Ny rapport
Da Arbejderen talte med Anders Schmidt fra Vojens, var 3F’s kongres 2025 i Aalborg stadig i gang. Ingen vidste, om Mette Frederiksen ville komme og overbringe en politisk hilsen eller ej. Rygterne summede i salen, og der var delegerede, der talte om at udvandre, hvis statsministeren skulle dukke op. Det gjorde hun, og omkring 35 delegerede endte med at gå ud af salen.
Anders Schmidt var ikke blandt dem, der udvandrede på trods af sit noget komplicerede forhold til Socialdemokratiet. Anders Schmidt er udlært kok. Han er tillidsvalgt på sin arbejdsplads, og så er han formand for branchebestyrelsen Privat-, Service-, Hotel- og Restaurant-gruppen (PSHR-gruppen) i 3F Vojens. Han har desuden været medlem af Socialdemokratiet og næstformand i den lokale DSU-afdeling i årevis, inden han for 10 år siden valgte at melde sig ud af partiet. Han kunne ikke se sig selv i den drejning, som partiet havde taget:
– Jeg valgte for 10 år siden at bryde helt med Socialdemokratiet. Vores forhenværende formand (Helle Thorning-Schmidt red.) viste klart, med de reformer hun støttede og indførte og de forringelser af vilkårene for den enkelte arbejder, at hun ikke var arbejdernes statsminister. Hun var mest interesseret i at promovere sig selv og løfte de højtuddannede. Det er ikke forkert at løfte de højtuddannede, men hun tabte jo netop folk på gulvet, selvom hun sagde, at ingen skulle efterlades på perronen. Den ganske normale arbejder blev efterladt og fik ikke den støtte som de havde fortjent, fortæller Anders Schmidt til Arbejderen.
Ikke længere et arbejderparti
Han mener, at Socialdemokratiet indenfor de seneste 10-15 år er gået fra at være arbejdernes parti til at være elitens parti. Det føles for ham som om, at partiet har glemt sine rødder og sit bagland, deres identitet nærmest. Tydeligst kan det for Anders Schmidt ses ved de sidste to partiformænd Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen, som ifølge ham helt bestemt har trukket partiet mod midten, faktisk har Mette Frederiksen gjort det i en sådan grad, at det er svært at se forskel på Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Det er en mudderpøl på midten, siger han.
Jeg synes, at vi skal prøve at lave et brud med Socialdemokratiet og simpelthen sige, at forbindelsen til partiet skader fagforeningen.
Anders Schmidt, formand for branchebestyrelsen i PSHR-gruppen i 3F Vojens
Dette er ikke kun et problem for Socialdemokratiet i sig selv, men også for befolkningen påpeger Anders Schmidt:
– Udover de har glemt deres bagland, så har de også forvirret befolkningen. Vi skal til folketingsvalg næste år, og folk ved jo reelt ikke, hvad de skal stemme på. Jeg snakker med mange mennesker, og de spørger, hvad mine holdninger er til det, og jeg siger jo, at de skal stemme efter deres overbevisning, og så siger de “ja, men hvem støtter mig?”.
– Jeg er i sagens natur meget omgivet af folk, der går på arbejde hver morgen og kommer hjem hver aften. De har ikke den højeste uddannelse og er gået direkte ud af folkeskolen. Hvis det er fint, så har de en erhvervsuddannelse. De føler jo ikke, at de har en stemme, og derfor bliver de også frustrerede over fagforeningen, fordi de føler, at vi støtter Socialdemokratiet.
Vi må bryde med Socialdemokratiet
Anders Schmidt mener, at tiden er moden til, at fagbevægelsen tager et opgør med Socialdemokratiet og ser længere mod venstre. Han mener, at man for eksempel kan se hen mod SF, Alternativet og Enhedslisten i stedet for. Det blev tydeligt for ham, da Socialdemokratiet valgte at indefryse danskernes feriepenge uden at inddrage fagforeningen, samt da partiet gik ind og blandede sig i en overenskomstforhandling og fjernede en fridag. Det var først der, fagbevægelsen vågnede op, mener Anders Schmidt. Her blev de lokale afdelinger af Socialdemokratiet pludselig afskåret fra 1. maj-møder i fagforeningen, og det kunne man også mærke i 3F Vojens, som hidtil havde haft et godt samarbejde med en socialdemokrat fra lokalområdet:
– Jeg mærkede også distancen til Socialdemokratiet i min lokale afdeling, hvor vi havde et rigtig godt samarbejde med vores lokale politiker fra Socialdemokratiet. Dygtig mand. Ham var vi kede af det overfor, men vi var nødt til at distancere os i den tid. Det er blevet bedre igen. Man skal huske på, at jeg har jo ikke noget imod den enkelte person, jeg har noget imod den politik, der er blevet ført de seneste 10-15 år, siger Anders Schmidt til Arbejderen.
Emnet har faktisk været debatteret i 3F Vojens, og her har Anders Schmidt ellers altid været kendt som en partisoldat for Socialdemokratiet, men sådan er det ikke mere:
– Jeg har også haft den diskussion med mine faglige kolleger i afdelingen og min omgangskreds, for jeg har altid været kendt som den røde soldat. Jeg har altid stået forrest for Socialdemokratiet, og nu har jeg trukket i land og sagt, at jeg ikke kan støtte det længere. Jeg har altid sagt, at det er godt at have en holdning, og man skal stå ved sine holdninger, men man skal heller ikke være for stor en mand til at sige “ved du hvad? Jeg har ændret min holdning”, hvis man kan argumentere for det, siger han og fortsætter:
– Det er også derfor, jeg aldrig har fået negative reaktioner i min lokale afdeling og i min lokale bestyrelse for mine holdninger angående Socialdemokratiet. Jeg har sådan set oplevet opbakning, og jeg har oplevet dem sige, at det er rigtig fint, at jeg har trukket mig. De har også spurgt, om jeg har et problem med, at vi stadig støtter vores lokale socialdemokrat. Det har jeg sagt nej til, for han er en rigtig god mand, og han vil det godt. Det er bare partiet, jeg ikke kan støtte længere. Manden er kanon dygtig og gør et godt stykke arbejde. Han hedder i øvrigt Jesper Pedersen. Men Socialdemokratiet får ikke min stemme.
Traditionerne står i vejen
Anders Schmidt fortæller, at han selv kommer fra en familie med en stærk faglig tradition, og her er normen, at hvis man er fagligt aktiv, så er man socialdemokrat. Han tror, at mange deler den opfattelse af bevægelsen og partiet som stærkt forbundne, især fordi det historisk set har været tilfældet. Anders Schmidt mener dog, at partiet gang på gang har bevist, at de ikke længere er arbejdernes parti, så han kan ikke se, hvorfor det skal være tilknyttet en arbejderbevægelse, som fagbevægelsen jo er.
Han mener også, at det kan være med til at skræmme folk væk, især de unge, som ikke har kendt Socialdemokratiet i gamle dage, men kun set hvordan det har været under Helle Thorning-Schmidts og Mette Frederiksens ledelse.
– Det er mere og mere udbredt, at folk deler min holdning til Socialdemokratiet. Det er særligt hos de unge. Jeg er selv 39, og de unge mennesker, der kommer efter mig, dem omkring de 20 eller derunder identificerer sig bedre med Enhedslisten, Alternativet og SF, fordi de stadigvæk udstråler og kommunikerer ud til verden, at de er for den menige mand, at de ikke kun er for de veluddannede, siger Anders Schmidt.
For den sønderjyske tillidsmand betyder et opgør med Socialdemokratiet også, at fagbevægelsen bliver i stand til at rumme og tiltrække folk, der ikke bare er i og omkring Socialdemokratiet.
– Tiderne skifter, og vi må omfavne hele det politiske spektrum. Med de diskussioner, der er om, hvordan vi skal køre tingene i fremtiden, og hvordan vi skal overleve som bevægelse, kan vi ikke udelukke folk, fordi de måske har en anden politisk overbevisning end vi andre. Jeg tror, det vil give et tab af unge mennesker, hvis vi udelukker nogen. De unge mennesker er typisk under uddannelse eller i lære, når vi optager dem. 3F dækker et stort område lige fra rengøringsassistenten til tømreren. Der er ikke noget, der står i vejen for, at de unge mennesker, når de bliver omfavnet i fagforeningen, begynder at kigge mere på den røde del af det politiske spektrum, men vi må endelig ikke udelukke nogen mennesker, slår han fast.
Anders Schmidt mener, at det helt klart har en effekt i forhold til at tiltrække unge, hvis fagbevægelsen tager politisk stilling, men at man ikke bør bekende sig til ét bestemt parti.
– Det har betydning for at tiltrække unge, hvis man tager politisk stilling, men det har igen noget at gøre med traditioner. Man snakker ofte om fagforeningen som noget rødt, og det er det jo i og med, at den er dannet på socialistiske principper, men fagforeningen favner så bredt nu, at den kan rumme alle folk. Tiderne er jo skiftet. Det er rigtigt nok, at vi har vores røde faner, og vi har vores traditioner, men vi er jo blevet så store og rummelige nu, at vi kan rumme alle folk. Det har vi måske ikke været så gode til at kommunikere. Vi har snart kommunalvalg, og der har 3F-afdelingerne jo mulighed for at støtte kandidater, uanset om de er til den røde blok eller til blå blok. De skal bare kommunikere, at de varetager vores interesser, påpeger han.
Ikke noget, der sker over natten
For Anders Schmidt er det dog vigtigt at pointere, at et brud med Socialdemokratiet ikke er noget, der sker over en nat.
– Jeg tror, at det er en lang proces at tage et opgør med Socialdemokratiet. Det går den rigtige vej, men vi skal samtidig ikke glemme vores rødder. Jeg tror bare, at vores rødder har rykket sig, for de gamle soldater er ikke længere i Socialdemokratiet, de er altså i SF, Enhedslisten og til dels Alternativet. Jeg synes, at vi skal prøve at lave et brud med Socialdemokratiet og simpelthen sige, at forbindelsen til partiet skader fagforeningen, og så må vi se andre veje. Vi skylder ikke Socialdemokratiet noget, de skylder til gengæld os meget, men vi skylder ikke dem noget, slår han fast overfor Arbejderen.
Anders Schmidt kunne godt have undværet, at der kom en socialdemokrat og talte på 3F’s kongres, fortæller han til Arbejderen, men han er heller ikke typen, som udvandrer. Han mener dog, at når socialdemokraterne træder ind i fagbevægelsens rum, hvad enten det er møder, kongresser eller alt muligt andet, så skal de først og fremmest være ydmyge. Lige nu udstråler regeringen, at de ikke skylder nogen noget, men det gør de, siger Anders Schmidt. De skylder 3F’eren og alle de andre arbejdere noget – for de sidder, hvor de gør, på deres mandat.
– Hvis de ikke husker og værdsætter det kæmpe arbejde og de økonomiske bidrag, 3F og de andre rigtige fagforeninger har lavet for partiet både ved forrige valg og det forrige valg igen, så burde vi bare stoppe med det og se, hvad vi vil i fagbevægelsen, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
