Udtalelse
På Nyborg Strand var der i sidste uge samlet over 200 delegerede fra hele landet. De delegerede var der for at lægge linjen for pædagogernes fagforbund, BUPL, de næste to år frem. Sidste kongres blev afholdt i 2022.
På dagsordenen var der blandt andet en diskussion om, hvordan man sikrer pædagogernes faglighed fremadrettet. Den debat er særligt vigtig i en tid, hvor færre og færre unge søger mod pædagogfaget.
– Søgningen til pædagoguddannelsen er faldet med 45 procent siden 2016. 45 procent! I år var der 1.300 flere, der søgte ind på psykologistudiet end på pædagogstudiet. 1.300 flere drømmer om at blive psykolog end om at blive pædagog, lød det fra Elisa Rimpler, formand for BUPL, i sin beretning til kongressen.
Hun sagde videre, at det derfor var på tide, at når man så spørger unge, hvilken forskel de gerne vil gøre som psykologer, så lyder det til forveksling som den forskel, pædagoger gør hver dag. Derfor var det på tide, ifølge formanden, at pædagogerne nu fik lov til at bruge den faglighed.
Trepart og lønløft
Først skulle der dog ses tilbage på de seneste to år. Her var der én bedrift, som stod over alle de andre, nemlig Lønstrukturkomitéen og den efterfølgende trepartsaftale, hvor en række offentlige ansatte fik et lønløft. Pædagogerne var blandt de grupper, som kunne se frem til at få andel i de ekstra lønkroner.
– 1.800 kroner om måneden til alle pædagoger på fuld tid. Et ordentligt indhug i vores uretfærdige lønefterslæb. Jeg er så hamrende stolt af vores fælles bedrift, sagde Elisa Rimpler i sin beretning og tilføjede:
– Vi satte os et mål, der i første omgang så helt og aldeles umuligt ud. Og det blev en hård kamp.
Og pædagogerne var også en af de grupper, som havde det største lønefterslæb ifølge Lønstrukturkommissionen. Når man så på længden på deres uddannelse, haltede de nemlig langt bagefter andre grupper med samme længde uddannelse.
De planlagte 1.800 kroner ekstra om måneden til pædagoger på fuld tid forventes at være fuldt indfaset fra 2026.
Nye målsætninger og fagpolitisk højskole
Af de nye tiltag, som blev foreslået kongressen, var blandt andet en ny fagpolitisk højskole. Her skal tillidsvalgte i BUPL undervises og styrkes, så de bedre kan tage kampen for pædagogernes vilkår i dagligdagen.
Konkret skal den fagpolitiske højskole blandt andet indeholde et tværgående kompetenceteam, som skal sikre kvaliteten af de tillidsvalgtes uddannelse i hele forbundet.
Det skal også indeholde et fælles træf for fælles tillidsrepræsentanter, lokale tillidsrepræsentanter og faglige sekretærer, som skal afholdes hvert andet år.
– Vi ved, at stærke tillidsvalgte skaber resultater for vores medlemmer. De sikrer bedre vilkår på arbejdspladserne, værner om fagligheden og er med til at bygge det fællesskab, der gør os stærke. Vores opgave som organisation er derfor at gøre alt, hvad vi kan, for at klæde dem endnu bedre på til fremtidens udfordringer, sagde Johnny Gaardsdal, faglig sekretær i BUPL, om baggrunden for forslaget.
Udover den fagpolitiske højskole vedtog kongressen også nogle mere overordnede mål for hele det pædagogiske område. Det lå i tråd med det generelle tema for kongressen om styrket faglighed for pædagogerne.
Flere pædagoguddannede
I tråd med temaet for kongressen, styrkelsen af pædagogernes faglighed, vedtog BUPL også en række mål for den kommende kongresperiode. Her vedtog de en plan med titlen “kamp om pædagogikken”, hvori de blandt andet krævede mere faglig frisættelse og bedre vilkår for pædagogfaglig ledelse.
Et punkt i planen skabte dog debat blandt kongressens delegerede. Et krav om øget pædagogandel var med i det originale forslag, men uden et konkret tal. Derfor havde BUPL Fyn foreslået, at det skulle være på 80 procent.
Det betyder, at der på arbejdspladser med pædagoger, daginstitutioner, fritidsordninger og klubber skulle være mindst 80 procent af de ansatte, som er uddannede pædagoger. Fyns forslag blev dog kritiseret af Elisa Rimpler.
Hun erklærede sig enig i intentionen, men påpegede, at BUPL i andre beslutninger allerede har en anbefaling om 80 procent uddannede pædagoger. Hun understregede også, at det at stille de 80 procent som krav ville svække forbundets politiske indflydelse.
Ændringsforslaget blev nedstemt med et stort flertal, imens den samlede plan blev vedtaget.
Højere kontingent
Et sidste større forslag, som kongressen skulle forholde sig til, var hævelsen af kontingentet for medlemskab. Her var der forslag om, at kontingentet skulle stige fra de nuværende 511 kroner om måneden til 536.
Kontingentet var ikke blevet hævet siden 2010. Ifølge hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen var forslaget om hævelse af kontingentet et udtryk for et kompromis. Han understregede, at BUPL står over for væsentlige økonomiske udfordringer, og at det derfor var nødvendigt med et højere kontingent.
– Kontingentet er den vigtigste del af vores indtægtsgrundlag. Derfor er der nødt til at være sammenhæng mellem vores ambitioner for BUPL og vores økonomiske grundlag, sagde han.
Forslaget blev vedtaget med et overvældende flertal blandt de delegerede.
Slutteligt genvalgte kongressen Elisa Rimpler som formand, Lasse Bjerg Jørgensen som hovedkasserer, Birgitte Conradsen som næstformand samt Lars Søgaard Jensen og Johnny Gaardsdal som faglige sekretærer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
