klappe i – for det er det sikreste.
Det er straffelovens paragraf 136, stk. 2, der åbner op for at straffe personer, der “offentligt udtrykkeligt billiger” blandt andet terrorisme med fængsel i op til tre år.
Den oprindelige paragraf 136 blev vedtaget i 1939 under nazismens fremmarch og omhandlede kun billigelse af terror mod den danske stat.
Men med terrorpakkerne i 2002 og 2006 vedtog Folketinget en række nye bestemmelser om terror og medvirken til terror. De nye stramninger betyder, at det ikke længere kun er strafbart offentligt at billige terrorhandlinger rettet mod danske myndigheder, men også terrorhandlinger rettet mod udenlandske myndigheder og internationale organisationer.
Udvidelsen af rækkevidden for straffelovens paragraf 136 går altså langt videre end den oprindelige paragraf, konstaterer den retspolitiske tænketank Justitia i en analyse af terrorbilligelsesparagraffen.
Langt størstedelen af sagerne holder ikke i retten
Landets politikredse har modtaget flere end 100 anmeldelser om billigelse af terror. Heraf har politiet foretaget 49 sigtelser. Heraf har anklagemyndigheden valgt at rejse tiltale i 18 af sagerne.
– Langt de fleste bliver “kun” sigtet af politiet. Når det skal vurderes, om sagen holder i retten, vælger anklagemyndigheden ofte at frafalde sigtelsen, fordi man vurderer, at sagen er for tynd.
Men selv om mange sager slet ikke holder i retten, så er skaden allerede sket i det øjeblik, man bliver indkaldt til afhøring og sigtet.
– Det er ikke rart at blive kaldt til afhøring hos politiet og blive sigtet og gå og vente på, at der bliver lavet et anklageskrift, eller det frafaldes. Det er en stor byrde for den enkelte og hans/hendes omgivelser.
Advokat Erbil Kaya har haft flere sager, der aldrig er kommet for en domstol, fordi anklagemyndigheden har droppet at rejse tiltale og føre sagen i retten, fordi den var for tynd.
– En af de sager, hvor anklagemyndigheden opgav at retsforfølge, er en mand, der under en avisartikel havde indsat en emoji af foldede hænder. Men manden nåede at blive sigtet for terrorbilligelse … På grund af et par hænder, der beder en bøn … Uden at vide, hvad det var, min klient ville bede for … Var det for Hamas’ angreb? For de døde? For fred? Eller for alle de uskyldige ofre på begge sider af konflikten? spørger advokaten.
Politisk pres førte til massesigtelser
Advokat Erbil Kaya mener, at de mange sigtelser er udtryk for, at politiet og anklagemyndigheden har valgt at kaste det store net ud over alt og alle og har fulgt statsministerens indirekte opfordring til at retsforfølge solidaritetsbevægelsens ytringer om Israels folkemord i Gaza.
I ugerne efter angrebet den 7. oktober blev der stort set ikke rejst nogen sigtelser for terrorbilligelse, selv om debatten om angrebet og Israels krig i Gaza rasede på de sociale medier.
Men det ændrede sig, da statsministeren i et åbent brev den 9. november bad justitsministeren undersøge mulighederne for at retsforfølge og straffe demonstranter og ytringer om Israels folkemord i Gaza.
Læs også
Statsminister vil undersøge, om demonstrationer og ytringer for Gaza kan stækkes
– Det er jo en indirekte ordre fra statsministeren til politiet og anklagemyndigheden om, at de bør kigge alvorligt på de her sager. Og efter statsministerens henvendelse begynder sigtelserne da også at blive rullet ud, konstaterer Erbil Kaya.
Han er ikke i tvivl om, hvorfor der fra højeste politiske niveau bliver presset på for at retsforfølge de aktive stemmer, der ytrer sig i solidaritet med Gaza.
– Der er opstået en stor, folkelig bevægelse imod regeringens pro-israelske linje. Hver måned demonstrerer flere tusinde for fred og et stop for besættelsen af Gaza. Bevægelsen vokser sig større dag for dag. Store dele af befolkningen siger direkte fra over for regeringens politik, konstaterer advokat Erbil Kaya.
– Derfor er det svært at se statsministerens åbne brev som andet end et forsøg på at påvirke anklagemyndigheden til at rejse flere sager mod borgere, der ytrer sig, som andet end sindelagskontrol. Det er jo et klart forsøg på at lægge en dæmper på ytringer og dermed på den demokratiske debat. Derfor er det påfaldende, at statsministeren forsøger at påvirke anklagemyndigheden til at rejse flere sager mod borgere, der ytrer sig.
Advokaten mener, at debatten er langt mere nuanceret og ikke kan reduceres til et spørgsmål om at “billige terror”.
– Det handler ikke om at billige terror. Det er jo langt mere nuanceret. Der er ingen, der hylder civile drab.
Retsforfølgelser foregår over hele landet
Indtil videre er ni sager om terrorbilligelse blevet afgjort: Tre personer er blevet idømt ubetinget fængsel, tre har fået en betinget dom, og tre er blevet frifundet.
Kort før jul blev en 29-årig kvinde i Retten i Esbjerg idømt 40 dages betinget fængsel for at have skrevet “Bedste nyhed at stå op til” efterfulgt af fem emojis i form af det palæstinensiske flag. Det skete i en kommentar til et opslag på Ekstra Bladets facebookside med overskriften “Live: Israel angrebet med missiler”.
Anklagemyndigheden har valgt at anke dommen for at få kvinden idømt en endnu hårdere straf.
Den 29. oktober blev en 16-årig pige i Retten i Aalborg idømt 30 dages betinget fængsel for at have skrevet “Yass” i en kommentar til den samme artikel på Ekstra Bladets facebookside. Dommen er anket.
Herudover har Københavns Byret idømt en 19-årig kvinde fem måneders betinget fængsel for terrorbilligelse.
Kvinden deltog i en demonstration ved Christiansborg, hvor hun på tv blev spurgt, om hun var vred over, at Hamas havde begået terrorangreb, svarede: “Jeg er megaglad for, at Hamas tog den beslutning”.
Andre er blevet frifundet.
I oktober blev en 28-årig socialrådgiver fra Fyn frifundet for anklage om terrorbilligelse, for at hun i en kommentar på Facebook under en artikel om angrebet den 7. oktober 2023 skrev: “Der har været krig i 73 år, men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!”
En anden 28-årig kvindelig sygeplejerske fra Hjørring blev før jul frifundet for anklagen om terrorbilligelse, efter at hun i facebookgruppen “Muslimer til stemmeboksene” skrev:
“HAMAS (efterfulgt af fire hjerter, red.) DE ER FANDME DE ENESTE, DER FUCKING GØR NOGET” og “Ja (efterfulgt af en græde-emoji, red.) Og ingen hjælper dem. Jamen for helvede en verden (efterfulgt af fire græde-emojis samt seks emojis med et brudt hjerte, red.)”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.