Det er rigtigt godt gået 3f. Det er noget der varmer i denne kolde valgkamps epoke. med alle de kolde hjerter, ad hvilken vej de skal gå for arbejderklassen, og deres krav for en anstændig tilværelse i denne kolde verden.
Log ind for at svareHvordan får man mobiliseret de unge og får dem til at forstå nødvendigheden af at være organiseret? Den store udfordring står fagforeninger landet over med, og det var da også et tema, som var oppe at vende mange gange på 3F’s kongres i september.
Det ser dog ud til, at nogen har knækket koden.
Foto: Rosa Mørch
I 3F København har man nemlig formået at afholde en elevkonference med 200 deltagere fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby og fået organiseret 220 af skolens elever.
Konferencen fandt sted i juni, og for at få engageret de unge havde 3F København inviteret arbejdsgiverforeningerne Horesta og Dansk Erhverv samt Pension Danmark. Der var blevet samlet præmier ind til en værdi på mere end 100.000 kroner fra de forskellige parter samt fra organiserede virksomheder, hvor 3F København vidste, at eleverne bliver behandlet ordentligt.
Arbejderen har talt med en af hovedkræfterne bag projektet, Tanja Fynbo. Hun er faglig sekretær i 3F København og beskæftiger sig meget med elevorganisering i fagforeninger. Tanja Fynbo fortæller, at idéen med at afholde en konference opstod efter lang tids dvaletilstand efter corona. Nedlukningen havde resulteret i, at fagforeningen ikke kunne komme ud og mobilisere på skolen, som de ellers plejede.
– Natasja, min kollega, som sidder i skolens bestyrelse for 3F, og jeg blev enige om, at vi skulle gøre noget særligt for at få organiseret eleverne. Vi talte sammen og besluttede, at vi skulle involvere dem i overenskomsten, fordi der er overenskomstforhandlinger i 2023, fortæller Tanja Fynbo til Arbejderen.
Eleverne skulle høres
I 3F København har man valgt at have et særligt fokus på eleverne på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, og det er faktisk helt naturligt, siger Tanja Fynbo.
– Grunden til, at vi har sat særligt fokus på eleverne i vores afdeling i år, er, fordi vi altid har haft et fantastisk samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen. Vi er ikke gæster på skolen, men en del af skolen, og vi har altid kommet derude rigtig meget, siger hun.
Det var ekstremt vigtigt for både Tanja Fynbo og Natasja Nielsen, at eleverne skulle føle sig hørt i de kommende overenskomstforhandlinger. De gik derfor til deres gruppeformand i 3F’s PSHR-gruppe (Privat Service, Hotel og Restauration) og spurgte, om de måtte få lov at have eleverne med på sidelinjen til overenskomstforhandlingerne, hvis de samlede nogle krav ind fra dem.
Det var vigtigt for Tanja Fynbo og Natasja Nielsen, at den her overenskomst blev en overenskomst for eleverne og af eleverne. De fik derfor lavet nogle postkort, hvor de spurgte eleverne, hvad de ville ændre ved deres elevtid, hvis de fik mulighed for det.
– Vi spurgte dem ikke, hvad de ville ændre ved overenskomsten, men i stedet hvad de gerne ville ændre ved deres elevtid generelt, fordi vi godt vidste, at mange af problemerne stammer fra arbejdsmiljøet og uddannelsen i sig selv, forklarer Tanja Fynbo.
Postkortene blev delt ud på skolen, og på fire måneder fik de samlet 350 krav ind, hvilket er rekorden for indsamlede krav nogensinde for deres afdeling på alle overenskomstområder.
En konference ud over alle forventninger
Elevkonferencen i juni endte også med at overgå alle 3F Københavns forventninger. Målet var 100 deltagere, men efter at Tanja Fynbo fremlagde idéen for skolen, var skolens ledelse så begejstret, at de frigav skemaet, så eleverne kunne komme til konferencen. Det blev til 200 deltagere samt repræsentanter fra Horesta, Dansk Erhverv og Pension Danmark.
– Vi inviterede derefter eleverne til den her konference, der egentlig var en overenskomstkonference, men vi havde brug for noget incitament for at få eleverne til at komme. Så vi inviterede hele branchen, så det ikke kun var et 3F-projekt, men et brancheprojekt, forklarer Tanja Fynbo til Arbejderen.
Konferencens store tema var naturligvis de kommende overenskomstforhandlinger, men der var også tid til, at eleverne kunne fortælle om deres egne erfaringer inden for branchen. 3F København havde opstillet 23 borde med elever og en “voksen” tovholder, som enten kom fra fagforeningen eller erhvervslivet. Her diskuterede man forskellige emner og problemstillinger i branchen.
Foto: 3F København
– Konklusionen fra samtlige 23 borde var, at eleverne hverken var grådige eller urealistiske. De vil bare gerne have, at den overenskomst, de allerede har, bliver overholdt. Vi ved jo godt, at eleverne bliver snydt, men at de tør stille sig op blandt 200 deltagere samlet og sige, at der er et problem i branchen, som der skal gøres noget ved – det var fedt at se, siger Tanja Fynbo til Arbejderen.
Nødvendigt at eleverne bliver hørt
Man hører ofte, at hotel- og restaurationsbranchen er hård, og det mener Tanja Fynbo også, at den er, som den ser ud nu. Men som hun siger, så er det ikke branchen, men vilkårerne i den uorganiserede del af branchen, der er problemet. Hun understreger derfor, at det var meget vigtigt for både hende og kollegaen Natasja Nielsen at slå fast, at de ikke har noget imod branchen overhovedet – de kommer faktisk begge to fra branchen og elsker den, men det er på tide at få ordnet forholdene.
– Vi oplever ekstremt meget i københavnsområdet, at eleverne kommer og fortæller os forfærdelige historier om, hvad de er udsat for, hvorefter de slutter af med at sige, at vi ikke må gøre noget, for tænk, hvis man mister sin læreplads, og tænk hvis man er færdig i branchen, fortæller Tanja Fynbo og fortsætter:
– Der er en frygt for, at det job og den branche, de elsker, kan være lukket for dem, fordi de har bedt om hjælp. Derfor er det vigtigt at få eleverne inddraget i overenskomstforhandlingerne.
Tanja Fynbo fortæller om skræmmehistorier, hvor elever for eksempel arbejder op til fire eller fem uger gratis for at få foden indenfor ved de fine restauranter i København. Hun fortæller også om virksomheder, der hyrer elever i 10 uger ad gangen til at gøre det grove arbejde som for eksempel at skrælle kartofler eller skære løg. Når så de 10 uger er gået, bliver eleverne fyret, og arbejdsgiveren hyrer ny billig arbejdskraft.
Grunden til at det kan lade sig gøre, mener Tanja Fynbo i høj grad handler om erhvervsuddannelsesreglerne. Nu er det nemlig sådan, at alle elever er omfattet af overenskomsten, men at man kun kan pålægge de organiserede virksomheder bod, hvis de bryder overenskomsten. Hvis en uorganiseret virksomhed derimod bryder overenskomsten, så skal den ganske vist efterbetale lønkravet, men kan ikke straffes for at bryde overenskomsten.
– Der er noget fuldstændigt galt med at sige, at de virksomheder, der godt vil være en del af systemet, bliver straffet, når de ikke kan finde ud af det, mens de virksomheder, der ikke vil, slipper gratis, udtaler Tanja Fynbo.
Jurister på sagen
Tanja Fynbo mener, det er et kæmpe problem i branchen, at virksomhederne spekulerer i de gældende regler.
– De tænker, at hvis de tager 10 elever ind, og det kun er en, som går til 3F, så kan det stadig betale sig, for så har de stadig udnyttet de ni andre, som ikke går til 3F, siger hun.
Derfor lød svaret til 3F’s forbundssekretær Søren Heisel, da han spurgte, hvad han kunne gøre for at hjælpe dem, at han kunne sætte sine jurister på sagen for at få ændret i de her regler.
Målet skal være at få udarbejdet et borgerforslag med den helt rigtige ordlyd i stil med Lærlingeoprøret for at få ændret på reglerne, og her vil 3F København rigtig gerne have de andre fagforbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med, så man som en stærk og samlet fagbevægelse kan få lavet om på nogle regler, der ses som uretfærdige.
– Virksomheder, der snyder lærlinge og elever, skal have samme vilkår, uanset om de er organiseret eller ej. Det skal straffes, når man udnytter elever, og det må ikke kunne betale sig, slår Tanja Fynbo fast.
Hvad optager de unge?
Som resultat af konferencen og de indsamlede overenskomstkrav fra eleverne fik 3F København også en tydelig føling med, hvad der rører sig blandt de unge. Der var fem temaer, som gik igen:
- Sundhedsordning
- Højere grundløn
- Bedre arbejdsmiljø – bedre tone i branchen
- Ingen interessetimer/betaling for overarbejde
- At overenskomsten overholdes
Tanja Fynbo lægger dog ikke skjul på, at idéen om en bedre sundhedsordning var født hjemme i afdelingen. Hun havde nemlig sagt til de unge, at hvis de ikke kunne finde på noget at ønske sig, så skulle de ønske sig en bedre sundhedsordning.
– Grunden til, at eleverne ønsker sig en sundhedsordning, er, fordi det er hårdt at arbejde i den her branche, og folk bliver nedslidte alt for hurtigt. Hvis de fik en sundhedsordning, kunne de få deres skader bearbejdet undervejs, i stedet for at vente til de var blevet nedslidte, og det var for sent, forklarer Tanja Fynbo.
Tanja Fynbos indtryk er også, at mange elever sagtens kan se pointen i at være organiseret i en fagforening. Hun fortæller for eksempel, at når hun er ude og lave oplæg om overenskomst på Hotel- og Restaurantskolen, så nævner hun aldrig selv medlemskab, men det kommer altid op alligevel, fordi de unge selv spørger ind til det. Det var også tilfældet på konferencen, hvor syv meldte sig ind på dagen, på trods af at medlemskab ikke blev nævnt med et ord.
Tanja Fynbo fortæller også, at en elev gik op på talerstolen til konferencen og sagde, at 3F var elevernes stemme i overenskomstforhandlingerne.
– Når sådan noget sker, kan man ikke lade være med at føle, at man gør noget rigtigt, siger hun til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
