Mens vi venter
Med flere end 160.000 medlemmer, heraf næsten 137.000 erhvervsaktive, er FOA det fagforbund med suverænt flest offentligt ansatte medlemmer, som der i øjeblikket forhandles nye overenskomster for.
Arbejderen har snakket med Charlotte Overgaard fra Aarhus og Søren Koch Dalsgaard fra Aalborg om deres forventninger til de igangværende forhandlinger om nye overenskomster for ansatte i stat, regioner og kommuner.
– Langt det vigtigste er at gå til OK med krav om mere i løn og pension. SOSU’erne er stadig en lavtlønsgruppe, og vil man have flere til at tage uddannelse og arbejde i social- og sundhedssektoren, så er vi nødt til at hæve lønnen. Jeg er sikker på, at løn vægter højt, når man skal vælge et fag, siger Søren Koch Dalsgaard.
Han er 47 år og har arbejdet som social- og sundhedsassistent siden 2014. Han er ansat på Bostedet Aars, som er et socialpsykiatrisk tilbud for voksne mennesker med svære psykiske sygdomme. Bostedet er drevet af Region Nordjylland.
Han blev valgt som tillidsrepræsentant på arbejdspladsen i 2019. I de seneste tre år har han været fællestillidsrepræsentantsuppleant for hele specialsektoren, og så har han i omkring fem år siddet i FOA Nordjyllands repræsentantskab.
Charlotte Overgaard har flere år på bagen i social- og sundhedssektoren end den nordjyske kollega. Hun blev færdig som SOSU-assistent i 1999 og har altid arbejdet i Aarhus Kommune. Hun har tidligere været fællestillidsrepræsentant. I dag er hun tillidsrepræsentant og dækker to plejehjem.
På spørgsmålet om, hvor Charlotte Overgaard lægger sine prioriteringer ved OK26, lyder det:
– På et tidspunkt var jeg ved at brække mig over at snakke om mere i løn, men jeg er nok landet efter mange år i faget. Kravet om højere løn er vigtigt. Som offentligt ansat bliver vi jo hele tiden mindet om, at vi ikke producerer noget. Det er et evigt dilemma. Lønmæssigt halter vi stadig bagud. De lønstigninger, vi fik ved OK24, er for længst ædt op af prisstigninger på blandt andet fødevarer. Jeg har ikke mere i dag, end jeg havde for to år siden.
Ud over løn, så synes Charlotte Overgaard, at det er vigtigt at sætte mere fokus på trivsel og arbejdsmiljø. Hun oplever, at mange kolleger bliver ramt af en arbejdsskade eller bliver syge, så de ikke kan arbejde i samme tempo eller på samme niveau, som de plejer.
– En af årsagerne er, at beboerne er meget dårligere, når de kommer på plejehjem, end for år tilbage. Og der er flere demente borgere. Det stiller større krav til os som personale både i forhold til de ældre selv, men også i relationen til de pårørende, forklarer hun.
Da FOA den 2. september sidste år samlede 1700 tillidsvalgte fra hele landet, var Søren Koch Dalsgaard og Charlotte Overgaard med. En af de opgaver, som deltagerne blev stillet, gik ud på at prioritere mellem fem på forhånd udvalgte emner og svare på, hvilket de ville vægte højest ved OK26.
Da resultatet blev gjort op, viste det følgende: 45 procent pegede på ‘løn og pension’ som det vigtigste. 26 procent satte ‘trivsel’ øverst på kravlisten. ‘Arbejdstidsplanlægning’ og ‘frit valg’ var der 12 procent, som ville prioritere højest, mens uddannelse havnede i bund med blot fem procent.
At kravet om løn blev en klar topscorer, kommer ikke bag på Charlotte Overgaard. Det undrede hende til gengæld, at uddannelse havnede nederst, og personligt kunne hun godt have tænkt sig, at det havde fået en højere prioritering:
– Vores fag er kendetegnet ved et stort arbejdspres og nedslidning. Derfor er retten til efteruddannelse og til at komme videre – eventuelt til et helt andet fag – vigtigt. Det kommer bag på mig, at uddannelse får mindre opbakning end kravene arbejdstidsplanlægning og frit valg.
Hvor kom det fra?
Hvad angår de emner, som forbundsledelsen havde valgt at sætte til afstemning på TR-stormødet i september, så havde Charlotte Overgaard ikke set, at arbejdstidsplanlægning og frit valg skulle være iblandt.
– Der er altid trælse vagter, der skal tages og dækkes ind, men de er en del af arbejdet, og min erfaring er, at det bliver noget rod og skaber mere anarki og usikkerhed, hvis den enkelte skal ind over planlægningen, siger hun og fortsætter til spørgsmålet om frit valg.
Hun gør opmærksom på, at frit valg gjorde sit indtog i overenskomsterne på et tidspunkt, hvor man snakkede meget om livsfaser. Og hun er med på, at behovene ændrer sig, alt efter om man er ung, børnefamilie eller senior.
– Det er en fordel, at man kan ændre det en gang om året alt efter livsfaser, og fritvalg er godt nok, hvis man som nu kan vælge mellem nogle få ting. Vælger man ikke pension eller seniordage, ryger det på lønnen, siger den aarhusianske tillidsrepræsentant.
Resultatet af undersøgelsen, og at løn og pension havnede øverst, overrasker ikke Søren Koch Dalsgaard.
– Det svarer nogenlunde til mine egne prioriteringer. Dog kunne jeg måske godt ønske mig, at frit valg kom højere op, siger han og tilføjer:
– De fleste medlemmer af FOA og de fleste offentligt ansatte arbejder i det kommunale, hvor der er en frit valg-ordning. Det har jeg og andre regionalt ansatte ikke. Jeg tænker, at dem, der har stemt på frit valg, er sådan nogle som mig.
Søren Koch Dalsgaard har et bud på, hvorfor uddannelse ikke opnåede en højere prioritet blandt de tillidsvalgte på TR-stormødet:
– Mange tager tit en efteruddannelse, fordi de ønsker at udvikle sig og blive dygtigere. Når de så kommer tilbage på arbejdspladsen, oplever de, at ledelsen ikke vil honorere det med højere løn. Så spørger folk sig selv, hvorfor skal jeg så dygtiggøre mig?
Fritvalgskontoen vokser
Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 fik de kommunalt ansatte en frihedsopsparingsordning, der giver dem mulighed for at vælge mellem løn, pension eller ekstra fridage. Men den er ikke tilnærmelsesvis udbygget som fritvalg i de private overenskomster, der siden indførelsen i overenskomsterne i 2007 har udviklet sig betydeligt. I dag er fritvalgskontoen for privatansatte på størrelse med en månedsløn og kan veksles til løn, pension eller frihed. Og det er værd at bemærke, at fritvalgskontoen primært bliver udbetalt som løn.
Meget tyder på, at netop spørgsmålet om udviklingen af fritvalgsordninger i de offentlige overenskomster bliver et varmt tema denne gang.
De offentlige arbejdsgivere har et stort ønske om at udbygge ordningen, mens der blandt de faglige organisationer har vist sig at være en stor uenighed.
Kritikere af fritvalgsordninger slår på, at bruges lønrammen på fritvalg, så udvandes det kollektive løft af pension og grundløn.
I det offentlige finansierer hele lønmodtagergruppen rettigheder som barsel, barns sygedage og seniorfridage ved overenskomstforhandlingerne. Rettighederne kan det enkelte medlem anvende uden at skulle bruge dele af lønnen på det.
I det private fungerer fritvalgskontoen derimod som en individuel ordning, hvor fritvalgskontoen er fælles aftalt, men det er op til den enkelte at beslutte, om dele af deres individuelle løn skal bruges til løn, pension eller frihedselementer.
FOA vil tilsyneladende presse på med den individuelle valgfrihed over dele af lønmidlerne, hvorimod Danmarks Lærerforening (DLF), Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) og Dansk Sygeplejeråd (DSR) ønsker kollektive solidariske modeller.
De tre sidstnævnte forbund er med i Forhandlingsfællesskabet, hvor FOA’s forbundsformand Mona Striib er hovedforhandler for de ansatte på det kommunale og regionale område.
Generelle spørgsmål ved OK26 forhandles samlet for alle offentligt ansatte fordelt på de tre hovedområder: Stat, kommuner og regioner.
Her finder du en oversigt over forhandlere og organisationer på det kommunale område.
Hovedforhandlerne på lønmodtagerside på det kommunale område er Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne. Deres arbejdsgivermodpart er Kommunernes Landsforening (KL).
Forhandlingsfællesskabet forhandler for 385.871 medlemmer og er repræsenteret ved:
Mona Striib, FOA (forhandlingsleder)
Benny Andersen, SL
Lydia Callesen, 3F
Lene Roed, HK Kommunal
Helena Mikkelsen, FOA
Elisa Rimpler, BUPL
Gordon Ørskov Madsen, LC
Dorthe Boe Danbjørg, DSR
Ghita Parry, Kost- og Ernæringsforbundet
Akademikerne forhandler for 41.247 medlemmer og hovedforhandlerne er:
Thomas Kepler, formand Akademikerne (forhandlingsleder)
Janne Gleerup, DM
Wendy Sophie Schou, YL
Johanne Nordmann, Djøf
Malene Matthison-Hansen, IDA
Niels Tønnesen, HOD
Kirsten Nielsen, KF
Dea Seidenfaden, DP
Tina Nør Langager, De3
Anne Sophie Huus Pedersen, GL
KL’ s forhandlingsdelegation består af:
Sofia Osmani, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Lyngby-Taarbæk
Steffen Jensen, næstformand KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Halsnæs
Kristian Heunicke, direktør
Martin Kabongo, kontorchef
Lisbeth Langbjerg Sørensen, kontorchef
Til forhandlingerne med Akademikerne skiftes Martin Kabongo, kontorchef i KL ud med direktør Louise Koldby Dalager.
Kilde: FAOS
På FOA’s TR-træf sidste år talte Mona Striib varmt for fritvalgsordningen, hvor medlemmerne selv kan afgøre, om midlerne på kontoen skal veksles til omsorgsdage, seniorfridage, større pensionsbidrag, ekstra lønudbetaling, ekstra feriefridage eller orlov.
Mona Striib understregede, at det var efterspurgt af medlemmerne, der ønsker mere selvbestemmelse og fleksibilitet. Hun håbede derfor også, at man i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område kan få udviklet en fritvalgsordning, som man har på det private område.
– Siden sidst (OK24, red.) har vi arbejdet ihærdigt på fritvalg. Det vil være vigtigt for FOA, at vi ved denne overenskomstforhandling får udviklet en grundmodel for en fritvalgsordning, som vi kan bygge videre på. Vi skal diskutere, hvad der skal ligge i den fritvalgspulje, mener Mona Striib.
Venter på et forlig
Nu er forhandlingerne i fuld gang, og tiden vil vise, hvordan de ender.
Et positivt resultat set med Søren Koch Dalsgaards øjne skal give et lønløft og som minimum sikre reallønnen.
– Med de nuværende prisstigninger er det særligt vigtigt, at de lavtlønnede skal have mere i løn. Det er også derfor, vi vil have lønstigninger i kroner, ikke i procenter. Man meler sin egen kage, når man fastholder lønstigninger i procenter, mener den nordjyske SOSU-assistent.
Til sidst lufter han et ønske om, at der bliver gjort noget ved løngabet mellem kommunalt og regionalt ansatte.
– Havde jeg ikke været så glad for mit arbejde, som jeg er, så var jeg skredet for længst. Man kan få mere i løn ved at skifte et job i regionen ud med et job i kommunen, og ofte har de kommunalt ansatte også bedre aftaler i forhold til weekendarbejde og pension end ansatte i regionerne. Et slag på tasken, så drejer det sig om flere tusinde kroners forskel om måneden.
– Jeg håber, at vi får indsnævret det løngab, men ikke ved at de kommunalt ansatte skal ned i løn, men ved at vi i regionen skal op i løn, slutter Søren Koch Dalsgaard.
Charlotte Overgaard er helt på det rene med, at OK-forhandlingerne er en proces, hvor der bliver givet og taget. For hende er netop processen, hvor medlemmerne mødes for at diskutere og formulere krav, meget vigtig.
– Det er jo en del af den danske model, og den proces skal vi værne om. At man så kan sidde med en fornemmelse af, hvor meget der egentlig bliver forhandlet om, og hvor meget der er besluttet på forhånd, det er en anden sag.
– Jeg kan høre, at mine kolleger gerne vil have mere fritid uden at gå ned i løn. Det hænger helt sikkert sammen med mængden af arbejde og det pres, de oplever i hverdagen. De skal blive ved med at arbejde, til de fylder 70 år.
– Mine egne forventninger kan nok koges ned til, at vi skal have et eller andet, som vi kan se os selv i de næste to-tre år, hvor det nu lander, slutter den aarhusianske tillidsrepræsentant.
Køreplanen
Går de kommunale forhandlinger efter planen, så forventes Forhandlingsfællesskabets forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) afsluttet den 12.-13. februar. De enkelte fagforbunds forhandlinger med KL forventes afsluttet den 28. februar.
Hvis ikke både de generelle tværgående forhandlinger og organisationsforhandlingerne om de specifikke krav er afsluttet den 28. februar, og det ikke er muligt at nå et resultat, kan der varsles konflikt til iværksættelse ved udløbet af de gældende overenskomster per 1. april 2026.
I tilfælde af manglende resultat den 28. februar overgår forhandlingerne på det kommunale område til Forligsinstitutionen, der skal forsøge at forlige parterne og hindre konflikter.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
