Læserbrev
“Kapitalismen er problemet – Socialismen er løsningen” står der på banneret, der hænger over scenen på Rød 1. Maj i Fælledparken, København.
Klokken 12 begynder de lange træbænke og plænen at blive besat af mennesker.
Vi kræver fred og fremgang, og vi vil ikke finde os i, at samfundets ressourcer skal bruges på krudt og kugler i stedet for velfærd.
Jonas Andersen, formand for Murersvendenes Brancheklub i København
Nogle kommer direkte fra morgenmøder i deres fagforening og har røde kinder og er i godt humør. Også en del børnefamilier slår sig ned.
En af dem, der er taget til Rød 1. Maj, er 38-årige Monira Menizea, der kommer trækkende med en ladcykel med hendes børn i.
– Det har altid været en tradition for at fejre 1. maj. Det er en god anledning til at tale om vores rettigheder, og hvad vi godt kunne tænke os at ændre i samfundet, fortæller hun til Arbejderen.
Hvad ville du sige, hvis du skulle holde en 1. maj-tale?
– Jeg ville ønske, at sygemeldte blev behandlet bedre af systemet. Det er utroligt stressende at være på kontanthjælp og ressourceforløbsydelse, fortæller Monira Menizea, der selv har været langtidssygemeldt.
– Jeg ville tale for mere ligestilling i vores samfund, uden racistiske regler. Og så håber jeg, at vi kan leve sammen i fred og ro, fortæller Monira Menizea.
Ikke langt derfra er 35-årige Tanja og hendes 34-årige kæreste, Sebastian, og deres ti måneder gamle søn, Jonathan, i fuld gang med at spise kogt broccoli og gulerødder ved et bord.
– Det er lang tid siden, at vi har fejret 1. maj. Nu har jeg en fridag, og Sebastian er på barsel, siger Tanja.
– Vi vil gerne vise, at vi bakker op om ordentlige arbejdsvilkår og vise solidaritet og støtte op om fællesskabet. Og bakke op om kampen mod privatiseringer og nedskæringer på offentlige goder som sundhed og uddannelse, supplerer Sebastian.
Skriver drømme på små røde faner
Arbejderens redaktør Anders Sørensen skaber kø foran scenen, da han slutter sin tale med at opfordre folk til at komme op og få en lille rød fane, hvor man kan skrive sine ønsker og håb for fremtiden på.
– 1. maj folder vi drømmens faner ud. Vi fejrer selvfølgelig de sejre, vi har vundet og ser frem mod de kommende kampe. 1. maj handler også om at forandre verden. Det kræver kamp. For at kæmpe bliver vi nødt til at drømme. Vi bliver nødt til at tro på, at vi kan få noget bedre, hvis det skal give mening at kæmpe.
– Derfor skal vi på 1. maj – i dag – folde drømmens faner ud. Jeg har taget drømmens faner med. God 1. maj! Husk at drømme, lød opfordringen fra Arbejderens redaktør.
Den opfordring bliver der taget godt imod. Folk kommer op til scenen for at få en rød “drømmefane” og en tusch, så de kan skrive deres drømme.
Inden længe står der små røde faner, som folk har sat i græsset foran scenen med budskaber som: “Drømmer om en folkepension der er til at leve af”, “Mød alle med respekt”, “Bedre overenskomst”, “En lige verden med fred”…
Taler mod krig og oprustning
Et centralt tema for flere af dette års taler på Rød 1. Maj i København var fred, nedrustning og velfærd.
– Politikerne skal ikke ugyldiggøre vores overenskomstaftaler eller blande sig i vores frie forhandlingsret. Det er helt på månen at vores fridag skal inddrages, vores arbejdstid skal øges, og vores overenskomstsikrede betaling på helligdage skal bortfalde, så der er råd til at føre proxykrig i Ukraine. Føj, siger jeg bare, lød det fra formanden for Murersvendenes Brancheklub i København, Jonas Andersen.
– Vi kræver fred og fremgang, og vi vil ikke finde os i, at samfundets ressourcer skal bruges på krudt og kugler i stedet for velfærd og omsorg for de svageste i samfundet.
Kommunistisk Partis formand Lotte Rørtoft Madsen forudser i sin tale, at kommunisme bliver det nye sort – for anderledes tider skriger på anderledes svar:
– Jeg håber og er inderst inde overbevist om, at I, der er her på plænen og i teltene, ser på verden, ligesom jeg gør. Vi tænker vist alle: Kender vanviddet ingen grænser? Hvor ender det hele?
– Vil højrekræfterne få mere vind i sejlene? Vil de imperialistiske krigsmagere føre verden ud i en altomfattende krig? Skal arbejdere og fattige blive ved med at blive smidt ud fra deres hus og hjem eller være nødt til at stjæle frikadeller i supermarkedet for at overleve, spurgte Kommunistisk Partis formand.
– Vi ved ikke, hvor det hele ender. Og vi spørger: Kan vi overhovedet gøre noget ved det – og hvad? Det er det, der er på dagsordenen i dag på Arbejdernes Internationale Kampdag: Hvad kan vi gøre? Kan vi overhovedet gøre noget for at forandre den vanvittige verden, vi lever i og er en del af?
På dette retoriske spørgsmål svarede Lotte Rørtoft-Madsen selv:
– Ja, det kan vi, og det skal vi. Jeg er ikke i tvivl om, at i den tid, vi lever, vil kommunisme vise sig at være det nye sort. Anderledes tider skriger på anderledes svar. Svar der rækker ud over det system, vi lever under. Kommunistisk Parti rækker ud til alle aktive kræfter.
Modsat scenen er der fyldt med boder, hvor man kan møde en række partier, organisationer og solidaritetsbevægelser og få en snak om forholdene i Cuba, Irak, Israel/Palæstina og en del mere.
Blandt talerne er også formanden for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite. Hun satte fokus på EU’s militære projekt, der har fået endnu et boost med krigen i Ukraine.
– Krig i Europa skal svares igen med sammenhold i Europa, siger de. I løbet af det sidste år har vi set, hvordan det sammenhold ser ud. EU har udviklet sig til en egentlig militærunion. Alt det, nej-siden advarede om op til forbeholdsafstemningen sidste år, er ved at blive en realitet. EU – det såkaldte fredsprojekt – sender våben til usikre territorier uden at ane, i hvilke hænder de falder.
– EU – det såkaldte fredsprojekt – er så småt ved at udviske vetoretten, som er de små landes mulighed for medbestemmelse. EU – det såkaldte fredsprojekt – giver omfattende støtte til våbenproducenter, som eksporterer til diktaturstater, som laver ulovlige våben, og som er plaget af korruption. Nu gør de det med endnu flere danske skattekroner, lød det fra Folkebevægelsen mod EU’s formand.
Aarhus: Penge til pensioner – ikke til kanoner
I Aarhus lavede Kommunistisk Parti en happening ved FH’s 1. maj-arrangement på Havnepladsen.
Klædt ud som ældre i rullestol og med et banner med parolen “Penge til pensioner – ikke til kanoner” satte kommunisterne fokus på den omfattende oprustning med masser af milliarder til nye våbenindkøb – mens seniorpensionen afskaffes og den stort anlagte Arne-pension udhules.
Sent på eftermiddagen og om aftenen inviterede Kommunistisk Parti til sang og musik i Café Oskar.
Aalborg: Talere lovede kamp til stregen
I Aalborg var flere hundrede mennesker i alle aldre mødt op til morgenkaffe og rundstykker i fagforeningerne på Hadsundvej. 3F’s store mødesal og foyeren var fyldt til bristepunktet.
Udenfor var alle bænke og borde besat i det store partytelt, der til lejligheden var opstillet på p-pladsen, og ude under den åbne himmel stod folk også tæt.
Mange havde iklædt sig en rød T-shirt med teksten “NYT arbejdervenligt parti søges…..” – en slet skjult hentydning til, at de mener, at Socialdemokratiet har svigtet dem.
Indenfor bød Allan Busk, formand for 3F Aalborg, velkommen. Han glædede sig over det store fremmøde.
– Der er stadig masser at kæmpe for. Og vi lover SVM-regeringen, at de ikke slipper for os. Når nogen slår på vores medlemmer, så slår vi igen, sagde han med henvisning til regeringens tyveri af store bededag og dens planer om at forringe ordningerne for seniorer – ikke mindst dem, der har knoklet et langt liv og er slidt ned til sokkeholderne, lød det fra Allan Busk.
Herefter holdt Lene Krabbe sin første 1. maj-tale som forbundssekretær i 3F. Hun lovede SVM-regeringen kamp til stregen:
– Vi står overfor en såkaldt bred regering over midten, og fra starten har vi set den føre en politik, der søger at underminere arbejderklassen. Under påskud af krise og med frygt lægger den op til reformpolitik i bedste Anders Fogh-stil, hvilket selvfølgelig vil sige: Uden at bede de rigeste og de store virksomheder om at bidrage.
Hun mener, at udviklingen i Danmark går i en helt forkert retning.
– Det er ikke arbejderklassen, der er skyld i deres krisesnak og dommedagsprofetier – og det passer jo slet ikke. Vi har gode tider, sagde Lene Krabbe og fortsatte:
– Beskæftigelsen slår nye rekorder, ledigheden er lav, og den danske økonomi er i topform. Så uanset hvad – Krise Mette, Kolbøtte Lars og Korporal Troels måtte kaste efter os af nedskæringer og reformpakker – ja så ændrer det ikke på, hvordan vi som 3F og fagbevægelse er der for vores medlemmer.
Klokken 12.45 var der faneoptog gennem Aalborgs gader. Optoget endte i Kildeparken, hvor Fagbevægelsens Hovedorganisation havde inviteret til at fejre arbejderklassens internationale kampdag med musik og talere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
