Den spanske regering har benådet de ni catalanske politiske fanger, men det gør mig ondt, at den internationalt tillægger denne farce gode intentioner. Benådningerne er blevet tvunget igennem på grund af Europarådets nylige rapport, hvor Spanien sidestilles med Tyrkiet, og på grund af den forestående dom som EU’s Menneskerettighedsdomstol formentlig vil afsige.
Men der er tale om benådninger på spansk: “Betingede benådninger”. Det er ikke benådning, men prøveløsladelse, og hvis regeringen på et tidspunkt mener, at de ikke opfører sig “korrekt”, vil de sætte dem tilbage i fængsel.
Men i Catalonien er der 3.300 uafhængighedstilhængere, der er tiltalt i en åben straffesag for fredelige demonstrationer. For dem vil der ikke være nogen benådning, men bøder og fængsel. Som for eksempel den nylige dom på 5 års fængsel til den unge Marcel Vivet. Dømt uden beviser, kun på grund af en politimands anklager (som vi i øvrigt nu har opdaget, at han havde beskyldt en anden demonstrant for samme handling!)
Der vil heller ikke blive givet benådning til de eksilerede (i Belgien og Schweiz), som stadig ikke vil kunne vende hjem, fordi det spanske politi vil arrestere dem i strid med Europarådets kriterier og deres immunitet som medlemmer af EU-parlamentet.
Vi har overlevet århundreder med spansk undertrykkelse og fortjener at være frie.
Men ikke nok med det, Revisionsretten er også involveret i operationen mod uafhængighed. Det er en domstol, der reviderer de offentlige forvaltningers regnskaber (selv om den ikke har retsforfulgt korruption i Spaniens regeringer). Den er knyttet til Francos diktatur og er sammensat af ikke-dommere, der for det meste er udpeget af den spanske højrefløj, ikke særlig gennemsigtig og uden for enhver demokratisk kontrol.
Revisionsretten beskylder den catalanske regering for at have foretaget uretmæssige udgifter og holder angiveligt 41 personer ansvarlige, som, selv om de endnu ikke er dømt skyldige, skal betale en kaution på 3,8 millioner euro per person eller få deres lønninger, bankkonti og familieaktiver beslaglagt. Disse beløb, som Revisionsretten nu kræver, kommer oven i de 5,2 millioner euro og 4,1 millioner euro, der tidligere er krævet og betalt. Staten snyder sig selv for at ødelægge dem og forsøge at skræmme uafhængighedsbevægelsen.
Er det den spanske stats benådning og den type enighed, som den tilbyder? De vil ikke nøjes med 9 “reversible” benådninger, mens undertrykkelsen fortsætter. Men husk, at I hverken med denne farce eller med undertrykkelsen vil kunne gøre os mere spanske. Tværtimod har De gjort os til uafhængighedsforkæmpere: for mange klager, for meget vold. Vi er og bliver catalanere, indbyggere i en nation med en mere end tusindårig historie. Vi har overlevet århundreder med spansk undertrykkelse og fortjener at være frie.
Hvis en region i Spanien, som ikke er den rigeste, men den mest initiativrige og arbejdsomme, økonomisk set er den region, der bærer staten, bør De respektere og værne om denne region. Uafhængigheden vokser og vil fortsat vokse i Catalonien, og det vil ikke være på grund af den alvorlige økonomiske udplyndring, som landet udsættes for, men på grund af mishandling, løgne og voldsom undertrykkelse, som aldrig ophører.
Frihed for Catalonien!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.