Læserbrev
På Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet er erhvervssamarbejder ganske normalt for ingeniørstuderende. Men samarbejdet med en bestemt virksomhed har vakt opsigt. De studerende kan nemlig vælge at lave projekter for den danske våbenproducent Terma.
Terma har de seneste måneder været under kritik for deres deltagelse i det såkaldte F-35-program. Her leverer virksomheden dele, som ender i kampfly, som senere hen bliver brugt i Israel i deres folkemord mod palæstinenserne.
Havde Aarhus Universitet nogen som helst form for integritet, havde man stoppet samarbejdet for længst.
Nicholas Nyrop Vinthen, politik- og kampagnemedarbejder, Global Aktion
I en aktindsigt fra Faculty of Technical Sciences, som Arbejderen har fået, kan det ses, at projekter mellem de studerende og Terma er blevet lavet så sent som januar 2024. Altså fire måneder efter at Israel begyndte deres massakre i Palæstina.
– Jeg synes, det er under al kritik, at Aarhus Universitet ikke har afbrudt samarbejdet med Terma. Særligt når de godkender projekter, efter at folkedrabet er gået i gang, siger Nicholas Nyrop Vinthen, der er politik- og kampagnemedarbejder i NGO’en Global Aktion.
Og Aarhus Universitet er ikke den eneste offentlige institution, som samarbejder med Terma trods kritik. Også den offentlige pensionskasse ATP annoncerede onsdag den 19. juni, at de har investeret et ét-cifret milliardbeløb i virksomheden. Dermed indtræder ATP også i Termas bestyrelse.
Intet andet ord end vanvittigt
Ud over aktindsigten har Arbejderen også set et konkret projekt, som en ingeniørstuderende har lavet.
I projektet har den studerende arbejdet med optimering af Termas produktionsmaskiner. Konkret handler det om at mindske vibrationer i virksomhedens fræsningsmaskiner, som producerer forskellige metalkomponenter. Dermed ikke direkte med produktion af selve våbendelene som eksporteres til F-35-flyene.
For Nicholas Nyrop Vinthen er ethvert samarbejde mellem de studerende og Terma problematisk. Han peger blandt andet på, at både ICC (Den Internationale Straffedomstol), ICJ (Den Internationale Domstol) og FN alle siger, at der er en overhængende fare for, at der bliver begået krigsforbrydelser fra Israels side.
– FN siger endda, at man skal stoppe med at eksportere våben til Israel, og det gælder også Terma. Havde Aarhus Universitet nogen som helst form for integritet, havde man stoppet samarbejdet for længst, siger han og tilføjer:
– Der er intet andet ord for det end vanvittigt.
Stor kontaktflade til erhvervslivet
Faculty of Technical Sciences selv siger, at det er naturligt, at man samarbejder med en bred palet af virksomheder på ingeniørstudiet. De skriver i en mail til Arbejderen, at de har mindst 700 samarbejder mellem studerende og virksomheder om året.
– Vi rækker ud til mange forskellige typer af virksomheder og har derfor en stor kontaktflade til dansk erhvervsliv. Det er med til at sikre, at den viden, vi skaber på universitetet, kommer det omgivende samfund til gavn, skriver prodekan for virksomhedssamarbejde Ole Hertel, Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet.
I forhold til kritikken fra Global Aktion skriver prodekanen, at Faculty of Technical Sciences ikke har planer om at afslutte samarbejdet med Terma. Han forklarer, at universitetet som offentlig institution har pligt til at behandle alle virksomheder lige i forhold til samarbejder mellem dem og fakultetet.
– Vi kan samarbejde med alle virksomheder, som arbejder inden for lovens rammer, og det gør Terma. De har ikke en særlig status i forhold til andre virksomheder, selv om de leverer til forsvarsindustrien, skriver Ole Hertel.
Rektoren fra Aarhus Universitet var også tilbage i november ude og sige i avisen Information, at samarbejdet ville fortsætte. Her understregede han også, at da Terma er en lovlig virksomhed, så er der intet, der står i vejen for, at samarbejdet kan fortsætte.
– Som offentlig forskningsinstitution skal vi ud over at forske og uddanne samarbejde med eksterne parter, herunder industrien. Det er op til forskerne at vurdere, hvilke virksomheder det giver værdi at samarbejde med i forhold til deres forskning, sagde rektoren dengang.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
