I en helt ny analyse ser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) nærmere på udenlandske lønmodtageres job og løn på det danske arbejdsmarked.
I februar i år kom det samlede antal af beskæftigede op på 3.014.700 lønmodtagere, heraf 384.667 udenlandske lønmodtagere. AE definerer udenlandske lønmodtagere som personer med udenlandsk statsborgerskab, som har bopæl i Danmark pr. 1. januar 2023, samt personer med bopæl i udlandet med udenlandsk eller ukendt statsborgerskab.
AE har undersøgt 19 brancher, der tydeligt viser, at de udenlandske arbejdere er overrepræsenteret blandt de lavestlønnede i brancherne landbrug, transport, rengøring, hotel og restauration og bygge og anlæg. Og at det er mest udbredt i små virksomheder.
Overrepræsentation af udenlandsk arbejdskraft i de lavestlønnede job er mest udbredt i brancher, der typisk har dårligere overenskomstdækning end det generelle tilfælde. Det peger på vigtigheden af organisering af medarbejdere.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
En mulig grund kan være en meget lav organiseringsgrad, mener AE. Det vil sige, at de udenlandske arbejdere sjældent er medlem af en fagforening eller en a-kasse.
Der findes imidlertid ikke tal for, hvor mange der er medlem af en fagforening i hver branche. Derfor opgør AE i stedet andelen af beskæftigede, der er medlem af en a-kasse, og andelen af beskæftigede med en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
Her ligger landbruget helt i bund. Blot 18 procent af de beskæftigede udenlandske arbejdere betaler til en a-kasse, og kun 39 procent får pension af arbejdsgiveren.
På hotel- og restaurationsområdet er 24 procent forsikret i en a-kasse, og 43 procent af de beskæftigede udenlandske arbejdere får indbetalt pension af deres arbejdsgiver.
Hovedkonklusioner om lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft:
Kilde: Analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – udgivet 27. maj 2024.
Der er således et sammenfald mellem de brancher, hvor andelen af lavtlønnede udlændinge er høj og organiseringen lav, bemærker AE:
“Det kan indikere, at overrepræsentation af udenlandsk arbejdskraft i de lavestlønnede job er mest udbredt i brancher, der typisk har dårligere overenskomstdækning end det generelle tilfælde. Det peger på vigtigheden af organisering af medarbejdere, fordi det stiller lønmodtagerne bedre både i forhold til løn og arbejdsvilkår.”
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremlagde sidste år i september en analyse, der viser, at det kan betale sig at være medlem af en fagforening.
AE havde gennemgået 123 forskningsartikler af fagforeningers økonomiske effekt, og de viser, at fagforeninger øger indkomstligheden.
“Når flere lønmodtagere er medlem af en fagforening, sænker det uligheden i lønninger, det øger lønmodtagernes samlede andel af indkomsten, og det øger opbakningen til omfordelingspolitikker. Som en konsekvens får en højere organiseringsgrad indkomstligheden til at stige, både før og efter omfordeling. Udover at øge indkomstligheden øger fagforeninger også den politiske sammenhængskraft”, kan man læse i indledningen til analysen, der har følgende hovedkonklusioner:
Senere samme år – den 29. november – fulgte AE op med endnu en analyse, der konkluderer, at fagforeninger øger ligheden og velstanden.
“Fagforeninger spiller en vigtig rolle i den danske samfundsmodel, der blandt andet er kendetegnet ved en høj grad af lighed og et velfungerende erhvervsliv”, fastslår analysen, der peger på, at fagforeninger blandt andet øger ligheden mellem højt- og lavtlønnede, mellem kapitalejere og lønmodtagere og mellem overførselsmodtagere og personer i arbejde.
Fagforeningerne spiller derfor en vigtig rolle, hvis vi også i fremtiden skal have et arbejdsmarked med en – i et internationalt perspektiv – lille lønspredning og med lige muligheder for lønmodtagerne, konkluderer AE i den nyeste analyse:
“Jo højere organisering – jo bedre muligheder for at forhandle overenskomster, des mindre er risikoen for et arbejdsmarked, hvor hver mand kæmper sin egen kamp”, kan man læse inden sidste punktum.
Antallet af lønmodtagere med udenlandsk baggrund har igennem mere end ti år været støt stigende og er alene i 2024 steget med cirka 3000 om måneden. I marts nåede tallet op på 384.667 personer, hvilket svarer nogenlunde til antallet af borgere i Aarhus Kommune.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det skal ikke være tilladt, at ansætte udenlandsk arbejs-kraft, hvis der er dan-ske ledige, som ønsker arbejde.
Der skal laves en generel regel, som forhindrer konkurs-rytteri i selskaber og firmaer, der lukker et firma den ene dag og åbner et nyt den anden dag, ofte på det samme projekt.
Log ind for at svareHvis den udenlandske arbejder opfylder et behov for arbejdskraft, fordi der ikke er nogen/så mange danskere, der kan tilbydes job, så skal denne udlænding behandles ordentligt. Dvs. acceptable arbejdsforhold, ikke “sulte-løn”, osv.. Sådan SKAL det være både for udlændingens skyld: en arbejder, der går for mindre, bliver til en trussel imod danske kolleger ….
Log ind for at svareLæs oven /ovenstående, hvor der/der vises til de nødvendige tiltag for alle danske og udlændinge..
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
