Læserbrev
Når det offentlige udliciterer rengøringen til private firmaer, koster det dyrt for de ansatte, viser et nyt videnskabeligt studie.
I de første tre år efter udliciteringen mister de ansatte i gennemsnit omkring 33.000 kroner årligt i erhvervsindkomst.
Bag studiet står en gruppe danske forskere fra Roskilde Universitet samt Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
En af forskerne er professor Kurt Houlberg fra VIVE. Det kommer ikke bag på ham, at de ansatte oplever lønnedgang. Men han er overrasket over, at resultaterne er så entydige og markante.
– Konkret viser vores data, at erhvervsindkomsten for de cirka 1500 medarbejdere, der overgår til privat ansættelse, i gennemsnit falder med omkring 33.000 kroner om året i de første tre år efter udliciteringen sammenlignet med indkomsten i vores kontrolgruppe – i forhold til årene før udliciteringen, siger Kurt Houlberg til Videnskab.dk.
Resultaterne af studiet er for nylig blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift “Journal of Public Administration Research and Theory”, som udgives af Oxford University Press.
Det videnskabelige studie omfatter 1478 personer, der ved udlicitering er gået fra at være offentligt ansatte til at være ansat i et privat firma. De bliver sammenlignet med en tilsvarende kontrolgruppe, der er forblevet i offentligt regi.
Hovedparten af deltagerne er ansat på rengøringsområdet. Forskerne understreger, at resultaterne fra undersøgelsen ikke uden videre kan overføres til andre områder.
Fagforening genkender problemerne
Fagforeningen FOA KLS organiserer blandt andet ansatte på rengøringsområdet i Storkøbenhavn. Formand Mimi Bargejani er ikke overrasket over resultatet.
– Vi ser det gang på gang, når medlemmer ender i den ulykkelige situation at blive udliciteret. Kort tid efter bliver de sat ned i løn, fordi de får færre timer til at udføre de samme opgaver, siger Mimi Bargejani.
– Vi så det, da Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune udliciterede rengøringen i 2012. Det var Allianceplus, der fik opgaven, og de smadrede totalt medarbejdernes indtægt. De fik så få timer, at de ikke kunne leve af lønnen, tilføjer hun.
Den lokale FOA-formand har flere konkrete eksempler. I 2016 prøvede Brøndby Kommune at udbyde rengøringen på en skole. Det førte til, at de ansattes timetal blev reduceret med over 50 procent. Her endte det med, at kommunen opsagde kontrakten.
Vi ser det gang på gang, når medlemmer ender i den ulykkelige situation at blive udliciteret. Kort tid efter bliver de sat ned i løn, fordi de får færre timer til at udføre de samme opgaver.
Mimi Bargejani, formand FOA KLS
– Der er kun en måde at spare penge på ved en udlicitering, og det er at skære i antallet af timer. Kommunerne er alt for ukritiske med, hvad det betyder for kvaliteten, fastslår Mimi Bargejani.
Nogle gange er problemerne ikke løst med, at rengøringsområdet slipper for en udlicitering. Glostrup Kommune har tidligere haft planer om at udlicitere rengøringsområdet til et privat firma.
– Men så kom corona, og kommunen fandt ud af, at den kunne pålægge sine medarbejdere en masse ekstra opgaver uden at skulle betale ekstra for det. Nu vil de ikke udlicitere, men der skal alligevel spares de 4,5 millioner kroner på rengøringen, som man havde planlagt at spare ved en udlicitering. Ansatte er blevet sagt op, andre er varslet ned i tid, nogle skal klare to arbejdspladser på den samme tid. Vores medlemmer går ned med stress. Der bliver pisset på vores faggruppe, erklærer en harmdirrende fagforeningsformand.
Koster staten ekstra ydelser
Forskerne bag studiet peger på, at de ikke med sikkerhed kan sige, om nedgangen i erhvervsindkomst skyldes arbejdsløshed, arbejde på nedsat tid eller en lavere timeløn. De regner med, at der er tale om en kombination.
Mimi Bargejanis oplevelse er, at nedsat tid spiller en stor rolle, men at der typisk også sker fyringer og kan være tale om noget lavere timeløn, blandt andet på grund af dårligere regler for tillæg.
Analysen viser også, at en del af faldet i erhvervsindkomst bliver dækket ind af øgede ydelser fra det offentlige som for eksempel arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.
– En del af medarbejdernes lønnedgang opvejes af en stigning i offentlige ydelser på omkring 20.000 kroner om året i de tre første år efter udliciteringen sammenlignet med kontrolgruppen, siger Kurt Houlberg til Videnskab.dk.
Det betyder altså, at der netto er tale om et samlet fald i indtægt på omkring 13.000 kroner om året for de tidligere offentligt ansatte, der er blevet udliciteret.
Studiet viser, at der blandt deltagerne i undersøgelsen er et øget antal af hele eller delvise uger på dagpenge set i forhold til kontrolgruppen. Man kan også spore tendenser til et større forbrug af pension og sygedagpenge, men her er effekterne mindre og for sygedagpengenes vedkommende kortvarige.
Studie retter op på mangel
Tidligere forskning omkring udlicitering har hovedsageligt fokuseret på muligheden for at spare penge. Hvad en udlicitering betyder for kvaliteten af arbejdet og de ansatte er derimod dårligt belyst.
Konsekvenserne for de ansatte har før typisk været undersøgt gennem studier af en enkelt udlicitering eller ved at interviewe nogle enkelte om deres oplevelser på jobbet før og efter en udlicitering, forklarer Kurt Houlberg.
– Vores nye studie medvirker på den måde til at rette op på uvidenheden, fordi vi i stedet for at se på enkeltstående udliciteringer og subjektive medarbejderoplevelser har målt på konkrete tal og data for de ansattes vilkår på tværs af mange forskellige udliciteringer, siger han.
Det glæder Pia Heidi Nielsen, formand for forbundet FOA’s Kost og Servicesektor, at der endelig kommer en undersøgelse, som sætter fokus på, hvilke konsekvenser en udlicitering har for de ansatte.
– Undersøgelsen bekræfter det, vi ved i forvejen. Mange af de udliciterede medarbejdere bliver fyret, andre bliver sat ned i tid og skal arbejde hurtigere for en mindre løn. Det er ikke ualmindeligt, at en fuldtidsansat bliver sat ned til 20-25 timer om ugen. Det er meget voldsomt, siger Pia Heidi Nielsen.
– Det koster samfundet ekstra penge til blandt andet arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Det skal regnes med, når resultatet af en udlicitering skal gøres op, tilføjer hun.
Forskerne bag det aktuelle studie vurderer selv, at den store lønnedgang blandt andet kan skyldes, at de private arbejdsgivere fokuserer mere på profit og mindre på velfærd.
Pia Heidi Nielsen håber, at det nye studie vil få kommunerne til at tænke sig om en ekstra gang og droppe planlagte udliciteringer af rengøringen.
– Prioritering af rengøring af en høj kvalitet burde komme langt højere op på den politiske dagsorden. Det kan betale sig, siger hun.
Mimi Bargejani mener også, at kommunerne helt skal lade være med at udlicitere rengøring.
– Det er som at pisse i bukserne for at holde sig varm i fem minutter, da de jo ofte efterfølgende får ekstra udgifter, dels fra den nye leverandør og dels i forhold til, at en del af de virksomhedsoverdragede medarbejdere bliver ledige, kommer på kontanthjælp og er oftere syge, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
