Nyhedskommentar til psykiatriplanen 2. del
Onsdag den 16. april blev Kultunariet i Haslev fyldt med palæstinensiske flag, dans, taler, lækker med, tørklæder, kunsthåndværk og masser af solidaritet.
De lokale palæstinensere havde lavet lækker mad – fatayer, kbeh og falafler – og der var Palæstina-cola’er til at skylle det hele ned med.
Da maverne var fyldt gik Isam B på scenen og sang “Leve, leve, leve Palæstina…”.
Med på playlisten havde han også en nyfortolkning af Kim Larsens Jutlandia.
Melodien er den samme, men Isam B’s version bærer titlen “Palæstina“. Sangen handler ikke længere om Koreakrigen og hospitalsskibet, men i stedet om Israels folkemord på palæstinenserne i Gaza.
“Det var i 1948 eller cirka deromkring / at Palæstina blev stjålet”, starter Isam B’s sang. Og omkvædet er ikke til at tage fejl af: “From the river to the sea. Palestine will be Free”.
Præst: Vi har mulighed for at forandre verden
Også den lokale præst i Haslev kirke, Marianne Pedersen stillede op.
– Jeg er så taknemmelig for at der findes mennesker som Chris og mennesker som jer, der har arrangeret det her støttearrangement. Mennesker der insisterer på at protestere mod den uretfærdighed, der foregår i Palæstina, og som bliver ved med at fortælle om det – også selvom nogle rejser sig og går, lød det fra Marianne Pedersen.
– For det er, når vi rækker ud til hinanden, når vi mødes og deler vores historier, at forandring sker. Hver eneste af os har mulighed for at være med til at forandre verden til det bedre – det betyder noget, at vi lytter, at vi taler sammen og prøver at forstå. Må der snart blive fred og retfærdighed i Palæstina, uddybede præsten.
I Haslev Kirke hænger der en planche, som handler om den mur, der blev opført på Vestbredden for 20 år siden, og den uretfærdighed, som muren er udtryk for.
– Siden da er situationen både på Vestbredden og ikke mindst i Gaza blevet så frygteligt meget værre, at det er svært at forstå, at det kan ske. Og især at det kan ske uden at lande som Danmark, og de øvrige EU-lande, råber op og siger fra, overfor den store uretfærdighed og de lidelser, der overgår det palæstinensiske folk, understregede Marianne Pedersen.
De fremmødte fik et konkret indblik i, hvordan det er at være palæstinenser i Gaza netop nu.
De to unge palæstinensiske piger, 14-årige Tuleen Abdelhafiz og 16-årige Aya Kayali, fortalte og viste filmklip, som deres familie i Gaza har optaget og sendt til Danmark, så vi kunne se, hvordan deres hverdag ser ud. Med en mobiltelefon gik de rundt blandt murbrokker og filmede, hvordan de lavede mad og forsøgte at overleve midt i det krigshærgede Gaza.
Forfatter: Jeg tror på kærlighed, ikke had
Forfatter Frederik Schütt var også kommet til Haslev for at bakke op om arrangementet og læse op af sine digte:
“Her står jeg.
Jeg har ingen særlige bånd til Palæstina eller Mellemøsten. Jeg dyrker ikke arabisk musik, mad eller billedkunst specielt. Jeg er ikke forelsket i nogen arabisk kvinde. Jeg er ikke muslim, faktisk ikke engang troende.
Og dog … jeg tror meget stærkt på, at alle mennesker har ret til at være her og aldrig på bekostning af hinanden. At nysgerrighed er smukkere end mistro. Jeg tror på kærlighed, ikke had. På at leve i fred og at undgå krig, på børn der leger i solen og ikke sprænges i stumper og stykker.
Derfor står jeg her sammen med alle I andre, der også nægter at holde op med at tro på hinanden“, læste Frederik Schütt op.
Han var glad for at deltage.
– At få lov at være med og bidrage til Solidaritestsfesten for Palæstina i Haslev var en fantastisk varm og inspirerende oplevelse. Sammen gjorde vi en forskel. Jeg kunne simpelthen ikke have brugt den dag bedre, og fik en stor pose håb med hjem, fortæller Frederik Schütt.
Foto: Privat
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
