Opråb til kommunerne
Næsten 50.000 børn i Danmark vokser op i fattigdom. I gennemsnit er der i hver eneste skoleklasse et barn, der lever i fattigdom. Det er børn, der oplever, at der ikke er råd til frugt og grønt eller madpakker, at der ikke er råd til varmt vintertøj, til deltagelse i fritidsaktiviteter eller at komme med til børnefødselsdage.
En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2023 var 49.500 børn i Danmark, der levede i relativ fattigdom, hvor familien ikke har råd til helt basale ting, der er naturlige for den typiske familie i Danmark. Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.
Det er et kæmpestort problem, som bør stå øverst på dagsordenen i den igangværende valgkamp op til kommunalvalget den 18. november, mener 23 sociale og faglige organisationer.
– I Red Barnet taler vi med familier, hvor der ikke er råd til madpakker, grønsager og sund mad eller nye sko, når der går hul i de gamle. Familierne er stressede og pressede af de høje forbrugerpriser, og det kan børnene i den grad mærke. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt. Vi er da alt for rigt et land til, at børn skal vokse op i fattigdom. Derfor håber vi, at de kommende kommunalpolitikere og kommunerne vil sætte alle sejl til for at komme de vidtrækkende konsekvenser af børnefattigdom til livs, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, der er en af de 23 organisationer.
Ti konkrete anbefalinger
Organisationerne, der er samlet i netværket Børn i Fattigdom, Nej Tak!, er kommet med ti konkrete anbefalinger til, hvad kommunerne kan gøre for at afhjælpe konsekvenserne af børnefattigdom. Derudover har de en række anbefalinger til regeringen herunder højere kontanthjælpsydelser til familier i fattigdom, som det fremgår af den handleplan mod børnefattigdom, som netværket lancerede sidste år.
Følgende organisationer står bag opråbet til kommunerne om at sikre handling for at bekæmpe børnefattigdom:
Red Barnet, Mødrehjælpen, Kirkens Korshær, Dansk Folkehjælp, Enestående Forældre, HOME-START Familiekontakt, Dansk Socialrådgiverforening, BROEN Danmark, BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, DRC Dansk Flygtningehjælp, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Kofoeds Skole, Fonden LivaPeople, Foreningen Grønlandske Børn, Forældrenes Landsorganisation FOLA, UNICEF, Landsforeningen Livsværk, DUI-Leg og Virke, Red Barnet Ungdom og DIGNITY.
Deres ti anbefalinger til kommunerne er i overskriftsform:
- Kommunale handleplaner mod børnefattigdom.
- Håndholdte og helhedsorienterede indsatser.
- Bedre muligheder for enkeltydelser.
- Økonomisk rådgivning og støtte til at håndtere gæld.
- Styrket indsats i forhold til nybagte fattige familier.
- Gratis måltider og ingen egenbetaling i daginstitution og skole.
- Bedre normeringer i daginstitution og skole.
- Fritidstilbud skal være tilgængelige for børn i fattigdom.
- Støtte til at finde fritidsjob.
- Nok boliger, der er til at betale.
Men selv med de nuværede lave ydelser er der meget, kommunerne kan gøre i forhold til børnefattigdom, understreger de 23 organisationer.
Blandt anbefalingerne til kommunerne er at lave handleplaner mod børnefattigdom, sikre en håndholdt og helhedsorienteret indsats for familier, der lever i fattigdom, gratis måltider og ingen egenbetaling i daginstitutioner og skoler, bedre normeringer i daginstitutioner og skoler, især i områder med mange socialt udsatte familier, samt at sikre boliger, som fattige familier kan betale.
– Når det kommer til børnefattigdom, spiller kommunen en stor rolle i at hjælpe familierne. Kommunen skal bidrage til, at færre udsatte børn ekskluderes fra fællesskaberne. Hver dag ser vi, at flere børn vokser op i fattigdom, og vi mener simpelthen, at Danmark er for rigt et land til, at nogle børn skal vokse op under de vilkår. En del af løsningen kan være gratis måltider i skoler og dagtilbud, men også investeringer i tidlige indsatser, der forebygger, at fattigdom bider sig fast i børnefamilier. Det er det mindste, vi kan gøre som samfund, siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, der er en del af netværket.
I Red Barnet taler vi med familier, hvor der ikke er råd til madpakker, grønsager og sund mad eller nye sko, når der går hul i de gamle. Familierne er stressede og pressede af de høje forbrugerpriser, og det kan børnene i den grad mærke.
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
Netværket foreslår en mere målrettet hjælp til nybagte børnefamilier, der kæmper med økonomien. Der er meget at hente ved at sætte ind tidligt og præcist.
– Kommunerne har en unik position i kampen mod børnefattigdom. Men man skal væk fra lappeløsninger og spredte indsatser, og det kræver, at man i kommunerne prioriterer området. Hjælpen til udsatte familier skal hænge sammen på tværs af hverdagens arenaer, og kommunerne skal arbejde tæt sammen med civilsamfund og lokale aktører. Første skridt er derfor at udarbejde lokale handleplaner, så man kan sikre en samlet og helhedsorienteret indsats for familierne, understreger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, der er blandt de 23 organisationer.
Antallet af børn, der lever i fattigdom, steg fra 2022 til 2023. I fire ud af fem kommuner er der kommet flere fattige børn. Størst er problemet i Brøndby Kommune, hvor et ud af tolv børn vokser op i fattigdom.
En opgørelse fra Københavns Kommune viser, at der i 2023 var omkring 5100 københavnske børn, som levede i fattigdom.
Større mistrivsel blandt fattige børn
Børn, der lever i fattigdom, trives dårligere end deres jævnaldrende. De har lavere livstilfredshed, føler sig oftere ensomme, har lavere tiltro til deres egen formåen, oplever mindre støtte fra lærere og familie og en lavere grad af imødekommenhed og accept fra klassekammerater. De har også en mindre sund og aktiv hverdag end deres jævnaldrende.
Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) på Syddansk Universitet, der er suppleret af en interviewundersøgelse fra SUS – Socialt Udviklingscenter. Begge dele er lavet til Egmont Fonden i samarbejde med Red Barnet, Mødrehjælpen og Dansk Folkehjælp.
De fire organisationer inviterer til et livestreamet morgenmøde om børnefattigdom onsdag den 22. oktober klokken 8.30 til 9.30. I anledning af kommunalvalget sætter de fokus på, hvad kommunerne kan gøre.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
