Den offentlige sektor i Danmark havde et rekordstort overskud i 2024 på hele 133 milliarder kroner, hvilket er cirka 40 milliarder kroner mere end i 2023. Det er også mere end Danmarks mest profitable private virksomhed Novo Nordisk havde i overskud sidste år, selv om Novo også havde en rekordindtjening.
Det er Danmarks Statistik (DS), der samler informationerne og beregner den offentlige saldo, og som offentliggjorde overskuddet den 24. marts.
Overskuddet er langt større, end regeringens økonomifolk forventede. Så sent som i den økonomiske redegørelse fra december forudså Økonomiministeriet et overskud på 86 milliarder kroner.
Hverken Finans- eller Økonomiministeriet har officielt kommenteret på det rekordstore overskud.
De 133 milliarder står også i skærende kontrast til den stramme økonomiske politik, som regeringen fører over for stat, kommuner og regioner.
Fire år før det aktuelle år fastlægger Folketinget rammen for de offentlige udgifter.
Om foråret, inden det efterfølgende års budgetter skal forhandles i kommuner og regioner, fastlægges de samlede service- og anlægslofter i forbindelse med de såkaldte økonomiaftaler mellem kommunerne og regionerne på den ene side og regeringen på den anden side. Lofterne fastlægger, hvor meget kommuner og regioner må bruge på henholdsvis service og anlægsudgifter.
Aftalerne lægger også loft på, hvor lidt skatteprocenter må stige i kommunerne.
Selv om overskuddet på den offentlige saldo er rekordstort, ligger det i direkte forlængelse af en række store overskud i de foregående år.
I femårsperioden fra 2019 til 2023 havde den offentlige sektor således et samlet overskud på mere end 400 milliarder kroner, hvor coronaåret 2020 kun bidrog med et overskud på 7 milliarder.
De samlede indtægter i 2024 var på 1.509 milliarder, hvilket er en stigning på 103 milliarder i forhold til 2023. Personskatten alene var på 745 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 45 milliarder kroner. Selskabsskatten var i alt på 123 milliarder og pensionsafkastskatten på 43 milliarder i 2024.
Samlet set steg udgifterne med 62,2 milliarder kroner til 1.375,7 milliarder kroner i 2024, hvilket dækker over en stigning på sociale ydelse på 18 milliarder kroner, 10 milliarder mere til sundhedssektoren samt 3 milliarder mere til Forsvaret.
Dele af regeringens store satsning på mere militær er noteret som investeringer, hvorfor udgiften bliver fordelt over flere år.
Det samme er tilfældet med regeringens nye store militære investering på 120 milliarder kroner over de næste syv år.
Den offentlige sektor havde ved udgangen af 2024 en nettoformue på 699 milliarder kroner. Den offentlige sektor er på ingen måde truet af rentefælden, som EU’s regler skal værne imod. Tværtimod havde den offentlige sektor et overskud på de finansielle poster på cirka 21 milliarder sidste år.
Regeringens økonomiske politik bliver ikke styret efter den faktiske økonomiske situation, men ud fra en teoretisk neutral økonomi, hvor de faktiske data bliver renset for effekterne af et økonomisk opsving eller en krise. Den såkaldte strukturelle saldo.
Det er derfor også bemærkelsesværdigt, at Danmarks Nationalbank i sin nye analyse af Danmarks økonomi vurderer, at den danske økonomi befinder sig i en neutral konjunktursituation.
Nationalbanken forklarer sin konklusion med, at presset på produktionsapparatet og manglen på arbejdskraft er aftaget betydeligt. Dertil kommer, at de netop indgåede overenskomster efter bankens vurdering holder sig indenfor, hvad der giver en lav inflation.
På nuværende tidspunkt ligger det ikke fast, hvordan regeringen vil bruge de mange milliarder på militæret, men Nationalbanken noterer, at militære indkøb normalt ikke vil øge presset på økonomien i Danmark, fordi hovedparten af det indkøbte importeres fra udlandet.
Men “hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det tilsvarende”, konkluderede Nationalbanken i sin analyse.
Det er ikke den offentlige økonomi i sig selv, som er afgørende for Nationalbanken og dens anbefalinger, men derimod hensynet til inflationen og det private arbejdsmarked.
Nationalbanken har også analyseret, hvad der forårsagede den øgede inflation, der startede i forbindelse med genåbningen efter coronapandemien.
Hovedårsagen til inflationen var udefra kommende årsager som priser på materiale, konkluderer banken. Den noterer også, at lønstigningerne i 2023 var med til at holde inflationen oppe, men øget profit per enhed i produktionen her i Danmark gav et større bidrag til inflationen.
“Set over de seneste år har enhedsindtjening (profit per enhed, red.) udgjort et større bidrag til salgspriserne end lønninger, hvor blandt andet faldende materialepriser gav rum til stigende indtjening”, konkluderer Nationalbanken.
Her henviser banken til, at materialepriserne begyndte at falde efter 2022, uden at forbrugerpriserne faldt i samme takt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er vel ikke et overskud i den offentlige sektor, men et overskud i ststaten eller en beholdning i statskasssen. Hvis vi skal tages alvorligt i økonomiske diskussioner, skal vi prøve at være præcise
Log ind for at svareJeg er helt enige i at vi skal være præcise, når vi skriver artikler, men jeg forstår hvad du mener der er upræcist.
De “133 milliarder i overskud i den offentlige sektor” er hentet direkte fra Danmarks Statistiks eget nyhedsbrev om emnet.
Det er det samlede overskud i den offentlige sektor i 2024. Det er altså forskellen på de indtægter som den samlede offentlige sektor havde i 2024 og de samlede udgifter. Den offentlige sektor omfatter både stat, kommuner og regionerne samt nogle statslige fonde.
Hvis du følger linket Danmarks Statistik i starten af artiklen kan du se, at det den betegnelse, som Danmarks Statistik selv bruger i sit nyhedsbrev.
Du kan også selv gå ind i statistikbanken hos Danmarks Statistik og finde tallet, men det er selvfølgelig mere besværligt.
Set ud fra mit synspunkt er artiklens hovedpointe at fortælle, at den offentlige sektor ikke mangler penge, men den mangler at få lov til at bruge dem.
Men det får den ikke på grund af det overordnede hensyn til den private sektor sektor og frygten for inflationen. Det gælder også når det er ekstra profitter som skaber inflation.
Der er en detaljeret forklaring på omfanget af den offentlige sektor og blandt andet af statsdelen af den offentlige sektor på lex.dk
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
