Uønsket ved statsbesøg
I dag, den 13. maj 2024, er det 10 år siden, at dansk tegnsprog blev anerkendt af et enstemmigt Folketing. Det var en kæmpe sejr for den døve verden, og vi var mange, der var stolte og forventningsfulde.
Nu måtte samfundet omkring os da endelig se os som ligeværdige og vise den samme respekt, som andre mennesker får. Vores sprog blev endelig anerkendt.
Og dog. Tegnsproget er under pres fra alle sider, selv om det er et anerkendt minoritetssprog. Kulturelle tilbud til døve er enten under pres eller ikke-eksisterende.
I sundhedsvæsenet bliver nybagte forældre fortalt, at det er “skadeligt” for deres døve barn at lære tegnsprog. Der er ligeledes også voldsom nedskæring på tegnsprogstolkning, hvilket presser tolkene ud af tolkebranchen.
Tegnsprog er set af mange som et kommunikationsværktøj underlegen det talte sprog. I sidste ende går det ud over os døve, som bliver isoleret og ekskluderet fra samfundet.
Hvad er tegnsprog?
Dansk tegnsprog er et sprog, der er opstået naturligt i kommunikation mellem døve. Det er et meget visuelt sprog, som man taler med hænder, hoved, krop og ansigt, og som man opfatter via øjnene.
På den måde adskiller det fra sig altså fra lydsprog, som eksempelvis dansk, der udtrykkes via stemmen og opfattes gennem ørerne.
Dansk tegnsprog tales af døve, af hørende familiemedlemmer til døve og af hørende, der arbejder inden for døveområdet. Det er også et selvstændigt og unikt sprog med egen grammatik og med en anderledes måde at opbygge sætninger på, end man gør på det talte dansk.
Reelt set har dansk tegnsprog eksisteret lige så længe, der har været grupper af døve i Danmark.
Oveni følger der med et sprog også en meget stor kulturel og politisk forståelse for ens egen position i samfundet.
Det at være døv opfattes af mange døve ikke som et handicap, men som en kultur – netop fordi døve har et selvstændigt sprog. Og det er noget, vi kan være stolte af. Vi kan fejre, at vi har haft en berettiget plads i det danske samfund efter anerkendelse af tegnsprog.
Langt fra målet
En ting er, at tegnsproget er et anerkendt sprog. Noget andet er, hvordan tingene foregår i virkeligheden. Døve er langt fra målet med hensyn til vores rettigheder. Trods små sejre som anerkendelse af sproget oplever vi konstant tilbageslag og manglende anerkendelse af vores tilstedeværelse.
Så sent som sidste år har regeringen meldt ud, at de ikke længere vil tilgodese og anerkende nødvendigheden af Ordbog over Dansk Tegnsprog, da støtten til denne blev fjernet fra finanslovsforslaget.
Nu mangler vi bare, at tegnsproget i sig selv bliver anerkendt som den gave, det er.
Heldigvis er det lykkedes for Danske Døves Landsforbund, Dansk Tegnsprogsråd og Københavns Professionshøjskole at forhandle en ny aftale og støtte til Ordbogen over Dansk Tegnsprog for de næste to år.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Ordbogen over Dansk Tegnsprog har været i fare for at udgå af finansloven.
I 2018 blev støtte til Døvefilm, et af vores eneste kulturelle tilbud på tegnsprog, ligeledes fjernet fra finanslovsforslaget. Det betød en øjeblikkelig lukning af institutionen, og det kom fuldstændigt bag på alle uden varsel.
Lukning af Døvefilm vil gå ud over en gruppe af døve, som vil få det svært med at følge med i samfundet, da de ikke er stærke i det danske sprog. Mange har ikke noget arbejde, men får informationer om samfundet og har et kulturelt holdepunkt ved hjælp af Døvefilm. Heldigvis blev Døvefilm skrevet ind på finansloven igen, efter at vi råbte op.
Hvis man generelt ser på udenlandske nyhedsudsendelser, så kan man i hjørnet af skærmen se en tolk, der oversætter nyheder på tegnsprog. Det har vi ikke på samme måde herhjemme.
Vi har dog tolkede nyheder et par gange om dagen, men de er “skjult” i en selvstændig kanal.
Undtagelsen var under coronapandemien, hvor tegnsprogstolk var til stede på pressemøderne, og man kunne se tolkene på hjørnet af tv’et ligesom disse udenlandske nyhedsudsendelser. Der følte mange døve sig inkluderet i samfundet på lige fod med alle andre. Men da den værste coronaskræk var ovre, så gled tegnsprog ligesom ud af samfundets bevidsthed igen.
Tegnsprog er også støttet af FN’s handicapkonvention, og den danske stat har forpligtet sig til at leve op til at fremme og anerkende retten til tegnsprog. Men som de ovennævnte eksempler viser, så foregår det ikke i virkeligheden.
Vi har svært ved at mærke vores rettigheder som døve, hvis man får afslag på et job på grund af hørekurve, nægtes tegnsprogstolk til hospitalet eller må disponere ens sociale liv ud fra de syv timer om året, som døve bevilges til sociale aktiviteter, der ikke dækkes af anden lovgivning.
Det sammen gælder behandling i psykiatrien af professionelle uden tegnsprogskompetencer, eller når døve kommer på plejehjem og isoleres fra kommunikation, eller når der ikke findes tegnsprogskursus til pårørende og tegnsprogstilbud til døvfødte børn.
Cochlear implantat
Som alle sprog er tegnsprog et levende sprog talt af 4000 døve med op til 10.000 tegnsprogsbrugere.
Ligesom dansk så ændrer tegnsprog sig også, efterhånden som tegnsprogsbrugere adopterer eller finder på nye tegn og giver dem videre til andre i vores fællesskab.
Da jeg var barn for 15 år siden, skete der en hel masse stimulering af tegnsprog i døveskole rundt omkring i landet. Sådan er det ikke længere.
Ifølge rapporten “Status på dansk tegnsprog”, som Danske Døves Landsforbund udgav i 2020, var der i alt 338 børn på de tre døveskoler i Danmark (centerskolerne er ikke inkluderet). På undersøgelsestidspunktet (foråret 2020) var der totalt 60 elever. Det er dog ikke alle børn, der er tegnsprogsbrugere. Af de 60 børn er således kun 10-22 børn tegnsprogsbrugere. Der bliver hvert år født gennemsnitligt 250 børn med høretab. Hvor er de?
Stort set alle døvfødte børn i dag får cochlear implantat (CI) og er integreret i de ordinære folkeskoler, mens både børnene og forældre bliver frarådet at lære dansk tegnsprog.
CI er en elektronisk, medicinsk udstyr udviklet til personer med kraftigt høretab. Det virker ved at omdanne lyd til elektriske signaler, der sendes direkte til hørenerven. Det betyder, at det kan omgå de beskadigede områder i det indre øre (kaldet cochlear).
CI anvendes, når almindelige høreapparater ikke er tilstrækkelige. Det består af et udvendigt apparatur og et cochlear implanat, der opereres ind ved kranieknoglen bag øret. Den udvendige del omkoder lyd til et elektrisk signal, der opfanges via en magnet i implantatet.
Høreforbedrende operationer, herunder CI, samt det elektroniske høreapparat er med til at styrke døves muligheder. Mange – børn, unge såvel som voksne – får ved de nye gennembrud i høreteknologien muligheder for at opnå en bedre hørelse og tilegne sig et talesprog.
Det skal understreges, at denne teknologi ikke er en mirakelteknologi, der gør, at døve kan høre igen, selvom sygehusvæsenet siger noget andet. Rigshospitalet har udgivet en artikel, “Døve har væltet lydmuren”, i deres medarbejdermagasin INDENRIGS den 23. maj 2022. Artiklen blev den 7. juni 2022 fulgt op af en video på Rigshospitalets facebookside, hvor audiologopæd Lone Percy-Smith uddyber artiklens indhold.
Ifølge artiklen led mange børn tidligere triste skæbner, fordi de var døve og aldrig kunne høre, men det er så lykkedes med CI. Brug af CI og sprog- og lyttetræning har dramatisk forbedret deres sprogkundskaber. Samtidig oplyser artiklen, at brugen af tegnsprog forringer deres evne til at udvikle talesprog, hvis de bruger tegnsprog parallelt.
Dansk Døves Landsforbund (DDL) har i et åbnet brev skrevet, at de var rystet over den måde, hvorpå man har valgt at formidle den moderne høreteknologi og de fordele, den rummer. Artiklen og såvel videoen havde et ensidigt fokus, som Rigshospitalet vælger at anlægge. Det blev blandt andet beskrevet, at fire ud af fem døve børn med CI klarer sig lige så godt som deres jævnaldrende, når de begynder i skole, hvor det dog er vigtigt for den videre udvikling med kontinuerlig træning.
I hverken artikel eller video bliver det tydeliggjort, at resultaterne stammer fra høretest af børnerne, som må forventes at være udført under optimale lytteforhold. Det er på ingen måde sammenligneligt med hverdagen i en skoleklasse, hvor vi ved, at mange døve børn med CI skal arbejde ekstra meget for at kunne følge med socialt og fagligt, og at mange er udfordret, når det kommer til deres pragmatiske sprogfærdigheder.
Ydermere fremgår det kun med få ord i artiklen, at mellem 30 og 40 procent af alle børn, der fødes døve, har andre udfordringer, som forventeligt vil påvirke deres udbytte af CI.
Sidst men ikke mindst er dét at fraråde tegnsprog til døve børn ikke uden omkostninger. Det betyder, at man forsinker sprogudviklingen hos de børn, som af den ene eller anden grund ikke har optimalt udbytte af tale/høretræningen. Konsekvenserne af dette er gennemgribende og livslang for de børn, som ikke får et sprog i en tidlig alder.
I artiklen nævnes heller ikke den forskning, der påviser, at børns auditive sans ikke tager skade af at lære tale og tegnsprog parallelt. Det virker som om, at Rigshospitalet har valgt at fokusere på den forskning, der fremhæver, at tegnsprog kan forsinke døve børns talesproglige udvikling. DDL mener, at det er i strid med god forskningspraksis.
Det er endvidere deres indtryk, at Rigshospitalet med video og artikel sender et signal om, at dansk tegnsprog ikke eksisterer som en mulighed, og at Rigshospitalet samtidig bakker op om at fraråde pårørende til børn med CI at lære dansk tegnsprog, selvom nyere forskning taler for, at døve børn – uanset om deres forældre er døve eller hørende – bør få adgang til dansk tegnsprog for at forebygge eventuel sprogmangel.
Desværre har indførelsen af CI-behandling af børn med omfattende høretab ledt mange, herunder sygehusvæsenet, til at opfatte det som om, at hørehandicap er fortid.
Her i landet blev forældre rådet til, at de kun skulle kommunikere med børnene ved at lytte og tale, og de blev slet ikke anbefalet at lære børnene tegnsprog. Sygehusvæsenet har nemlig den fordom, at tegnsprog vil forstyrre taleudvikling hos døvfødte børn med CI.
Konsekvensen er, at næsten en hel generation af børn og unge med høretab under 25 år i dag ikke kan tegnsprog. Men hvordan klarer de sig egentlig sprogligt og socialt?
Sprogmangel
Man har i 2014 udgivet en rapport, “Døvfødte børn og deres livsbetingelser”, som gav et bredt billede af levevilkår for den første generation af døvfødte børn, som er vokset op med CI.
Det viser sig, at selv om børnene nu har mulighed for at kommunikere ved at lytte og tale, er de slet ikke kommet på linje med gruppen af børn, som er født uden hørehandicap. Baggrunden for dette er dels, at deres hørelse begynder at fungere senere end andre børns, dels at hørelse med CI slet ikke har samme kvalitet som naturlig hørelse.
CI har betydet et stort fremskridt for døvfødte børn, men det betyder langtfra, at alle problemer for denne gruppe børn er løst.
Selvom de fleste børn således får lært at lytte og tale, viser undersøgelser også, at de ikke er blevet fri for handicap. Sammenligning viser, at børn med høretab adskiller sig markant fra børn i det hele taget med eller uden CI. Selvom de har fået en mulighed for at kommunikere ved at lytte og tale, har den ikke i sig selv været nok til at skabe ligestilling for gruppen.
Børn med CI har stadig et kommunikationshandicap, som godt nok ikke hæmmer dem i at lære dansk og læse, men som gør det mere anstrengende for dem at lytte, og som gør, at de ikke kan være helt med i de mest intensive kommunikationer på lige fod med deres kammerater.
Som nævnt giver CI ikke samme lydkvalitet som naturlig hørelse og slet ikke samme skelneevne og evne til at høre, når der er andre lyde. Ofte skal de bruge stor energi og koncentration på at lytte.
Rapporten viser, at de ikke i samme omfang som andre børn er med i samværet med kammerater. De kommer mindre hos kammerater end andre børn, og de har sjældnere besøg af kammerater. Selvom de fleste af dem har en god ven, er det alligevel markant færre end andre børn. Det kan der være flere grunde til.
De bliver måske så trætte af at følge med i skolen, at der kun er overskud til lektierne og ikke til samvær efter skoletid, og de har måske så svært ved at følge med i kammeraters talestrøm – som jo er en del hurtigere end lærernes – at de bliver hægtet af.
Konklusionen i rapporten er, at CI ikke alene løser hele problemet.
I anledning af 10-års-jubilæet for anerkendelse af dansk tegnsprog har DDL’s magasin Døvebladet udgivet en artikel i marts 2024, hvor de bragte en beretning fra en ung kvinde om hendes oplevelser med CI.
Hun fortalte, at selvom at hun havde CI, måtte hun kæmpe sig igennem folkeskolen både socialt og fagligt. Kvinden kæmpede meget for at prøve at passe ind, men med sit høretab følte hun sig som handicappet. I 6. klasse nåede hun en grænse, hvor hun ikke kunne mere og brød sammen. Det er desværre en oplevelse, som mange døvfødte børn med CI i dag oplever.
Da kvinden kom ind på en efterskole, fik hun nye venner, og mange af dem talte dansk tegnsprog. Igennem dem begyndte hun at lære tegnsprog, og det blev et vendepunkt for hende. Med tegnsprog kunne hun kommunikere nemt med andre og kunne være mere sig selv. Hun kunne komme frem i samfundet på lige fod med andre.
Ligesom racisme er roden til strukturelle uligheder over for sorte, oprindelige folk og andre farvede, er audisme en institutionaliseret diskrimination af døve. Det medicinske samfund er gennemsyret af holdninger og overbevisninger om at høre for enhver pris, hvilket kan føre til sprogmangel hos døve børn.
I stedet for at fratage døvfødte børn med CI tegnsprog, er det vigtigt at fastholde deres ret og adgang til dansk tegnsprog.
Med tegnsprog skal de ikke anstrenge sig for at høre, hvad det bliver sagt. De skal ikke lede efter ord eller føler sig fortabt, når de ikke kan følge med i samtaler med hørende kammerater. Det betyder altså ikke, at de ikke må lære at tale, og der er intet, der taler imod, at børnene kan blive tosproglige.
Ja, dansk tegnsprog blev anerkendt i 2014. Det var ganske sent, men ikke desto mindre en gave til sproglig diversitet helt generelt.
Nu mangler vi bare, at tegnsproget i sig selv bliver anerkendt som den gave, det er.
Kilder:
Et anerkendt sprog som dansk tegnsprog har også ret til egen ordbog
Ordbogen over Dansk Tegnsprog er kommet på finansloven
Lukningstruede Døvefilm kan fortsætte
DDL’s åbent brev til Rigshospitalet
Døvfødte børn og deres livsbetingelser
dansktegnsprog.dk – Om Dansk Tegnsprog
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
