Onsdag den 15. januar inviterer 3F Esbjerg Transport til temadag om EU’s mindstelønsdirektiv.
Det er dagen efter EU-domstolens forhåndsudmelding om det annullationsøgsmål, som Danmark anlagde den 18. januar 2023 for at få kendt mindstelønsdirektivet ugyldigt.
– Den endelige afgørelse forventes først til maj, men vi ved jo nogenlunde, hvor det bærer hen. Så vi tager det meget alvorligt, ligesom vi har gjort hele tiden, siger Jakob Lykke, formand for 3F Transport til Arbejderen.
Formålet med dagen er at blive klogere på og forberede sig på, hvilke konsekvenser mindstelønsdirektivet får for det danske arbejdsmarked.
Temadagens program er blevet justeret, siden dagen blev besluttet. Eksempelvis er repræsentanten for det tyske IG Metall blevet forhindret i at deltage. I stedet bliver det Henning Overgaard, 3F’s forbundsformand, der får til opgave at sige noget om de internationale perspektiver, det vil sige muligheder for samarbejde på tværs af EU-landene i lyset af, at landene ser vidt forskelligt på direktivet.
Der står ganske vist i Lissabontraktaten, at EU ikke må blande sig i blandt andet løn, men på et eller andet tidspunkt rammer direktivet også Danmark
Jakob Lykke, formand 3F Esbjerg Transport
Det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet Marianne Vind vil sige noget om, hvordan det går i medlemslandene med implementeringen af mindstelønsdirektivet. Alle 27 medlemslande fik en frist til den 15. november 2024 til implementering af direktivet med den præcise titel Passende mindstelønninger i Den Europæiske Union. Det er dog langt fra alle lande, der er nået dertil.
Her skal Danmark rette ind
Endelig vil Nadja Abelgren Olsen, der er EU-chef i 3F, gøre rede for, hvad der er status i annullations-processen. Hun har tidligere udtalt følgende til Arbejderen:
– Implementeringen af direktivet er umiddelbart forholdsvis uproblematisk for Danmarks vedkommende, netop fordi vi har en god, stærk kollektiv arbejdsmarkedsmodel og er undtaget implementering af den problematiske løndel. Det eneste, Danmark skal implementere, er artiklerne 4 og 10 i direktivet.
Artikel 4 handler om, at medlemslandene skal levere handlingsplaner til fremme af overenskomstforhandlinger om løn for at sikre en så høj overenskomstdækning som muligt.
Artikel 10 har overskriften overvågning og dataindsamling og forpligter Danmark til hvert andet år at indberette data og oplysninger til Kommissionen om blandt andet “den kollektive overenskomstdækningsgrad og udviklingen i denne.”
Overenskomstdækningen i Danmark
Den aktuelle overenskomstdækning i Danmark – det samlede antal lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der arbejder på overenskomstaftalte vilkår – ligger ifølge en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening på cirka 82 procent. Kommer dækningsgraden under 80 procent, så forpligtes Danmark i henhold til artikel 4 i EU-direktivet til at udarbejde en plan for, hvordan overenskomstdækningen kan blive højere.
– Så lige nu kan vi måske nok sige, at der ikke er nogen fare på færde. Og der står ganske vist i Lissabontraktaten, at EU ikke må blande sig i blandt andet løn, men på et eller andet tidspunkt rammer direktivet også Danmark, siger Jakob Lykke og tilføjer:
– Derfor er det vigtigt, at vi forbereder os på tværs af alle fag, og uanset om man er offentligt eller privat ansat.
3F Esbjerg Transport har sendt opfordring til de 3F-afdelinger, der var med i netværket ‘Stop EU’s mindsteløn’..
– Men der må hellere end gerne komme deltagere fra andre fagforeninger. Det her er jo et spørgsmål, som hele fagbevægelsen står sammen om. Og så skal vi også forberede os på konsekvenserne sammen, mener Jakob Lykke.
Du kan læse flere artikler om EU’s mindstelønsdirektiv på Arbejderens temaside.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.