Danske soldater skal gå i krig for kristendommen og kristne værdier. Det lyder næsten som optakten til et nyt korstog, men er faktisk et citat fra kirkeminister Morten Dahlin. Ordene faldt tilbage i maj og indgår i et større projekt fra regeringen – og særligt Socialdemokratiet: åndelig oprustning.
Udtrykket åndelig oprustning dukkede først op i januar, da undervisningsminister Mattias Tesfaye omtalte det i Weekendavisen. I artiklen fokuserede han primært på folkeskolen, hvor han kaldte på “et stærkere vi”, som skulle agere “en frontlinje mod Putin”.
Siden er udtalelserne fra Dahlin kommet, samt Mette Frederiksen, der har slået fast, at folkekirken er “en meget vigtig værdibærer både i freds- og i krisetid”. Og tidligere i september blev Ida Auken udnævnt som Socialdemokratiets nye “demokratiordfører med fokus på åndelig oprustning”.
Konsekvenserne af oprustning handler netop ikke om værdier, men om konkrete tiltag, som vil lede til nedskæringer og forringelse af andre dele af samfundet.
Og retorikken er kun blevet skruet op. Kristendom og “dansk identitet” er i centrum for meget af den socialdemokratiske argumentation nu.
Men ser man lidt nærmere på det, så er det tydeligt, at fokus på såkaldt “åndelig oprustning” blot er en distrahering. Omkostningerne til mere og mere militær samt støtte til Ukraine er ved at hobe sig op.
Regeringen har derfor brug for aflede vælgernes opmærksomhed, og det gør den i form af en ny udgave af “værdikamp”, så det ikke bemærkes, at velfærden snart må vige for krigsmaskinens sult.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har den danske forsvarspolitik kun haft ét fokus – mere oprustning. Det har været dyrt, og senest har regeringen købt jord-til-luft forsvarssystemer for 58 milliarder kroner samt fremlagt en intention om at købe nye langtrækkende missiler, som kan ramme mål langt væk fra Danmark.
Pengene i det økonomiske råderum er ved at være brugt op. Det var ellers var regeringens trumf mod at skulle skære i velfærden for at opruste. Kombineret med det paradigmeskifte fra “forsvar” til “angreb”, som de langtrækkende missiler repræsenterer, kan det skabe en cocktail i befolkningen, hvor oprustningen pludselig bliver upopulær.
Derfor introducerer magthaverne begrebet åndelig oprustning og med det en ny “kulturkrig” om, hvad de danske værdier er. Det er et gammelt trick, som Dansk Folkeparti benyttede tilbage i 00’erne, hvor de førte deres værdikrig, men også tydeligt inspireret af USA.
En meningsmåling fra juli 2025 viste, at kun 35 procent af danskerne tror på gud. Det er et fald på 10 procent fra 2009, hvor 45 procent troede på gud i den kristne forstand. Begge tal flugter godt med folkekirkens medlemstal, hvor antallet af medlemmer er faldet med næsten 250.000 mennesker siden 2010.
Danskerne er altså ikke udpræget troende kristne, ud fra de to tal, men i meningsmåling fra DR ligger også et andet tal – at 66 procent af danskerne tror på mere mellem himmel og jord.
Brian Arly Jacobsen, religionssociolog på Københavns Universitet, udtaler til DR om meningsmålingen, at den viser tydeligt, at “der sket en forandring i danskernes tro”.
– Man trækker sig fra de klassiske trosdogmer og i højere grad orienterer sig mod nye åndelige, religiøse verdensforestillinger. Og det kan være mange forskellige ting, fortsætter han.
Derfor fungerer åndelighed stadig som en værdi, der kan samle en stor gruppe af danskere, og som regeringen kan bruge til at konstruere et sæt næsten universelle “danske værdier”.
Det markante fokus på danske værdier kan også tolkes som et Socialdemokrati, der udfordrer Dansk Folkeparti direkte. DF er på det seneste steget markant i meningsmålingerne, og mange af de stemmer kommer fra Socialdemokratiet.
I Mette Frederiksens selvforståelse var det hendes omfavnelse af store dele af DF’s udlændingepolitik, som vandt hende magten i 2019. Derfor er et DF, der på ny tager stemmer fra Socialdemokratiet, en massiv trussel.
Åndelig oprustning er derved et forsøg på at tale ind i den nationalkonservatisme, som DF også taler ind i. Læg hertil, at åndelig oprustning samtidig formår at skabe et “os og dem”-narrativ, som tiltaler DF’s vælgere i høj grad.
Åndelig oprustning driver en kile mellem kristne, som i begrebets logik indeholder “danske værdier” helt naturligt, og alle andre religiøse grupper, særligt muslimer. Endnu en gang ses der, at der skabes en “anden”, en fremmed, som begrebet kan stå i modsætning til.
Den her opdeling ses endnu tydeligere, når man ser på tidligere udtalelser fra for eksempel undervisningsminister Mattias Tesfaye, manden som lancerede “åndelig oprustning” i Weekendavisen. I 2019 sagde han selv, at “når demokrati og religion tørner sammen, må religion vige”.
Helt andre toner end dem han gav udtryk for tidligere i år. Men kommentarerne fra 2019 omhandlede selvfølgelig islam, som er en forkert religion og derfor må vige.
Ideen om åndelig oprustning er derfor hverken et nyt påfund eller en banebrydende politisk strategi. Det er blot en form for gammel vin på nye flasker, hvor splittelse og at flytte fokus igen er centralt i den politiske debat.
Oprustningens konsekvenser bliver sværere og sværere at ignorere. Statskassen er ved at løbe tør for penge, men tørsten fra våbenfirmaerne og politikernes militariseringsvanvid kræver mere. Derfor skal befolkningen distraheres, og det gøres bedst med en form for “kulturkrig”, som åndelig oprustning er et udtryk for.
Modsvaret må være at holde fokus, ikke lade sig blænde af religiøse argumenter eller snak om “danske værdier”. Konsekvenserne af oprustning handler netop ikke om værdier, men om konkrete tiltag, som vil lede til nedskæringer og forringelse af andre dele af samfundet.
Det skal vi holde fast i, uanset hvilke distraheringer politikerne smider ud i debatten – velfærd frem for bomber, fred frem for krig for kristne værdier, lige meget hvor meget politikerne forsøger at flytte diskussionen væk fra de paroler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Socialdemokratisk magt-våseri. Både kristendommen og katolicismen er begge verdensfredsbevægelser for fred på det personlige plan, fred på samfundsniveau og fred på globalt niveau.
Log ind for at svareEt andet aspekt af den “åndelige” oprustning ligger indbygget i socialdemokraternes uuddannelsesideologi.
Helt tilbage i Det Fri Aktuelts tid fik Jørgen Flindt Petersen og Erik Steffensen lavet en landsdækkende læserundersøgelse til 1,5 millioner kroner, en undersøgelse der dækkede hele fagbevægelsen og dens ansattes skolelængde. Det viste sig, at den svarede til 7. klassetrin på landeniveau.
Den socialdemokratiske Lisbeth Knudsen fra Aktuelt blev ansat i Danmark Radio og TV, vist som nyhedsdirektør, hvor kun indførte en ny type nyheder. Nyheder der generelt skulle kunne læses af folk med en 7-årig skolegang – og ikke over. De intellektuelle og langt uddannede blev over få år gjort overflødige og søgte væk fra Danmarks Radio og TV.
Socialdemokratiet skulle via denne strategi genindtage magten i Danmarks Radio og TV, som de i de tidlige 70ere jo selv havde startet!
I 1970 var der 100.000 fjernsyn i Danmark og den socialdemokratiske ledelse i Danmarks Radio og TV sendte informationsbusser rundt i hele landet for at hverve seere til kanalen og finde talenter til ansættelse.
Der kan derfor udledes af den socialdemokratiske statsminister og ledelses “åndelige” “oprustning”, at der er spillerum for magt og stemmer mellem 7.-klasseniveauet og de langtuddannede, som der kunne trækkes stemmer på. Ikke kun til det kommende valg, men også til næste folketingsvalg.
Der ligger en stor opgave for den nyankommende generaldirektør i at rehabilitere hele nyhedssiden i Danmarks Radio og TV og løfte åndsniveauet til alle typer uddannelser. Således det nationale medie dækker hele spektret af viden om Danmark.
Enig, der er ikke ét public service program, der appellerer til kritisk, intellektuel politisk reflektion, og dermed potentiel efterfølgende politisk handling. Kagedysten og ensidig pro-Nato formidling hele vejen igennem. Det aktuelle overordnede formål er at få danskerne til at bakke op om oprustningen. Og derfor pustes der hele tiden og unuanceret til Ruslandshadet. – Mens enhver baggrundsforståelse for Ruslands reaktion, som måtte trænge gennem censuren, prompte stemples som pro-russisk desinformation. En saglig debat, og offentlig diskussion, der medinddrager Ruslands synspunkter ville jo ikke kun kunne svække, men decideret ødelægge krigskræfternes oprustningsprojekt og deres tilknyttede stereotype Ruslandshad- fjendebillede. De behøver egentlig ikke aktiv folkelig støtte til oprustningen (som også vil forsvinde, når råderummet er brugt op, og midlerne til oprustningen skal tages fra velfærden, for slet ikke at tale om, hvis eller måske rettere, når krigen breder sig til Danmark og danskerne skal dø for det korrupte nazi-kontrollerede styre i Kiev) – for dem er det nok at fastholde masserne i passivitet. Jo, hele cirkuset svarer til 7. klasseniveauet!
Derudover bombes masserne dagligt med budskaber om at økonomisk vækst er lykken, så de permanent og perspektivløst kan øge deres forbrug til langt mere end de har brug for, og hvad klimaet kan tåle.
Og det afspejler igen, at DR er styret af politikere og partier – der ikke går den brede befolknings ærinde, som må være at leve i fred og harmoni med naturen (hvem ønsker da at leve i krig og disharmoni med naturen?) – men at de går kapitalens og oprustningens/ imperialismens ærinde.
Her er et godt eksempel på fredelig oprustnig, en samtale mellem den norske professer Glenn Diesen og den iranske professer Seyed M. Marandi om verdensfredens udsigter:
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
