Analyse
Ved en trepartsforhandling er arbejdsmarkedets parter blevet enige om, at den såkaldte integrationsgrunduddannelse skal udvides og forlænges indtil udgangen af 2027.
IGU’en, som den også kaldes, har eksisteret siden 2016. Uddannelsen er to-årig og har til formål at kombinere sprogundervisning og lønnet praktik for flygtninge og familiesammenførte, så de kan komme hurtigere ind på det danske arbejdsmarked.
I Dansk Arbejdsgiverforening er man glade for, at ordningen bliver forlænget. Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef, fortæller, at ordningen har haft stor succes med at få flere flygtninge og indvandrere i beskæftigelse.
– Vi kan jo se på evalueringerne, at rigtig mange af dem, som bruger ordningen, ender i job eller uddannelse, så ordningen virker efter hensigten. Og dem, som afbryder forløbet, før det er slut, gør det ofte, fordi de finder et job eller uddannelse. Så jeg vil i hvert fald beskrive den som succes, siger Jannik Bay.
Han understreger også, at selv om det går den rigtige vej med beskæftigelsen blandt flygtninge og familiesammenførte, så ligger det stadig under det generelle beskæftigelsesniveau.
Til trepartsforhandlingerne har det været vigtigt for os, at vi ikke forhandler overenskomster. Hvis man kan se, at lønnen for IGU-praktikanterne er for lav på et område, så kan man på de områder forhandle en højere løn gennem overenskomsterne.
Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Også hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er man glade for den nye aftale. Næstformand i organisationen, Nanna Højlund, fortæller, at særligt det faktum, at der tilføres 23 millioner kroner til at styrke dansk i ordningen, har været noget, FH har kæmpet for.
– Det har været vigtigt for os at få forhandlet en aftale, hvor nogle af de ting, som vi mener er vigtigst, for at ordningen kan bringe folk videre i fast arbejde eller uddannelse, har været med, siger Nanna Højlund til Arbejderen og tilføjer:
– For eksempel det her med at styrke dansk i ordningen, men også det mere brancherettede.
Handler om at få flere med
Som en del af den nye trepartsaftale bliver det fastholdt, at en privat virksomhed, der ansætter flygtninge, kan få op til 40.000 kroner i bonus, hvis flygtningen er ansat i to år. Bonussen bliver dog delt op i tre rater.
Udvidelsen af IGU’en handler konkret om alder og opholdstilladelse. Tidligere var det kun flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år med et ophold på maksimalt 10 år, som kunne få del i ordningen. I den nye aftale er aldersgrænsen steget til 50 år og opholdet til 20 år.
Det er noget, som Dansk Arbejdsgiverforening mener er yderst vigtigt for, at man kan få integreret flere på det danske arbejdsmarked. I dag er det kun omkring 100-150 personer, som benytter sig af ordningen, men det tal håber Jannik Bay vil blive større med udvidelsen.
– Det er en relativt begrænset ordning, men den gruppe, den er målrettet til, har generelt svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet, så det er vigtigt, at flere får muligheden, siger Jannik Bay og tilføjer:
– Der er sket et svigt i lang tid af den her gruppe mennesker på arbejdsmarkedet. Tidligere skulle de i høj grad bare passe sig selv, så det er jeg glad for, at vi får gjort op med.
– Integrationsgrunduddannelse henvender sig til flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 50 år, med ophold på maks 20 år.
– Uddannelsen kombinerer dansk undervisning med lønnet praktik i virksomheder
– I perioder med skoleundervisning modtager deltagerne uddannelsesgodtgørelse svarende til integrationsydelsen, som for en enlig forsøger med børn ligger på 12.699 kr. før skat pr. måned
– I praktikken modtager man som udgangspunkt løn efter de gældende satser for erhvervsgrunduddannelsen, hvilket ifølge forhandlingsfællesskabet.dk er på 8.849 kr. om måneden
Nanna Højlund mener også, at ordningen har skabt positive resultater, da mange er kommet videre i job eller uddannelse. Dog påpeger hun, at der fortsat er en gruppe, som hænger fast i dagpenge i længere perioder, efter de har afsluttet IGU’en.
– Det tænker vi godt kunne have noget at gøre med manglende danskkundskaber. Derfor var det også så vigtigt for os, at det blev styrket ved de her forhandlinger, og vi håber, at det vil kunne få endnu flere ind på arbejdsmarkedet i fremtiden, siger Nanna Højlund.
Ordnede forhold eller offentlig løndumping?
Da aftalen i 2016 blev vedtaget for første gang, var det ikke uden kritik af delelementer i den. Daværende formand for FOA, Dennis Kristensen, kritiserede blandt andet lønforholdene under praktikdelen.
Til Arbejderen udtalte han dengang, at han var bekymret for, at praktikanter i kommuner kunne ende med at gå helt ned til 50 kroner i timen, hvilket han kaldte offentlig løndumping.
Nanna Højlund er også bevidst om, at lønforholdene kan være en udfordring i aftalen, men peger på, at de reguleres i overenskomsterne.
– Til trepartsforhandlingerne har det været vigtigt for os, at vi ikke forhandler overenskomster. Hvis man kan se, at lønnen for IGU-praktikanterne er for lav på et område, så kan man på de områder forhandle en højere løn gennem overenskomsterne, siger Nanna Højlund.
Kigger man på uddannelsesguiden.dk, kan man se, at satserne for den lønnede praktik er baseret på satserne fra erhvervsgrunduddannelsen, der var tiltænkt unge under 30 år uden forsørgerpligter og som ifølge forhandlingsfællesskabet.dk kan være helt ned til 8.849 kroner om måneden.
– Det er noget, vi har nogle stærke overvejelser om, og det er også en del af baggrunden for, hvorfor vi ikke har gjort ordningen permanent, så vi kan revidere, hvis det viser sig, at nogle ikke kan klare sig for den løn, særligt hvis de har nogle forsørgerforpligtelser, som EGU-elever normalt ikke har, siger Nanna Højlund og tilføjer:
– Omvendt må man også sige, at IGU’en er et værn mod en lav indslusningsløn. Vi har relativt høje lønninger på det danske arbejdsmarked, så det er også forventet, at man kan arbejde fra dag ét, hvilket ikke alle i den her gruppe kan, blandt andet på grund af manglende danskkundskaber, og det kan påvirke deres startløn.
Det er jo ikke første gang, at aftalen genforhandles, så har I ikke tidligere kunnet sige, at satserne skulle være baseret på noget højere og ikke EGU-satserne?
– Jo, men det er jo et overenskomstspørgsmål. Det nye i den seneste aftale er, at målgruppen er udvidet, så spørgsmålet om, hvorvidt man kan klare sig for den løn, er blevet større. De fleste på ordningen kommer dog fra en lavere ydelse end det, de ender med at få i løn under praktikdelen. Vi har med aftalen fået indført en fast monitorering, og vi vil følge det tæt, siger Nanna Højlund.
Forlængelse, men ingen permanent ordning
Siden IGU’en blev etableret i 2016, har den været midlertidig. Derfor skal arbejdsmarkedets parter genbesøge ordningen i forhandlinger med jævne mellemrum. Dansk Arbejdsgiverforening så ellers gerne, at ordningen i de nylige forhandlinger blev gjort permanent.
– Fra vores side ville vi gerne skabe noget ro om ordningen. Derfor gik vi også til forhandlingerne med et ønske om, at den skulle gøres permanent. Men det var der andre i forhandlingerne, som ikke ønskede, siger Jannik Bay.
Blandt dem, som ikke ønskede en permanent ordning, var FH. Nanna Højlund fortæller, at det blandt andet har noget at gøre med konjunkturerne og den generelle situation på arbejdsmarkedet.
– Det danske arbejdsmarked er brandvarmt lige nu, hvilket har en stor påvirkning på, hvordan ordningen virker. Og så synes vi også, at det er vigtigt, at vi tager den op til revurdering i fremtiden, så vi kan se på, hvad der virker, og hvad der skal ændres, siger Nanna Højlund.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
