Med planen om at afskaffe store bededag har SVM-regeringen bragt sig i modvind i store dele af den danske befolkning.
Regeringen har svært ved at trænge igennem med sin argumentation for at stryge fridagen af kalenderen, fordi den på den ene side siger, at der er brug for ekstra tre milliarder kroner til øget oprustning, men på den anden side uddeler fem milliarder kroner i skattelettelser, som især kommer de rigeste til gavn.
Når de ekstra penge i statskassen så ovenikøbet skal findes ved at påtvinge folk en ekstra arbejdsdag og ved “en ændring i de kollektive overenskomster”, som der står i lovforslaget, har det vist sig at blive op ad bakke.
Mette Frederiksen risikerer at sætte vælgernes opfattelse af Socialdemokratiets velfærds- og fordelingspolitik i de senere år samt partiets position som det førende arbejderparti over styr.
Rune Stubager, valgforsker og professor ved Aarhus Universitet
Indgrebet i overenskomsterne og dermed den danske model er mere end fagbevægelsen vil kapere, og kritikken hagler ned over regeringen, ikke mindst Socialdemokratiet for medvirken til at sælge ud af hævdvundne faglige rettigheder. Medlemmer melder sig ud, og vælgerne flygter fra partiet.
Mindre end tre måneder efter folketingsvalget står Socialdemokratiet til en tilbagegang fra 27,5 til 22,8 procent. Det viser en meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau i perioden mandag den 23. januar til og med søndag den 29. januar.
Venstre og Moderaterne ville også miste stemmer og mandater, hvis der var valg i dag. De tre regeringspartier fik tilsammen 89 mandater ved folketingsvalget. Opbakningen fra befolkningen er nu skrumpet til 74 mandater, skriver Fagbladet 3F.
– Mette Frederiksen risikerer at sætte vælgernes opfattelse af Socialdemokratiets velfærds- og fordelingspolitik i de senere år samt partiets position som det førende arbejderparti over styr på det her forslag, siger Rune Stubager, valgforsker og professor ved Aarhus Universitet, til Fagbladet 3F.
Om vælgerne straffer Socialdemokratiet, når de næste gang går til stemmeurnerne, vil vise sig, men her og nu oplever de lokale partiafdelinger til gengæld, at medlemmer melder sig ud eller truer med at melde sig ud som reaktion på Socialdemokratiets politiske kurs.
En af dem, der efter cirka 30 års medlemskab har taget beslutningen, er Majbritt Brander fra Odsherred. Hun var aktiv under lærerkonflikten i 2013, som sluttede med et lovindgreb fra S-R-SF-regeringen, og igen under sygeplejerskestrejken i 2022, som også endte med et politisk indgreb på foranledning af den daværende S-regering.
– Der er ingen medindflydelse. Tingene bliver bare bestemt oppefra og ned, udtaler Majbritt Brander til dr.dk.
Trods det politiske pres internt i Socialdemokratiet står partiet fast på beslutningen om, at danskerne skal arbejde mere. Efter lørdagens møde med partiets bagland udtalte statsminister Mette Frederiksen til TV2 News:
– Jeg kan fuldstændig stå på mål for den her beslutning. Vi kan ikke både løse klimakrisen, udvikle vores velfærdssamfund og bruge flere penge på forsvar og sikkerhed uden reformer.
Et andet og massivt pres for at ændre regeringens upopulære beslutning er sat ind fra fagbevægelsens side.
Den 17. januar søsatte Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) en underskriftindsamling med kravet: Bevar store bededag. På mindre end 14 dage har næsten 450.000 skrevet under.
FH har også inviteret hele Danmark til demonstration på Christiansborg Slotsplads på søndag den 5. februar. Meldingen fra FH-formand Lizette Risgaard er klar:
– Vi vil ikke finde os i deres tyveri af vores fridag, mens man også fjerner kompensation for de lønmodtagere, der arbejder på store bededag. Og vi vil slet ikke finde os i, at de blander sig i vores arbejdstid og angriber den danske aftalemodel.
Der er sat busser ind fra hele landet, og der forventes et kæmpe rykind af folk, der vil fortælle politikerne, at de skal holde fingrene fra deres arbejdstid og den danske model.
Da statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale, sagde hun med henvisning til tyveriet af en fridag:
– Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning fra alle.
En undersøgelse lavet af Epinion på vegne af FH viser, at det er helt korrekt. Faktisk svarer 75 af de adspurgte, at de er imod forslaget om at afskaffe store bededag. Kun 17 procent støtter det.
– Regeringen skal repræsentere befolkningen, men det gør den ikke i den her sag. At den stædigt fastholder det her pilskæve og ekstremt upopulære forslag, der endda er et angreb på vores aftalemodel, forstår jeg simpelthen ikke, siger Lizette Risgaard.
Meningsmålingen viser, at det er danskere i alle aldre og alle typer af beskæftigelse, der er imod forslaget. Utilfredsheden ses også på tværs af politiske tilhørsforhold, hvor både regeringens og oppositionens vælgere vil bevare store bededag.
Således svarer 72 procent af dem, der stemte på Socialdemokratiet ved valget i november 2022, at de ikke støtter forslaget. Det gælder henholdsvis 61 og 65 procent af Moderaternes og Venstres vælgere.
– Selv når regeringen kigger mod sit eget bagland, er der langt imellem støtterne. Det må da give stof til eftertanke, mener Lizette Risgaard.
I løbet af de seneste uger har der været flere faglige protester.
I København har en stribe fagforeninger foreløbig to gange taget opstilling i Rigsdagsgården, hvor de har fået luft for deres utilfredshed med forslaget. Fagforeningerne har bebudet, at det blot er begyndelsen “på en lang række initiativer mod afskaffelse af store bededag.”
Når SVM-regeringens lovforslag torsdag den 2. februar sættes til førstebehandling i Folketinget, vil de således gennemføre endnu en faglig markering.
Den 19. januar stod syv brancheklubber i Aalborg bag en symbolsk begravelse af Socialdemokratiet som arbejderparti.
På fredag bliver der igen protesteret, når 3F Aalborgs aktionsgruppe gennemfører gadeaktion og optog gennem byen i protest mod den “kulsorte SVM-regering”, der i første omgang vil stjæle en fridag. Aktionsgruppen benytter anledningen til samtidig at protestere mod andre arbejderfjendske planer fra regeringens side og fremhæver forringelse af vilkårene for nedslidte kolleger og for de arbejdsløse, folkepensionister og andre på overførselsindkomst.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Når/hvis St. Bededag er afskaffet, håber jeg da, at disse 3/4 af befolkningen der er imod udvidelsen af arbejdstiden, melder sig syge på dagen?
Log ind for at svareBoligaktionen
Store bededag
– bliver Store Bededag arbejdspligtig vil vi i så fald annoncere den til Store Aktionsdag og store sygedag.
Vi opfordrer til man i stedet melder sig syg og sikrer sig sine sygedagpenge og bruger dagen til at aktionere og demonstrere mod regeringen og våbenlobbyen i Danmark.
Det er ikke arbejderklassens krig.
Den internationale -og den danske arbejderbevægelse står for fred og afrustning.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
