Ekstraordinært årsmøde
I tirsdags vedtog et flertal i Folketinget den nye arbejdspligt på op til 37 timer om ugen for en stor gruppe i kontanthjælpssystemet. Opfylder de ikke arbejdspligten, kan der blive skåret i deres i forvejen meget lave ydelse.
Arbejdspligten er et led i den reform af kontanthjælpssystemet, som træder i kraft den 1. juli 2025.
– Arbejdspligten har en markant og principiel betydning for regeringen. Det er et tydeligt signal om, at vi stiller krav til, at dem, der kan, skal bidrage til arbejdsfællesskabet. Med arbejdspligten sikrer vi en endnu tættere kobling mellem ret og pligt i ydelsessystemet for en gruppe af borgere, som i alt for mange tilfælde har gået hjemme og modtaget en offentlig ydelse uden at være en del af det arbejdende fællesskab, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Hun konstaterer, at arbejdspligten først og fremmest er rettet mod indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund. Flygtninge fra Ukraine er ikke omfattet af arbejdspligten, står der i den vedtagne lov.
Allerede fra årsskiftet bliver alle på den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse omfattet af arbejdspligten. For ikke-forsørgere er satsen for disse ydelser på 6789 kroner om måneden før skat.
Fra 1. juli næste år vil alle på den nye mindstesats i kontanthjælpssystemet blive omfattet af kravet om arbejdspligt. Mindstesatsen er på 6553 kroner om måneden før skat.
Arbejdspligten kan gælde et nyttejob, men det kan også være virksomhedspraktik eller et job med løntilskud. Derudover kan for eksempel danskundervisning og jobsøgning også indgå i arbejdspligten.
Det er kommunerne, der skal fastlægge indholdet af arbejdspligten for den enkelte person ud fra en vurdering af forudsætninger og helbred.
Dansk Folkeparti jubler
Ud over SVM-regeringen stemte Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti også for lovforslaget om arbejdspligt.
– Vi er rigtig stolte over, at et forslag, som Dansk Folkeparti har kæmpet for i årevis, endelig bliver til virkelighed. Vi ser ikke det her som bare en politisk sejr; vi ser det sådan set som en sejr for hele Danmark, for danskerne og for retfærdigheden, erklærede Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti, da lovforslaget blev førstebehandlet den 24. oktober.
Han kom samtidig med nogle konkrete ideer til, hvilke arbejdsopgaver arbejdspligten kan omfatte som for eksempel rengøring af offentlige toiletter, fjerne graffiti, feje fortov eller klippe buske.
Med arbejdspligten sikrer vi en endnu tættere kobling mellem ret og pligt i ydelsessystemet for en gruppe af borgere, som i alt for mange tilfælde har gået hjemme og modtaget en offentlig ydelse uden at være en del af det arbejdende fællesskab.
Ane Halsboe-Jørgensen, beskæftigelsesminister
I samme debat argumenterede Victoria Velásquez fra Enhedslisten imod arbejdspligten.
– Den primære årsag til, at den her målgruppe ikke er i arbejde, er enten noget med helbredet, sproglige kvalifikationer eller også manglende uddannelse, sagde hun.
Victoria Velásquez rejste også problemet med, at endnu flere fremover vil komme til at arbejde som gratis arbejdskraft i job, der burde besættes med ufaglært eller faglært arbejdskraft til en overenskomstmæssig løn.
Samme bekymring har fagbevægelsen rejst.
Mister tusindvis af kroner hver måned
Et andet element i kontanthjælpsreformen har som konsekvens, at 10.000 mennesker i kontanthjælpssystemet ryger ned på en ydelse, der er mange tusind kroner lavere hver måned, end det de får i dag.
Omkring 10.000 vil få en “væsentlig nedgang i ydelsen”, hedder det i den politiske aftale om den del af kontanthjælpsreformen. 90 procent af dem skønnes at være ikke-vestlige indvandrere.
I dag skal alle, der er ankommet til Danmark efter 2008, opfylde to krav for at få de højeste kontanthjælpssatser: De skal have opholdt sig i Danmark i ni ud af de seneste ti år og haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst to et halvt år ud af de seneste ti år.
Med kontanthjælpsreformen kommer de samme krav nu til at gælde for også de kontanthjælpsmodtagere, der er ankommet til Danmark før 2008. Konsekvensen er, at yderligere omkring 10.000 ryger ned på den laveste kontanthjælpssats på 6553 kroner om måneden før skat.
Denne del af kontanthjælpsreformen blev allerede vedtaget i Folketinget i maj måned. Ud over regeringen stemte Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative for ændringen.
De 10.000 mennesker, der bliver sat ned i ydelse, er med til at betale for de forbedringer, der er i den samlede kontanthjælpsreform som for eksempel tilskud til medicin og børns fritidsaktiviteter.
Læs også
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
