Psykisk syge og handicappede bliver udsat for unødig tvang, og et stort antal tiltalte – der endnu ikke er dømt – sidder varetægtsfængslet i månedsvis under isolationslignende vilkår.
Det er blot et par af de ting, som Institut for Menneskerettigheder fremhæver i sin årsrapport som eksempler på, at menneskerettighederne er under pres i Danmark.
– Vi oplever i realtid, hvordan grundlæggende menneskerettigheder mange steder bliver trådt under fode. Respekten for menneskerettigheder, menneskets værdighed og frihed er under hidtil uset pres i verden. Det er nu, vi skal stå op for menneskerettighederne, lyder opfordringen fra direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.
Respekten for menneskerettigheder, menneskets værdighed og frihed er under hidtil uset pres i verden. Det er nu, vi skal stå op for menneskerettighederne.
Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheders opgave er at rådgive Folketinget om, hvor menneskerettighederne er udfordret i Danmark, og hvordan de kan styrkes.
I årsberetningen sætter Institut for Menneskerettigheder fingeren på en række ømme punkter, hvor der er behov for at øge beskyttelsen af menneskerettighederne i Danmark.
Det gælder eksempelvis langvarige varetægtsfængslinger, magtanvendelser over for mennesker med handicap, manglende lovhjemmel til ansigtskendelse i politiets arbejde og brug af tvang i psykiatrien.
Tvang i psykiatrien og brug af magt mod handicappede
Den danske stat er i en årrække blevet kritiseret af flere internationale organer i FN og Europarådet for omfattende brug af tvang i psykiatrien.
I 2023 blev 5648 voksne patienter udsat for tvang. Til sammenligning var tallet 5632 voksne patienter i gennemsnit per år i 2011-2013. Det er altså ikke lykkedes at nedbringe tallet.
Nogle former for tvang – eksempelvis beroligende medicin givet med magt og fysisk fastholdelse – er endda steget.
– Borgere, der af forskellige årsager er i statens varetægt – på botilbud, i fængsler, i psykiatrien – har om nogen behov for menneskeretlig beskyttelse, og det har staten særlig pligt til at sikre, fastslår Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder henviser i sin årsrapport til Dansk Psykiatrisk Selskab, der vurderer, at 80 procent af al tvang i den danske psykiatri kunne undgås, hvis patienten havde modtaget tilstrækkelig pleje, behandling og omsorg.
For at sætte fokus på problemerne offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder i januar i år den omfattende rapport “Unødvendig tvang i psykiatrien“.
Siden 2002 er den danske stat blevet kritiseret af Den Europæiske Torturforebyggelseskomité for udbredt brug af tvang i psykiatrien.
Også Europarådets Torturforebyggelseskomité og Torturkomité har rejst kritik af den danske brug af tvang.
Personale i kommunerne og på botilbud kan anvende magt mod handicappede – som eksempelvis at fastholde dem og låse visse døre og vinduer på bo- og dagtilbud.
Antallet af indberettede magtanvendelser på handicapområdet er eksploderet fra 5551 i 2019 til 13.127 i 2022, konstaterer Institut for Menneskerettigheder.
Der er ikke meget, der tyder på, at omfanget af brug af magt og tvang bliver mindre.
I juni 2024 vedtog regeringen og Folketinget en ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for borgere med handicap, ældre og anbragte børn og unge. Alle ændringer går i retning af at udvide adgangen til at anvende magt, konstaterer Institut for Menneskerettigheder.
Lange og mange varetægtsfængslinger
Institut for Menneskerettigheder kritiserer også den omfattende brug af varetægtsfængslinger.
Ifølge instituttet bruger den danske stat nemlig varetægtsfængslinger langt oftere og i længere tid end lande, vi sammenligner os med.
Ifølge Europarådets seneste rapport sidder 38 procent af samtlige fængslede i Danmark i varetægt. Det er langt flere end i vores nordiske nabolande.
Samtidig viser en rapport fra Rigsadvokaten, at den gennemsnitlige varighed af varetægtsfængslinger er steget med 75 procent fra 2018 til 2023 – og antallet af personer, der ender med at sidde varetægtsfængslet i mere end to år, er femdoblet.
Selvom varetægtsfængslede er uskyldige, indtil det modsatte er bevist, bliver de ofte frihedsberøvet under forhold, der minder om isolationsfængsling.
Europarådets Torturforebyggelseskomité besøgte Danmark sidste år.
Komiteen kritiserede efterfølgende forholdene for varetægtsfængslede: Indsatte sidder indespærret i op til 23 timer alene i deres celle – uden adgang til fællesskab eller aktiviteter.
Komiteen besøgte blandt andet Nyborg og Vestre Fængsel, hvor varetægtsarrestanter i måneder og i nogle tilfælde år må opholde sig 21-23 timer i deres celle uden adgang til meningsfulde aktiviteter.
Hertil kommer, at forholdene i de danske fængsler bliver værre og værre, fordi fængslerne ikke kan følge med det øgede antal indsatte. Eksempelvis bliver fællesrum inddraget til celler, og der bliver sat to indsatte i celler, der kun er beregnet til én indsat.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
