Kronik
17 miljø- og klimaorganisationer, der tilsammen repræsenterer 1,5 millioner medlemmer fra de fleste lande rundt om Østersøen, har sendt en klage afsted til EU over Lynetteholm-projektet.
De 17 organisationer kræver, at EU griber ind og sætter Lynetteholm-projektet på pause, indtil undersøgelser har klarlagt konsekvenserne af den mindre vandgennemstrømning i Øresund.
Ifølge organisationerne vil den kunstige ø i Øresund nedsætte gennemstrømningen af vand fra Kattegat og Nordsøen til Østersøen og dermed påvirke havmiljøet, fordi der vil blive tilført mindre salt og ilt.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser.
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
En uafhængig vurdering lavet af det hollandske firma Deltares viser, at den kunstige ø kan blokere vandgennemstrømningen med op til 0,5 procent i Øresund, og det kan få store negative konsekvenser for havmiljøet.
– At blokere for vandgennemstrømningen i Øresund kan få store konsekvenser for økosystemerne i Østersøen. Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen gennemfører en høring af de berørte lande, inden projektet fortsættes. Tiden er imod os, fordi arbejdet med projektets fase et fortsættes, og hvis ikke projektet bremses nu, så kan det snart være for sent, siger Frederik Sandby.
Han er sekretariatsleder i Klimabevægelsen i Danmark og blandt initiativtagerne til koalitionen.
Bryder med årtiers godt samarbejde
Da den danske stat godkendte Lynetteholm-projektet, brød man samtidig med princippet om, at alle lande, der bliver miljømæssigt berørt af grænseoverskridende projekter, skal høres.
Ifølge FN’s Espoo-konvention er myndighederne i et land forpligtet til at høre alle lande, der kan blive miljømæssigt påvirket af et byggeprojekt.
At blokere for vandgennemstrømningen i Øresund kan få store konsekvenser for økosystemerne i Østersøen.
Frederik Sandby, Klimabevægelsen i Danmark
Derfor kræver miljøorganisationerne Lynetteholm-projektet sat på pause, indtil alle østersølandene er blevet hørt.
– Ensidig dansk vedtagelse af Lynetteholm-projektet bryder med årtiers godt samarbejde mellem Østersølandene om Østersøens miljø. Derfor vil stop af projektet være nødvendigt, indtil alle relevante lande er hørt, siger sekretariatschef for organisationen Coalition Clean Baltic, Mikhail Durkin.
Enhedslisten vil stoppe projektet
I Folketinget oprfordrer Enhedslisten til at stoppe projektet – eller i det mindste sætte det på pause.
– Det må snart være klart for partierne bag Lynetteholmen, at projektet ikke bør gennemføres. Det er forbundet med så store miljø- og klimamæssige problemer, som overhovedet ikke er afklarede, at gennemførelsen af projektet bør stoppes – eller i det mindste sættes på pause, som de mange organisationer har krævet. Det ligner efterhånden dumstædighed blot at fortsætte, siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested.
Han fortsætter:
– Det er bemærkelsesværdigt, at man i tilfældet med Lynetteholmen accepterer, at den kunstige ø kan føre til nedsat vandgennemstrømning til Østersøen. Da man anlagde Øresundsbroen og Storebæltsbroen, var der nul-tolerance og krav om kompenserende afgravninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
