Mandag opjusterede regeringen det såkaldte økonomiske råderum i 2030 med yderligere 58 milliarder kroner, så det samlede råderum nu er på 107 milliarder kroner.
Det økonomiske råderum viser, hvor mange ekstra penge den offentlige sektor har til rådighed i 2030, samtidig med at den offentlige saldo stadig overholder budgetlovens krav.
Der er nok at bruge pengene på. Det er fællesskabets tur. Det er velfærdens tur.
Mona Striib, formand, FOA
I budgetloven er det lagt fast, at den offentlige saldo i 2030 renset for krise eller økonomisk opsving – den strukturelle saldo – maksimalt har et underskud på 0,5 procent af landets samlede produktion (BNP), der også er renset for konjunkturerne.
Finansministeriet oplyser, at det nye råderum svarer til, at det offentlige øger budgetterne med godt 20 milliarder kroner hvert år frem mod 2030 målt i 2025-prisniveauet – altså renset for inflation.
Opjusteringen af råderummet har medført en række politiske udmeldinger om, hvad pengene burde bruges til.
Skattelettelser eller velfærd?
Dansk Erhverv mener, at pengene skal tilbage til virksomhederne i form af skattelettelser, da en del af opskrivningen af råderummet netop skyldes beskatning af virksomhedernes større profitter og gevinster på aktiemarkedet.
På trods af stigende profitter udgør pensionsafkast og selskabsskat tilsammen kun fem procent af BNP, hvor de samlede skatter og afgifter udgør cirka 45 procent.
Fagforbundet FOA går derimod i offensiven til fordel for velfærden.
– Vores velfærdssamfund skal vedligeholdes og udvikles, klimaet kæmper med store forandringer, og verden er ramt af ufred og usikkerhed på en måde, der stiller nye krav til vores fælles sikkerhed, og velfærdssamfundet skal vedligeholdes og udvikles. Det skal vi prioritere. Derfor skal pengene bruges klogt, fastslår Mona Striib, formand i FOA.
– Når økonomien strutter af sundhed, så skal vi sikre velfærden og foretage kloge investeringer i fremtiden – der skaber gode uddannelser og et sundt arbejdsmarked, siger Mona Striib og fortsætter:
– Der er nok at bruge pengene på. Det er fællesskabets tur. Det er velfærdens tur.
Kritik af nedskæringer
Fagforbundet HK kritiserer regeringen for nedskæringer i den offentlige sektor, når der nu er så mange penge til rådighed.
– Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til varslede besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd eller forhøjet pensionsalder, når staten tilsyneladende bliver ved med at snuble over flere milliarder, spørger Anja C. Jensen, forbundsformand i HK.
Ifølge fagforbundet Dansk Metal viser den nye opjustering, at man skal droppe al snak om krigsskat og nedskæringer.
– Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere, udtaler Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Hvad er regeringens egen plan?
Finansministeriet noterer, at en del af det økonomiske råderum skal dække ændringerne i alderssammensætningen i befolkningen, som vurderes at koste omkring 13 milliarder kroner. En del af råderummet skal også bruges til den grønne omstilling.
Derudover skal råderummet ifølge Finansministeriet dække udbygningen af det danske militær og ekstra udgifter i forbindelse med de årlige aftaler om kommunerne og regionernes økonomi samt regeringens prioriteter – hvad de så er ud over militæret.
Større beskæftigelse
Baggrunden for den nye opjustering af råderummet er det faktum, at dansk erhvervsliv har ændret sig strukturelt gennem de senere år, hvorfor Finansministeriet også har fået lavet en ny beregningsmodel, der tager højde for udviklingen.
Hovedelementerne i opskrivningen er en markant øget beskæftigelse i Danmark, uden at det har mundet ud i store lønstigninger, samt at store danske virksomheder har øgede globale profitter.
Den strukturelle beskæftigelse i Danmark er defineret ved, at der ikke er et øget lønpres.
Siden den nuværende regering begyndte i 2022, er den strukturelle beskæftigelse øget med 170.000.
Finansministeriet fremhæver, at den øgede beskæftigelse giver flere skatteindtægter for staten, samtidig med at der bruges færre penge på indkomstoverførsler.
Mere global profit
En andet væsentlig ændring er, at danske virksomheder i stigende grad producerer til eksport. Siden 2022 er eksporten af varer steget med 150 milliarder kroner, blandt andet båret af medicinalindustrien.
Samtidig bliver flere og flere eksportvarer produceret i udlandet under dansk ejerskab af patenter og varemærker, hvilket beskrives som Merchanting og Processsing (M&P).
I 2024 udgjorde M&P 25 procent af dansk vareeksport mod blot 15 procent i 2022.
Som Finansministeriet konstaterer, så er virksomhedernes overskud samtidig steget markant, uden at det har givet anledning til øgede danske lønninger i samme grad, hvorfor lønkvoten i disse virksomheder falder.
M&P-aktiviteterne er med til at øge BNP og skatteindtægterne og forbedrer dermed også den offentlige saldo.
“Stigende produktivitet og profitter har […] forbedret de offentlige finanser gennem virksomhederne og investorernes skatteindbetalinger”, konstaterer Finansministeriet.
Da lønningerne ikke er fulgt med, så har det ikke givet anledning til øgede udgifter til overførselsindkomster, fordi overførselsindkomsterne reguleres i takt med den danske lønudvikling.
Denne udvikling har også været med til at skabe de store årlige overskud på over 100 milliarder kroner på den offentlige saldo gennem de seneste år.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
