Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge nedlægger sygeplejersker på Amager Hospital arbejdet en time om morgenen i protest mod dårlige løn- og arbejdsforhold.
Siden et flertal i Folketinget den 27. august greb ind og stoppede sygeplejerskernes 10 uger lange overenskomststrejke, har sygeplejersker på skiftende hospitaler gennemført arbejdsnedlæggelser af en times varighed. Punktstrejkerne, der er organiseret af sygeplejerskerne uden om deres fagforbund, løber nu på sjette uge.
Vi er vrede. Vi oplever lige nu at blive pålagt at arbejde i 16-timersvagter. Kollegaer, der har været i nattevagt, bliver pålagt at fortsætte i dagvagt. Det er ikke forsvarligt.
Naja Kampp, sygeplejerske
I sidste uge var der arbejdsnedlæggelser på sygehusene i Roskilde, Kolding og Vejle. I denne uge er det så Amager, der tager over.
– Vi nedlægger arbejdet for at gøre opmærksom på, at vi har et kæmpe problem i sundhedsvæsenet. Vi er bekymrede for vores patienters sikkerhed og for sundhedsvæsenets fremtid. Lige nu bliver vi pålagt ekstra vagter, men vi kan ikke arbejde mere, end vi gør i forvejen. Arbejdsmiljøet gør os syge, og vi bliver ikke mindre syge af at skulle arbejde mere, siger Naja Kampp, der er sygeplejerske på Amager Hospital og en af de strejkende tirsdag morgen.
Under hele overenskomststrejken har sygeplejerskerne forsøgt at råbe politikerne op i forhold til de store problemer, der er med at få ansat nye sygeplejersker og fastholde dem. Ofte kan nye stillinger ikke besættes, og de øvrige fastansatte må arbejde ekstra hårdt.
Kæmpestort arbejdspres
– Kollegaer flygter fra faget. Vi har et kæmpe rekrutteringsproblem. Det er ikke ualmindeligt at møde i en dagvagt, hvor der skal være fem sygeplejersker, og der så kun er to eller tre. Det er et problem på sygehuse i hele landet, understreger Naja Kampp.
– Vi er vrede. Vi oplever lige nu at blive pålagt at arbejde i 16-timersvagter. Kollegaer, der har været i nattevagt, bliver pålagt at fortsætte i dagvagt. Det er ikke forsvarligt. Vi er maksimalt pressede. Patientsikkerheden er ikke længere eksisterende i det danske sundhedsvæsen, sådan som det står til nu, tilføjer hun.
Det er to år siden, at 28-årige Naja Kampp blev uddannet som sygeplejerske. Allerede nu er hun klar over, at hun ikke kan holde til at arbejde som almindelig sygeplejerske resten af sit arbejdsliv.
– Jeg kan ikke blive gammel i det her fag. Jeg stiler efter at komme væk fra gulvet hurtigst muligt. Der er ikke mange i min alder, der vil blive i faget. Mange søger ud i andre job eller videreuddanner sig. Det er for stort et ansvar at stå med som nyuddannet. Lønnen svarer ikke til ansvaret, og arbejdsforholdene er alt for pressede. Jeg er enlig mor, har et fuldtidsjob og bor i København. Men på trods af mine 37 timers arbejde er jeg afhængig af ekstra vagter for at kunne forsørge mig og min datter, forklarer hun.
Naja Kampp undrer sig over, at politikerne ikke reagerer på sygeplejerskernes nødråb. Hun efterlyser, at de tager ansvar og sikrer bedre løn- og arbejdsforhold, så det igen bliver muligt at få flere ind på uddannelserne og fastholde dem, der allerede er uddannet.
Støtte fra andre faggrupper
Tirsdag deltog mellem 30 og 40 i strejken og demonstrationen foran hovedindgangen til Amager Hospital. Mandag var der mellem 60 og 80.
Ud over de strejkende sygeplejersker møder andre af hospitalets faggrupper som for eksempel SUSU’er op for at støtte kravet om bedre forhold. Også andre grupper af både offentligt og privatansatte er med og viser deres opbakning. Mandag var der for eksempel folk fra Jernbanearbejdernes Brancheklub, murere og murerarbejdsmænd, pædagoger, studerende, en patientforening og en strejkestøttekomité.
Facebookgruppen “Pædagoger, pæd. assistenter og pædagogmedhjælpere støtter sygeplejerskerne” opfordrer pædagogisk personale til at møde op og støtte de strejkende sygeplejersker.
Tirsdag er pædagog Danielle Mercier mødt frem med et skilt med teksten “Fælles sag på tværs af fag”.
– Som pædagoger har vi samme problemer som sygeplejerskerne med arbejdspres og stress. Der er færre, der søger ind på uddannelsen, og der er problemer med at rekruttere. Det er almindeligt, at to voksne står med en børnehavegruppe på 22 børn. Problemerne er de samme for sygeplejersker, SOSU’er, jordemødre, pædagoger og andre velfærdsfag. Vi har lavet facebookgruppen, fordi vi godt vil have kollegaerne til at reagere, siger Danielle Mercier.
– Der er stor utilfredshed blandt ansatte i daginstitutionerne, men kun få protesterer. De fleste retter ind. Kommunen melder ud, og vi implementerer uden at tage vores faglige bekymring alvorligt, tilføjer hun.
Efter 20 års arbejde som pædagog sagde Danille Mercier sit arbejde op den 1. august. Hun orkede ikke mere.
– Jeg har sammen med andre på arbejdspladsen kæmpet for bedre arbejdsforhold. Men i foråret forlod to fagligt stærke kollegaer faget. Derefter stod jeg for alene med min kritik. Jeg knækkede ligesom, blev træt og mistede overskuddet til at bruge min faglighed, forklarer hun.
Ligesom sygeplejerskerne er der mange pædagoger, der forlader faget og søger andre steder hen.
– Jeg har mødt mange nyuddannede pædagoger, der straks efter endt uddannelse går i gang med at læse videre. De har været ud i praktik og siger, at det her holder jeg ikke til, forklarer Danielle Mercier.
Tirsdag morgen var der også mødt folk fra Murer & Murerarbejdsmændenes Faglige Klub i København op. De har gennem hele overenskomststrejken og de efterfølgende punktstrejker været massivt tilstede ved sygeplejerskernes protester.
– Vi er svært bekymrede for hele vores sundhedssystem, som vi jo allesammen har brug for fungerer. Men for os drejer det sig ikke alene om sygeplejerskerne. De er gået i front, og det er flot. Men for os er det en tværfaglig kamp for et løft af alle velfærdsområder, siger murer Michael Hansen.
Han er også taler, når der tirsdag klokken 15 er indkaldt til Tjenestemandstirsdag foran Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning.
Michael Hansen efterlyser, at toppen i fagbevægelsen i højere grad lytter til nødråbet fra deres medlemmer på gulvet.
– Der bliver større og større afstand mellem top og bund i fagbevægelsen. Det gælder for både den offentlige og private sektor. Toppen har mere travlt med partipolitik end med faglig politik. Der er brug for, at vi lægger et tryk nedefra, mener han.
Naja Kampp glæder sig over støtten fra andre faggrupper, men efterlyser klare udmeldinger fra lægerne.
– Vi mangler at høre et opråb fra vores tætteste samarbejdspartnere, de yngre læger og overlægerne. Lægerne er også maksimalt pressede, siger hun.
Er pålagt skærpet bod
Som talsmand for de strejkende sygeplejersker ville Naja Kampp ønske, at flere havde nedlagt arbejdet. Men hun understreger, at kollegaerne er hårdt pressede, og at mange frygter at miste deres job.
En jordemodervikar har lige oplevet at få inddraget alle sine planlagte vagter på Herlev Hospital, efter at hun offentligt har fortalt om de pressede arbejdsforhold. Hun lagde et opslag på Facebook en dag, hun var mødt ind som den eneste jordemoder på vagt.
– Det er en skræmmekampagne, der virker. Jeg er da også selv bange. Men samtidig er det vigtigt at fortælle om den situation, vi står i, fastslår Naja Kampp.
Arbejdsretten har erklæret sygeplejerskernes punktstrejker for overenskomststridige. De bliver trukket i løn og får skærpet bod på 86 kroner oveni for hver time, de nedlægger arbejdet.
Der er startet en indsamling til dækning af løntab og bod. Vil man støtte sygehuspersonalet økonomisk, kan man sætte store som små beløb ind på reg.nr. 6192 og kontonr. 17914790.
De strejkende sygeplejersker mødes igen onsdag morgen den 6. oktober klokken 7.45-8.45 foran Amager Hospital. Alle, der vil støtte de strejkende, opfordres til at møde op.
Læs også
611 sengepladser er lukket, fordi hospitaler mangler sygeplejersker og andet personale
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.