Fredsbevægelsen markerer årsdagen for krigen i Ukraine, fredag den 24. februar, med en række arrangementer, der sætter fokus på nødvendigheden af – og muligheden – for en forhandlet fred i Ukraine.
I København markerer Fredsinitiativet dagen med en aktion klokken 17 foran Forsvarsministeriet med budskabet: Stop krigen – Fredsforhandling frem for alt.
Aktionen er en del af det europæiske initiativ “Europa For Fred“, hvor fredsbevægelser i Europa på årsdagen arrangerer happenings og debatmøder for at sætte fokus på fem fælles, konkrete krav – blandt andet om våbenhvile og fredsforhandlinger i Ukraine.
– Vores statsminister fører an i krigsretorikken og bebudede på sikkerhedskonferencen i München, at krigen handler om at “vinde” over Rusland, og advarede om, at Rusland vil “gå videre til næste land”. Det er farlig krigsretorik, der er helt ude af proportioner, advarer talsperson for Fredsinitiativet Tove Jensen til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Det er ikke tid til at heppe på Ukraine eller Rusland, men på fred. Krigen har ført til mange tusinde døde og sårede og til enorme ødelæggelser.
Hun mener, at det er vigtigt, at fredsbevægelsen tager ordet og kommer på banen på årsdagen for krigen.
– Det er åbenlyst for enhver, at der i de store, landsdækkende medier og på Christiansborg bliver talt begejstret om krig og oprustning. Man har en forestilling om, at konflikten kan vindes ved hjælp af våben. Det tror vi ikke på i fredsbevægelsen. Det er vigtigt, at vi stopper op og går på gaden og viser regeringen, at vi ikke er tilhængere af den vej.
En af forudsætningerne for at skabe fred i Ukraine er at mobilisere almindelige mennesker for fred og lægge pres på politikerne for at stoppe våbeneksporten og i stedet arbejde for en forhandlet løsning, mener Tove Jensen.
– Der foregår en omfattende informationskrig i øjeblikket. Fredsbudskabet er stort set ikke-eksisterende i den offentlige debat. Derfor er det vigtigt at udbygge fredsbevægelsen lokalt, så vi bedre kan sprede budskabet om fred og forsøge at presse regeringen til at ændre kurs.
– Fred er den sejr, vi har brug for. Konflikten kan kun løses ved en fredsaftale. Den kan ikke vindes militært. Vi har ikke brug for en masse krigsretorik og illusioner om militære sejre. Det handler om vores fælles fremtid og sikkerhed, siger Tove Jensen.
En fredsaftale er ikke en nem løsning, men det er den eneste langtidsholdbare løsning, mener hun.
– Det er en lang proces. Først skal parterne indgå en våbenhvile og samles omkring et bord. Og så skal de finde ud af, hvad der skal forhandles om. Det er en konflikt med mange forskellige interesser. Men vi er nødt til at stoppe op og insistere på fred. Hvis ikke nu – hvornår så? Når Ukraine er fuldstændig ødelagt? Eller nu, hvor Ukraine stadig har mulighed for at komme på fode igen? Det samme i forhold til Rusland: Lad os stoppe op nu – og ikke vente, til de bliver trængt endnu mere op i en krog og føler sig pressede til at bruge atomvåben.
Årsdag markeres flere steder i landet
I Aarhus benytter den lokale fredsbevægelse Aarhus mod Krig og Terror sig af årsdagen til at sætte spørgsmålet: Fred i Ukraine – hvordan? til debat.
Her vil medlem af Internationalt Udvalg i Kommunistisk Parti Joan Ågot Pedersen og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Christian Juhl komme med deres bud på, hvad skal der til for at få fred i Ukraine.
Samme dag inviterer Fredsinitiativet i Roskilde til debat med Jørn Boye Nielsen og Henning Salling Olesen under overskriften: Et år med krig! Eskalering eller forhandling?
Også næste uge fortsætter i fredens tegn.
Fredsinitiativet i Helsingør inviterer i samarbejde med Toldkammeret til debatmøde under overskriften Giv freden en stemme den 27. februar med næstformand i Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) Jørn Boye Nielsen, der vil skitsere baggrunden for Ruslands og Ukraines forskellige syn på konflikten samt komme med bud på en forhandlet løsning.
Herudover vil udviklingsforsker og talsperson for Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik Susanne Possing fortælle, hvorfor krigen i Ukraine kalder på diplomati og konfliktløsning fremfor militær konfrontation og oprustning.
Aftenen er den første af en række fredscafémøder, der i de kommende måneder vil give freden en stemme.
Hos Forbyd Atomvåben, ICAN Denmark, vækker de lokale fredsinitiativer glæde:
– Det er godt, at der flere steder i landet bliver sat fokus på at få stoppet krigen til fordel for fredsforhandlinger. På den måde kan vi sammen blive klogere på, hvad vi konkret kan gøre for at fremme freden og komme med et alternativ til krig. Da Rusland invaderede Ukraine, blev styrkeforholdet mellem høge og fredsduer rykket på det politiske plan til fordel for høgene. Men det, vi ser nu, er, at der langsomt dukker helt almindelige mennesker op rundt omkring og leder efter fredsbevægelsen og selv tager initiativer i nye byer, siger Hasse Schneidermann fra Forbyd Atomvåben til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Jeg tror, at det er udtryk for en stigende træthed af, hvordan krigen bliver finansieret, samt af den økonomiske krigsførelse – med sanktioner og handelskrig – der rammer hele kloden med stigende energipriser og fødevarepriser og mangel på mad i fattige lande, destabilisering af vores økonomier og recession. Det koster rigtig mange penge at føre krig og eksportere våben til Ukraine. Samtidig får vi at vide, at der ikke er penge til velfærd og grøn omstilling, fordi vi skal ruste op.
Samarbejde med klimabevægelsen
På søndag den 26. februar inviterer Forbyd Atomvåben, ICAN Denmark, til online-debatmøde med forperson i Det finske Fredsforbund og en del af Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (SIPRI), Tarja Cronberg.
Herudover vil Nanna Clifforth fra miljøbevægelsen NOAH fortælle om krigens konsekvenser for klimaet.
Hasse Schneidermann mener, at det er oplagt, at fredsbevægelsen allierer sig med andre folkelige bevægelser, der kæmper for eksempelvis klima og velfærd.
– Fredsbevægelsen skal samarbejde med alle, der går op i klima og miljø. Oprustning og krig er noget af det mest klimaskadelige, der findes. Produktion af våben, kampfly, der brænder masser af sort brændstof af, og smadrede byer, der skal genopbygges med cement, udleder tusindvis af ton CO2. Derfor er det oplagt, at vi samarbejder med klima- og miljøbevægelsen om at sætte spørgsmålet om fred og nedrustning på dagsordenen.
– På samme måde er regeringens afskaffelse af store bededag til fordel for oprustning en oplagt mulighed for, at fredsbevægelsen danner alliancer med fagbevægelsen og kirkelige kredse om at tale fredens sag og bevare fridagen, siger Hasse Schneidermann.
I januar og februar mødtes 15 landsdækkende og lokale fredsorganisationer (heriblandt Fredsinitiativet, Aldrig Mere Krig, Forbyd Atomvåben i Danmark (ICAN), Kvindernes Internationale Liga for Fred med flere) for at inspirere hinanden og koordinere aktiviteter.
Den 6. marts mødes fredsbevægelserne igen.
– Fredsbevægelsen er ikke længere kun et storbyfænomen. I øjeblikket rører folk på sig i Helsingør, Roskilde, Esbjerg og Sønderborg og vil være aktive. Derfor vil vi nu forsøge at sætte os sammen og mødes jævnligt for at have et forum, hvor fredsfolk kan udveksle viden, samarbejde og inspirere hinanden til aktiviteter, forklarer Hasse Schneidermann.
Årsdagen afføder også debat om Danmarks forhold til USA. Debatten er ikke mindst affødt af, at den danske regering ligger i dybt hemmelige forhandlinger med USA om at oprette amerikanske baser på dansk jord.
I Norge har man allerede indgået en sådan aftale med USA, og fredsbevægelsen der har derfor masser af friske erfaringer at dele med danske aktivister.
Hvis du vil vide mere om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis den danske regering tillader USA at oprette militærbaser herhjemme, så kan du i næste uge møde den norske fredsaktivist, tidligere journalist og talsmand for “Aksjon mot Baseavtale med USA”, Bitte Vatvedt, i Esbjerg den 28. februar, i Aarhus den 1. marts, i Odense den 2. marts og i København den 2. marts.
Også kirker over hele landet markerer årsdagen for invasionen i Ukraine med et “trodsigt håb om fred“.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
