3 F FORMANDS VARME LUFT !!!
SÅ SIG DOG FARVEL — FOR ALTID TIL METTE !!!
3 F HAR INGEN FREMTID MED METTE SOM TALER — DET VIL VÆRE EN HÅN MOD 3 F MEDLEMMER !!!
METTE HAR KUN SKADET 3 F MEDLEMMER
Regeringens og De Konservatives finanslovsaftale skuffer fælt, når det gælder lavere fødevarepriser og forbedringer af tidlig pension.
Sådan lyder udmeldingen fra Danmarks største fagforbund, 3F.
– Jeg er meget skuffet over, at regeringen ikke får gjort noget ved tidlig pension – den såkaldte Arne-pension – og de stigende fødevarepriser. Det er med afstand de to største udfordringer, som mine 250.000 medlemmer står overfor lige nu, og det vælger regeringen altså at overhøre, siger forbundsformand for 3F Henning Overgaard.
Den 1. januar 2026 bliver kriterierne for tidlig pension strammet, så man skal have været 43, 44 eller 45 år på arbejdsmarkedet for at få ret til at gå tidligere på pension. Det er et år længere end i dag.
– Det skal laves om. Det er helt urimeligt, at mine medlemmer, der starter tidligt på arbejdsmarkedet, skal knokle sig halvt ihjel som følge af den stigende pensionsalder. Tidlig pension skal udvides i takt med pensionsalderen, så man fortsat kan få pensionen efter 42 år på arbejdsmarkedet. Og så skal beløbet sættes op, så man rent faktisk kan leve af det. Det burde regeringen have meldt ud med finansloven for næste år, siger Henning Overgaard.
3F-forbundsformanden stiller samtidig spørgsmålstegn ved det udvidede beskæftigelsesfradrag for seniorer. Det gavner nemlig ikke de nedslidt, der ikke har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet.
– Det er positivt med gulerod frem for pisk, men om det får flere seniorer til at blive længere i arbejde med et sådan skattefradrag, står uvist. Vi risikerer at bruge milliarder uden nævneværdig effekt, mens dem med de hårdeste job stadig må trække sig før tid, simpelthen fordi ikke kan holde til mere. Fradraget hjælper dem, der kan blive – ikke dem, der ikke kan, hvilket er mange af mine medlemmer, siger han.
Ifølge 3F er de stigende fødevarepriser “uden sammenligning” det, der giver danskerne og især 3F-medlemmer de største økonomiske bekymringer.
Derfor undrer det Henning Overgaard, at finansloven kun fjerner afgiften på slik, chokolade, kaffe og elektricitet.
– Det sænker jo ikke fødevarepriserne nede i supermarkedet. Vi har selv foreslået en fuld finansieret sænkelse af fødevaremomsen. Vi kan forstå, at det administrativt ikke kan lade sig gøre næste år, men havde så håbet, der kunne findes en alternativ vej med samme effekt. Den er ikke kommet, og det er skuffende, for vi frygter, at fortsat høje fødevarepriser vil holde forbrugertilliden nede i kulkælderen til skade for det økonomiske opsving, ligesom vi frygter for konsekvenserne for grænsehandlen, hvis svenskerne næste år sænker fødevaremomsen til seks procent, fortæller forbundsformanden.
En række forslag fra 3F, der kunne have sikret de laveste indkomster flere penge imellem hænderne, er ikke kommet med i aftalen.
– Vi havde også foreslået at genindføre den “grønne check” til ikke-pensionister. Det vil give en målrettet ekstra håndsrækning til de lavtlønnede og personer på overførselsindkomst med at få overkommet de høje priser nede i supermarkedet. Men heller ikke dette er med i finanslovsaftalen, siger Henning Overgaard.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
3 F FORMANDS VARME LUFT !!!
SÅ SIG DOG FARVEL — FOR ALTID TIL METTE !!!
3 F HAR INGEN FREMTID MED METTE SOM TALER — DET VIL VÆRE EN HÅN MOD 3 F MEDLEMMER !!!
METTE HAR KUN SKADET 3 F MEDLEMMER
Man kan godt undre sig over, hvad Helle Frederiksen havde at gøre på 3F’s kongres, når hun og regeringen efterfølgende i finansloven, med konservative arbejdsgiver-stem-mer, fuldstændigt overhører 3F’s delegerede og deres 250.000 medlemmers simple anstændige krav.
Der sker nogle sære ting inden for Sundhedsområdet i disse år. Således er jeg til min store undren løbet ind i noget, man kan kalde “det kommunale, MAGISKE ergonomi-blik”: lægeerklæringer og medicinske udredninger sættes ud af funktion til “fordel for” noget, man kan kalde et “ergonomisk skøn”. Dette “skøn” består i et blik, der formodes at opsummere borgerens samlede helbredstilstand. Kort sagt: svindel og efter-forgodt-sagt-vurderinger, der intet har med reelle forhold at gøre.
https://fagbladet3f.dk/kommuner-er-ligeglade-med-laegeerklaeringer/
https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/kan-samarbejdet-mellem-kommune-og-almen-praksis-reddes/
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.