Den 17. december forventes Folketinget at vedtage en lovændring, som vil afskaffe kommunernes mulighed for at give særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter.
18 organisationer på det sociale områder advarer om, at det risikerer at skabe mere hjemløshed og vil gøre det sværere for kommunerne at anvise hjemløse en bolig. Organisationerne understreger, at den særlige støtte er afgørende for, at mange udsatte mennesker har råd til at få og fastholde en bolig.
– Med mangel på billige boliger er den særlige støtte et uundværligt værktøj for kommunerne til både at hjælpe mennesker i hjemløshed i bolig og mennesker på kanten af hjemløshed med at have råd til at blive boende. At afskaffe den vil være en menneskelig katastrofe, siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, der er en af de 18 organisationer.
Modarbejder hjemløsereform
Lovændringen er led i et stort lovforslag L13, som fører aftalen om et nyt kontanthjælpssystem ud i livet. Konkret er det den nuværende paragraf 34 i lov om aktiv socialpolitik, der står til at blive fjernet. Paragraffen slår blandt andet fast, at der kan ydes støtte til mennesker på kontanthjælpsydelser, der har særligt høje boligudgifter.
Ask Svejstrup er sekretariatsleder i SAND – De hjemløses landsorganisation, der også står bag opråbet til regering og Folketing. Han konstaterer, at lovændringen modarbejder den hjemløsereform, som Folketinget vedtog i 2021.
– At man på den ene side søsætter en stort opslået reform, der skal afskaffe hjemløsheden, og på den anden side fjerner det økonomiske fundament for at få tag over hovedet, er meget problematisk. Vi kan kun håbe på en bedre forståelse for hjemløses situation og på, at kommunernes mulighed for at bruge paragraf 34-støtten bevares, erklærer Ask Svejstrup.
Ifølge Ydelseskommissionen, der blev nedsat af regeringen for at komme med forslag til et nyt kontanthjælpssystem, var der i 2019 18.000 kontanthjælpsmodtagere, som modtog den særlige støtte til husleje. Der er primært tale om enlige ikke-forsørgere.
De 18 organisationer understreger, at kontanthjælpsreformen også indeholder tiltag, som vil kunne hjælpe mennesker i udsathed. Men ingen af de tiltag vil kompensere de mennesker, som står til ikke at kunne betale deres husleje den 1. juli 2025, når lovændringen efter planen træder i kraft.
For at undgå at flere mennesker ender i hjemløshed, foreslår organisationerne, at politikerne beholder muligheden for at tildele særlig støtte – eller at regeringen som minimum indfører en overgangsordning, så kommuner og mennesker i udsathed har tid til at tilpasse sig de nye regler.
Bekymring i kommunerne
Blandt de 18 organisationer er også Aalborg Kommune og hjemløseenheden i Esbjerg Kommune.
– Et bortfald af paragraf 34 vil ramme en i forvejen meget udsat målgruppe hårdt. Udregninger i Aalborg Kommune viser, at eksempelvis en borger over 30 år vil kunne opleve et fald i rådighedsbeløb på mellem 2000 og 2500 kroner. Det vil i praksis være en bombe under vores arbejde med Housing First og væsentligt øge risikoen for en stigning i hjemløsheden, siger Tina Maria Larsen, centerchef i Aalborg Kommune.
Organisationerne bag opråbet oplyser, at særlig støtte til husleje indgår i 75 procent af de tilfælde, hvor Københavns Kommune anviser en bolig til en borger.
Bag opråbet står derudover blandt andre Kirkens Korshær, Rådet for Socialt Udsatte, Hus Forbi, Røde Kors, Blå Kors, Mændenes Hjem, Kofoeds Skole samt BL – Danmarks Almene Boliger.
Det omfattende lovforslag L13, der vil føre et nyt kontanthjælpssystem ud i livet, blev førstebehandlet i Folketinget den 24. oktober. Her blev problemstillingen med at fjerne muligheden for særlig støtte ved høje boligudgifter ikke berørt i debatten.
Udover regeringen vil SF, Radikale og Konservative stemme for lovforslaget.
Enhedslisten og Alternativet vil stemme imod det samlede lovforslag. De to partiers kritik er især rettet mod, at reformen løfter for få børn ud af fattigdom, fastholder nogle meget lave ydelser, og at unge med særlige psykiske diagnoser går ned i ydelse med op til næsten 4000 kroner om måneden.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
